NetPsychs Brevkasse

Email icon Tidlig sædafgang


Hejsa
Jeg har et problem med for hurtig udløsning. Det sker som regel efter cirka 10 stød. Meget få gange har jeg kunne give en kæreste en "ordentlig" oplevelse ved samleje. I enkelte tilfælde oplever jeg også en slags "afskærmning" eller mild "angst", hvis en kæreste lægger op til mig.

Jeg så tilfældigt et program om blottere i tv. Et citat fra en behandler i programmet: "X har været besat af sex siden han var meget ung. Han har også været udsat for misbrug ..."
Den første sætning slog mig. Det har jeg nemlig også. Jeg kan huske at mine første seksuelle selvtilfredsstillende erfaringer fandt sted allerede i 6-8 års alderen. Et andet element, der nævnes i dette program, er selvfølgelig selvtillid - som jeg også "altid" har kæmpet med.

Jeg er på ingen måde blotter, eller har nogle seksuelle abnormiteter. Jeg er til ganske almindelig sex. Men bare i en forkortet udgave :-)

Dét der slog mig var at der mugligvis er en sammenhæng mellem "tidlig seksuel erfaring", "manglende selvtillid" og "for hurtig udløsning"?

Inden jeg (måske) søger hjælp, vil jeg gerne ransage mig selv først. Hvad, hvor, hvordan og hvornår i mit liv skal jeg lede?

DXB
Svar (18 mar 2005)
Hej DXB

Dine problemer er ganske velkendte, uskadelige og almindelige. Det er meget almindeligt med tidlig sædafgang, nogle kulturer anser det endda for en glimrende ting. Man kan sagtens have gode seksuelle oplevelser alligevel med et godt og kærligt forspil. Det er ligeledes almindeligt at man fremmer den tidlige sædafgang med hyppig selvtilfredsstillelse, dette skyldes at man rent faktisk "træner" sig op til at få orgasme på et lavere niveau.

Der er dog nogle ganske enkelte fiduser, der kan hjælpe på situationen. Du kan tage et kondom på, det nedsætter følsomheden, og hvis du yderligere ruller forhuden helt frem så den dækker spidsen af penis inden du tager kondomet på er yderligere en gevinst at hente.

Den anden mulighed kaldes "stop-start" teknikken. Du trækker dig ud inden udløsning for at klemme omkring pinis lige under hovedet med tommel- og pegefinger. Du fastholder her et tryk i ca. 5-10 sekunder og din orgasme er forhindret.

Manglende selvtillid har ingen plads i denne sammenhæng.

med venlig hilsen




Erik Kjærsgaard


«« Tilbage