Min søster har problemer

Hej.
Jeg har en søster (40 år) der gennem de sidste 4 - 5 år har udvist større og større paranoid reaktionsmønster overfor hele familien. Jeg har altid haft et meget intens og tillidsfuldt forhold til min søster, men nu har hun slået hånden af mig. I forsøget på at være objektiv (det er svært da jeg elsker min søster meget højt), - har jeg efter hendes ønske ladet hende være. Alle mine forsøg på henvendelse og tiltag til kontakt gjorde bare tingene værre. Sidste kontakt var for ca. 2 år siden. (Har 2 gange efterfølgende mødtes hos mine forældre, men taler ikke sammen). Hun har nu for ca. 7 - 8 måneder siden slået hånden af mine forældre. Hun fortsætter dog med at ringe til dem, og bebrejde dem at "I tager jer kun af jeres to andre døtre. I kommer aldrig og besøger os, jeg vil også gerne have agurker og tomater" (Min mellemste søster og jeg bor begge ca. 5 km. fra mine forældre, - min ældste 200 km. fra mine forældre). Sidste opringning til mine forældre gik på, at "de skulle skamme sig, KØBE en hest til os, vi kunne være blevet slået ihjel. - det var måske også det I ønskede, hvad fanden tænkte I på?". Dette tager selvsagt meget hårdt på mine forældre. Jeg aner ikke om jeg har ret i, at hun evt. er ved at udvikle paranoide træk, eller det "blot" skyldes, at hun i mange år har levet sammen med en mand, der kører hende ned psykisk. (Efter hendes eget udsagn, og ligeledes hvad vi andre oplever, de gange vi har været sammen med dem).
Jeg har 2 spørgsmål:
1) Kan vi som familie overhovedet gøre noget? - eller vil det blot gøre tingene værre?
(Hun beskylder alle for at være efter hende. Nu også naboer og kollegaer. Efterhånden er alle naboer "efter hende" og kollegaer "står bare og venter på hun laver fejl, så de kan overfalde hende".)
2) Min søster er intensivsygeplejerske. Hvis hun er ved at udvikle en paranoid psykose, vil det så kunne få indvirkning på hendes arbejde, - og i tilfælde af "ja", hvad gør vi så, hvis vi kan gøre noget overhovedet?

Det siger sig selv, at såvel mine forældre som jeg har brug for at tale med andre om dette. Aller helst fagfolk. Har I et råd til os. - Hvad vi kan gøre, eller ikke gøre. Jeg er selv pædagog og har arbejdet lidt på Sct. Hans i Roskilde. Længe nok til at vide, at visse sindslidelser kan have et sådan udfald, at det bedste familien kan gøre er at holde sig væk. At der først skal være kontakt når den pågældende er parat til det. - eller også er det eneste hun trænger til en verbal lussing om at tage sig sammen og få sagt undskyld til alle de mennesker hun efterhånden har såret.

puha, det var rodet, håber det gav mening!

Svar (2 okt 2004)

Din søster ser ganske rigtigt ud til at have nogle personlighedsmæssige problemer, der medfører, at hun kommer til at gøre sig utiobens med dem, som hun holder af. Spørgsmålet er, om hun har selvindsigt, dvs. om hun er bevidst om, at det måske kunne have noget med hende selv at gøre, eller om hun har tilbøjelighed til at skylde skylden på alle andre?
Den første betingelse for at du eller familien kan gøre noget er, at I kan komme i kontakt med hende?
Her kunne du jo starte - hvis du kan få kontakt med hende, kan du spørge ind til, om hun har fornemmelse for sin egen del af problemet med at have den dårlige kontakt til familien. Dette siger noget om dine/jeres muligheder for at gøre noget. Hvis hun er åben over for at kunne se sin egen andel i problemerne, kan man også tale sammen om behandlingsmulighederne.
Hvis hun ikke kan se sin egen andel, er det straks sværere for jer at gøre noget. Man kan ikke handle på andre menneskers vegne, uden at de selv er med. Så er I nødt til at afvente, at hun får brug for jer, og først her kan I stille jer til rådighed for en snak.
I en sådan snak er det vigtigt hele tiden at lytte og respektere hende og hendes synspunkter, uanset, hvor meget de måtte stride mod jeres egne. Det betyder ikke, at I skal give hende ret, men at I fortæller hende, at I respekterer hendes synspunkter, inden i giver udtryk for jeres egne. Herved etablerer i de nødvendige grænser mellem jer, der gør, at hun ikke behøver at opleve jer som fjender, der vil invadere hende med jeres meninger og gode intentioner.
Hvis problemerne er for store for hende selv og for jer, kan hun opsøge en psykolog, som har forstand på disse ting. Hvis hun har børn, kan hun få gratis rådgivning på børnerådgivningscenteret i kommunen.
Jeg vil anbefale dig at læse vore artikler om borderline, narcissisme og grænsepsykose. Måske er det noget herfra I kan bruge.

Palle Hoffmann