Depressiv personlighedsforstyrrelse

Forstyrrelse af personlighedsstrukturen

Diagnosen:
F43.2 depressiv belastning, langvarig og
F61.0 Forstyrrelse af personlighedsstrukturen, blandet art.

Jeg har tidligere fået diagnosen F43.2 og F60.8 - en diagnostisering som nu er ændret til F61.0 og F43.2

Er det muligt for jer at hjælpe med en nærmere beskrivelse af F61.0 diagnosen og gerne litteraturhenvisninger.

Jeg ved der ikke er så meget andet at gøre ved min tilstand end det der er forsøg.(gruppe-psykoterapi 1 dag ugen i 20 uger samt behandling med seroxat). Jeg tager stadig seroxat, for at undgå at komme ned i de meget dybe depressioner og angsttilstande, men har trods medicinen stadig "anfald" af håbløshed, fortvivlelse, opgivenhed og træthed. Ofte er anfaldene udløst af små "for omverden" ubetydelige hændelser. Anfaldene kommer i reglen også bag på mig selv, og jeg kan efterfølgende godt se de irretionelle og uflexible i "mit kaos". Men jeg kan ikke styre grådanfaldene og fortvivlelen, lige meget hvor meget jeg forsøger. Lige som jeg overvældes af et kæmpe trykhedbehov. Tidligere reagerede jeg ved at ringe fra herodes til pitatus, for at få klarhed og hjælp. Dette er dog en impuls som jeg med medicinens hjælp langt hen af vejen kan styrer idag. Men ind i mellem dumper jeg ned i dynget, hvor jeg er nødt til at gøre noget for at komme væk fra de kaotiske følelser jeg rummer. I reglen går jeg i seng, græder mig i søvn og sover, sover, sover. Det eneste som synes at hjælpe er gråd og søvn - kroppen vil ikke andet end græde og sove. Hvilket selvfølgelig er yderst pinsom for mig selv, fordi jeg med mit interllekt godt se det "umodne" i de voldsomme grådanfald. Men jeg kan ikke ved viljens magt "tage mig sammen" "løbe en tur" eller andet som kan aflede følelserne. Hvor kan man gå hen og få hjælp til at håndterer sit liv med de udsving som nu engang er.

Hjertelige hilsner

Svar (18 okt 2002)

F 61.0 Dækker over andre forstyrrelser i personligheden, og må retteligt betragtes som en form for brokkasse, som ikke andre passer ind i. Og du har ganske ret der eksisterer ikke nogen specifik behandling, bedste forsøg er gerne med antidepressiva, som du jo også får. Samtidig kan det hos nogle være med god effekt at deltage i grupeterapi eventuelt en såkaldt selvhjælpsgruppe. Jeg har ikke kendskab til nogen lettre tilgængelig literatur, der kan belyse emnet yderligere

Erik Kjærsgaard