Vdr. søn 5 år

Vedr. Søn 5 år.
Han er yngste af 3 drenge søskende og bliver snart storebror til en søster . De to ældste har der aldrig været problemer med og de ligger i den bedste fjerdedel rent boligt i deres klasse/gymnasie.
Lidt om sønnen. Blev ammet, var en nem og rar baby. Han var kun 1½ år år da han kom i børnehave som en af de yngste og han fik hurtig problemer med at han var argrasiv mod de andre børn. Han kunne smide ting efter dem. Han havde det med at ville bestemme og lege politibetjent over for de øvrige børn i børnehaven. Legede han med et barn var problemerne ikke så store, men flere børn kunne han ikke overskue. Han har altid nede i børnehaven forsøgt at blande sig i alt hvad de andre børn laver og foretager sig og det kan han slet ikke overskue. Jeg henvendte mig til en børnepsykolog som var rigtig god til at give råd om alt mulig i dagligdagen bl.a. får han kun få valgmuligheder osv. Så forlangte børnehaven at han skulle have støtte, fordi de mente at de ikke kunne takle ham og i samråd med børnehaven, kommunen og børnepsykologen fik han støtte. Først en mandlig pædagog fra børnehaven og det gik rigtig godt, så en ældre kvinde som var tilknyttet kommunen og det gik også fint og så fik vi endelig en fast støtte som han har haft nu i 2 måneder og hun har ham 27 timer om ugen i børnehaven. Hans dage i børnehaven er blevet bedre, ingen tvivl om det. Han kan stadig få nogle ture, hvor han bliver afsindig vred og kan finde på at slå(også voksne) og han leger stadig politibetjent over for de andre børn, men det er i mildere grad end før. Han leger bedre med piger end med drenge, fordi dem har han mindre kontroverser med end med drengene. Han skal have kort snor med alt, så går det bedst.
Han er super kærlig og han er god motorisk samt sproglig. en fra kommunen lavede en test på ham og den sagde at hans inteligens var høj, men hans sociale adværd dårlig. Han er god til at tegne, male, lave ting med perler og spille computer. Dvs. hans finmotorik er også god. Han kan ikke have for mange ting i hovedet af gangen, hvis du siger til ham: hent spanden på hylden, tag madkassen bagefter og så gå ud til den person, så gør han kun to af tingene, men glemmer den 3 ting.
Han var kun 2½ år da han kørte på tohjulet uden støttehjul og han var tidlig renlig både nat og dag.
Han skal hele tiden her hjemme have grænser og man skal sige tingene til ham konstant og hele tiden. Han er dog langt sødere hjemme end i børnehaven(de siger det er nomalt omvendt). Hvis han har haft meget fri her hjemme og ikke har været i børnehave, så går det langt bedre når han kommer tilbage i børnehaven, men efter en lang periode uden fri, så bliver han vanskelig i børnehaven.
Han har svært ved at aflæse andre mennesker, altså at se hvordan de har det hvis han gør noget de ikke kan lide og dermed kommer han til at gøre folk irreterret på ham, også børn selvfølgelig.
Han skal i skole til næste sommer og han har dermed støtte næsten et år endnu og det dejlige er, at han ikke er gået tilbage men fremad med hans sociale adfærd de sidste par måneder. Jeg har aldrig følt som mor, at kommunen har sagt til mig, at det var mig der var noget galt med, tværdigmod, så jeg har følt at dette er for at hjælpe ham.
Hvorfor er han så bestemmende(psykologen siger usikkerhed) ? Jamen der er så mange ting som han er bedre til end andre og det ved han.
Hvad kan man hjælpe ham med mere ? Kan han komme i normal skole ? Det håber vi og regner med siger den nye støtte. Han er skrevet op til en undersøgelse på Gentofte børnepsykologisk afdeling, men der har vi ventet i ca. 5 måneder nu og ved ikke hvornår han kommer til. Hvad går dette ud på ?
Her hjemme får han ikke lov til at bestemme og hans brødre finder sig ikke i at han bestemmer, så derfor kan han ikke opføre sig sådan her som i børnehaven. Han forsøger herhjemme, men uden held.
Han kan ind i mellem være ond ved vores katte, og så får han selvfølgelig skæld ud. Han har også svært ved at kende sine begrænsninger.
Han søger grænser konstant og hele tiden og ind i mellem er det belastende.
Han har også gode dage, hvor alt går let og glidende. Han leger godt med mine veninders børn, det er også piger.
Vi bor dejligt med swimmingpool og stor have i et godt villakvarter.
Hvad er hans fremtid ?
Han vil selv gerne være utrolig social og han elsker at komme ud blandt andre, men det går galt for ham ind i mellem og man skal være over ham, så man kan tage ham i opløbet.
Han har altid været høj og dermed har mange ind i mellem forventet mere af ham, end hans alder var til.
Han har det bedst, hvis han ved tingene han skal i forvejen, han er ikke til hurtige og akutte ting, hvor man bare hiver ham med, nej han skal have forklaring først.
Han er meget videnbegærlig og spørger om mange ting for at få noget at vide, men han er også utrolig påstålig og selvom man siger til ham, at det passer ikke, så giver han ikke op umiddelbart. Han holder på sit.
Set i bakspejlet så skulle han have gået i en dagpleje med få børn, så han hverdag havde været overkuelig for ham, men det vidste vi ikke dengang vi valgte at få ham i en stor instidition.
De bedste hilsner fra en mor som elsker sin søn og vil ham det absolut bedste, men hvad er det bedste ?

Svar (11 aug 2002)

Kære C.

Tak for dit brev, som er en fin beskrivelse af din søns problemer. De symptomer du nævner er i overensstemmelse med antagelsen af en personlighedsforstyrrelse - selv om man skal være meget varsom med at diagnosticere ud fra en kort beskrivelse. Men jeg vil gå ud fra denne hypotese, og du må vente med at få af/-bekræftet hypotesen, til undersøgelsen fra Gentofte børnepsykologiske afdeling foreligger.
Din søn har givet svært ved at etablere overblik og se tingene i sammenhæng. Han oplever givet detaljerne i situationen, men kan ikke stykke dem sammen til meningsfulde helheder. Funktionsmæssigt og følelsmæssigt svinger han fra det ene øjeblik, til det næste, og kan til tider være impulsstyret. Han fungerer bedst med få kendte mennesker ad gangen, og tingene skal helst være forudsigelige og let overskuelige.
Jeg synes I har gjort det rigtige og søgt professionel bistand maget tidligt. Hvis han får den rigtige behandling med en meget struktureret hverdag og få men "kendte og ufarlige" personer om sig, vil han kunne bruge dem som orienteringspunkter, og efterhånden indoptage dem som rollemodeller.
Jeg forstår din bekymring for hans fremtid, men da der bliver grebet ind så tidligt i forløbet er der store chancer for, at han kommer til at fungere godt i samfundet - på trods af sine problemer. Og måske kan han helt hjælpes igennem dem. Han er jo ikke færdig med at udvikle sig.
Du spørger, hvorfor han er så bestemmende i forhold til andre? Det hænger sammen med at hans svingende funktionsniveau går ud over identitet og selvfølelse. Konsekvensen heraf er, at han har svært ved at miste kontrollen i situationen. Mister han kontrollen er det det samme som at andre har den. At miste kontrollen i en legesituation f.eks. er for ham det samme som at miste fodfæste, hvad ingen kan holde ud.
Det bedste du kan gøre for ham er at etablere så megen forudsigelighed og struktur i hans hverdag - som overhovedet muligt. vær så konkret som muligt og spørg kun om en ting ad gangen.
Du kan evt. læse vore artikler om narcissisme og borderline.

Med venlig hilsen.

Palle Hoffmann