NetPsychs Brevkasse
Besat af ånder?
Jeg har brug for hjælp...
Er jeg blevet besat af ånder? Det startede med at en af mine klassekammerater døde da hendes hus brændte ned. Derefter så jeg hendes krop stå og overvåge mig når jeg skulle sove. Hun var helt sort og havde intet ansigt. Når jeg vækkede min kæreste, kunne han ikke se hende, det var kun mig. Jeg begyndte at snitte i mig selv med knive, men det var en anden der styrrede mig, som var jeg besat.
Jeg er nu blevet gravid og skal have fortaget en abort den 11. april. Da så jeg et barn inde på mit værelse. Min kæreste lå ved siden af mig og barnet var bag ham. Det legede tittebø. Hvordan får jeg det til at forsvinde???
Ps jeg går allerede hos en psykolog men det hjælper mig ikke.
Svar (6 apr 2002)
Der er ikke noget der hedder "ånder" og ingen overnaturlig kraft er nogensinde blevet påvist. Mennesket har altid gerne ville tro at der er noget eller nogen over os, at der er en højere kraft, men det er ingensinde blevet bevist eller blot sandsynliggjort. Den internationale skeptikerforening har da også lovet en dusør på 1 million dollar for den der kan påvise eller bevise noget der ikke kan forklares med de nugældende fysiske love for universet.
Dit spørgsmål er i to. Den første del, hvor du ser en "ånd" i forbindelse med indsovningen er meget almindelig for mange og mest for personer i eksistentiel krise, det drejer sig om såkaldte "hypnagoge" hallucinationer, eller hallucinationer der opstår i tilslutning til indsovningen, disse er som anført almindelige i grænselandet mellem søvn og vågen tilstand. Det næste er med en almindelig psykodynamisk udlægning, din underbevidstheds måde at fortælle dig at du har store problemer med den planlagte provokerede abort. Det er fint, at du har en snak men en psykolog des angående, men jeg vil også mene, at du skal betro dine symptomer til din egen læge ved først givende lejlighed. Enten han eller den lokale psykiatriske afdling vil gerne hjælpe dig videre.
Med venlig hilsen
Erik Kjærsgaard
«« Tilbage