Dårlig hukommelse

Det handler om hukommelse... det er fordi jeg ikke kan huske så meget om mit barndom til jeg var tolv år... og nu er jeg nitten år... og det plager mig at det er så lidt jeg kan huske... og nu da vi har om hukommelse i mine psykologi timer har jeg lyst til at vide hvad det kan være der gør at jeg måske har "slettet" mit barndom fra min hukommelse... det min mor fortæller mig om ved jeg ikke om det er sket... selvom jeg var otte-ni år... hvad kan jeg gøre for at huske?

Svar (23 feb 2002)

Som psykolog har jeg hørt mange fortælle, at de ikke har kunnet huske noget fra deres barndom. Der kan naturligvis være tale om en skade på hjernen, men det er højst sansynligt ikke det, som er ddit problem. I givet fald ville du jo vide grunden til din dårlige hukommelse.
Måske er det snarere dine forsvarsmekanismer, der ser ud til at fungere perfekt. - Ja så godt, at det nu er svært at huske noget overhovedet fra din barndom. Måske har du oplevet noget, som har været så svært for dig gennem barndommen, at du har været nødt til at fortrænge oplevelserne. Det kan være en ganske sund forsvarsmekanisme at have, da man kan overleve endog svære problemer ved simpelthen at "glemme" dem. Det betyder dog ikke, at erindringen om traumatiske situationer ikke mere eksisterer, men at de svære problemer kan hentes frem igen. Det vil sædvanligvis kræve en terapi, eller sker i forbindelse med en krise.
En terapi indebærer samtaler med en psykolog om din barndom. Fordelen kan være, at der til erindringen om problemerne er knyttet en masse energi, som er bundet i problemerne, og som kan frigøres til andre og mere relevante formål. Men det er optil dig at afgøre, om du er hæmmet af tidligere problemer, eller om du ønsker at fortsætte dit liv, som du har det nu, for så er der jo ingen grund til at gå i terapi.

Palle Hoffmann