Svigt - jeg har svigtet den, jeg elsker

Hjælp mig.

Jeg er en mand på 28 år jeg har lige mistet min kæreste gennem 10 år, vi har to børn en dreng på 7 og en pige på 3 år.
Problemet er at vores forhold har været meget turbulent, vi har altid elsket hinanden, der har været et par gange hvor vi er flyttet fra hinanden, det er for 7-8 år siden. Og der været nogle gange hvor det ikke altid er gået lige godt(up’s and down’s), men vi er altid kommet tilbage til hinanden.
Jeg har aldrig rigtigt vidst om jeg virkelig ville hende, det er nok rigtigt først gået op for mig inden for de seneste 2-3 år. Og med fuld sikkerhed i starten af dette år (2006).
Hvor jeg opdagede hvor meget hun virkelig betød for mig og hvor meget jeg elskede hende, jeg ved at jeg altid har elsket hende, men der har altid været en følelse af at der var noget der var mere spændende, der er også det at vi har været sammen fra vi var 18 år, jeg flyttede lige fra min mor og sammen med hende.
Men jeg havde jo alt jeg ønskede lige foran mig jeg var bare total blind. Og er nu bange for at det er for sent.
Det hele var lykkeligt vi var som nyforelsket igen. Så jeg friede til hende i maj på hendes fødselsdag og vi skulle giftes til næste år.
Min kæreste har altid elsket mig mere noget andet på jorden, og jeg har altså trådt på hende gennem de sidste 10 år, jeg har løjet om mange småting.
Men for 5 år siden var jeg sammen med en anden pige, det var ikke fuldbyrdet sex (jeg var for fuld) men jeg sov hos hende, og havde fortalt min kæreste en løgn om hvor jeg havde sovet den nat.
Hun fandt pigens adresse og telefonnummer, og har mange gange spurgt om der var noget med denne pige som jeg havde mød på mit arbejde, og jeg har altid benægtet. Selvom jeg så gerne ville ha sagt det turde jeg ikke.
Mange gange har jeg også efter arbejde (jeg var kok på restaurant, men stoppede for et år siden for at uddanne mig så der blev mere tid til familien) taget i byen og et par gange flirtet og fået telefonnummere af nogle piger som hun senere har fundet. Og mange gange først kommet hjem næste morgen eller ringet til hende om dagen efter hun havde ringet til mig mange gange hele natten uden jeg svarede.
Jeg har så mange gange lovet hende at jeg ikke ville gøre det igen, men det gjorde jeg, igen og igen. Jeg kunne ikke se det før, men ved nu hvilket kæmpe svin og fjols jeg har været, jeg har altid været en meget lukket, usikker og bange person og ikke turde tale om problemer med min kæreste af frygt for hun skulle forlade mig.
Jeg er skilsmisse barn med en far der er alkoholiker og en mor der altid har drukket meget, og altid været omgivet af mennesker der drak meget.
Jeg valgte her i august at fortælle sandheden om mine løgne og om mit utroskab, som jeg troede hun vidste lidt om.
Samtidig fortalte jeg at jeg gennem et årstid havde taget kokain på min arbejdsplads, dette kom nok som det værste chok for hende.
Hun synes nu at alt er bygget på løgne. Jeg er ikke den person hun troede hun kendte og elskede, der var en side af mig hun ikke vidste noget om, hun mener ikke hun kender mig.
Mit sidespring og kokain misbrug er sket for 5 år siden, men jeg har jo først sagt det til hende nu. Så det kommer som et kæmpe chok for hende, hvilken person jeg virkelig har været.
Jeg ønsker så inderligt at vi skal finde sammen igen og vil gøre alt, jeg har forslået parterapi men det vil hun ikke. Det skyldes nok at jeg ikke har givet hende noget tid til at bearbejde det jeg har sagt, jeg har hele tiden presset på for at hun skulle tage mig tilbage.
Hun siger at det er slut for altid, jeg tror jo nok at hun siger det så hårdt fordi hun er så vred stadig da hun ikke har fået det på afstand og hele tiden skal afvise mig, det er meget hårdt for hende, hun ønskede jo heller ikke det her.
Men jeg er bare så ulykkelig, jeg plukker blomster, køber blomster og kommer med gaver, og lange breve og digte, hun vil bare ikke have noget fra mig, hun vil bare have mig på afstand.
For nyligt opsøgte jeg hende på en bar, hvor jeg så hende stå og kysse en anden og jeg løb hen og rev ham væk og ville tæve ham men han stak af, og det har gjort det chancen for at hun skulle komme tilbage endnu mindre er jeg bange for.
Men jeg ønsker jo bare for alt i verden at dele mit liv med min elskede kæreste, som er min eneste ene, og så samtidig moren til mine børn.
Men nu vil hun bare ikke mere, der er måske også den ting at jeg er den eneste hun har været i seng med, og måske føler hun at der er noget hun mangler at prøve. Og hvis det er tilfældet vil jeg alligevel tage hende tilbage, selvom det skær dybt i mig bare tanken om at hun skulle være sammen med en anden mand.
Jeg har prøvet at tale med hendes veninder de er søde, men jeg ved ikke om det hjælper for de er jo på hendes side.
Jeg er i sorg og krise og på vej i en dyb depression, der er intet der hænger sammen mere, jeg føler ikke at mit liv gir mening uden hende, jeg elsker hende så højt og hele vores liv sammen. Alt er væk.

Hilsen
-den ulykkelige halve mand.

Svar (11 nov 2006)

Hej.

Jeg kan godt se, at du har et problem, som tilsyneladende bliver ved at følge dig. Jeg vil tage udgangspunkt i det du skriver om dine forældre, som har drukket meget. Det ser for mig ud, som om dit reelle problem i virkeligheden er de traumer, som du har oplevet i forhold til dem. Det kan ikke undgås, at du som søn kommer til at lide under deres misbrug. Dit problem er, at du kommer til at gentage det omsorgssvigt, du som barn har været udsat for. Ikke alene gentager du misbruget i form af kokain, men du gentager også svigtet i forhold til den du elsker. Og for at sætte hovedet på sømmet, gentager du oplevelsen af svigt, da din pige vælger dig fra. Du kan nu reagere med hele det følelsespepertoire af udleverethed til dine forældres/din kærestes forgodtbefindende, og du kan gentage mønseret en gang til. Dette er kernen i dit problem, og det er det, som du skal gøre noget ved. Hvis din pige holder af dig (på trods af de problemer, du har spillet af på hende, kommer hunn også tilbage. Men måske er spillet så gennemført, at du bliver hængende i svigtet, og bruger al din energi på det, hvis ikke du får gjort noget ved det. Jeg vil anbefale dig at kontakte et misbrugscenter for at få hjælp, eller selv betaler en psykolog, som jeg hjælpe dig igennem det virvar af følelser, som det må have efterladt dig med. Hvis ikke for andres skyld, skal du gøre det for jeres børns skyld. Ellers kommer de måske til at gentage svigt-syndromet.

Med venlig hilsen.

Palle Hoffmann