Knas i parforholdet

Parforhold. Jeg er 23 år, gift og har to børn under tre år. Vi har været sammen i seks år og for to år siden blev jeg forelsket i en anden. Jeg fortalte min mand om det og vi fandt ud af det. Vi holdt op med at se ham jeg var forelkset i (en fælles ven) og det gik ok. Jeg blev gravid midt i krisen og var meget u tvivl om jeg skulle få en abort. Jeg besluttede at beholde barnet og vi besluttede at blive sammen og virkelig forsøge. Vi har det sådan set ok og min mand elsker mig. Jeg er bare ikke forelsket i ham mere, jeg længes og han irriterer mig. For kort tid siden genoptog vi kontakten med ham jeg var forelsket i og har haft besøg af ham et poar gange. Jeg er stadig forelsket i ham men ikke fortalt det til nogen. Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre. Jeg ved nu at det var for tidligt min mand og jeg bandt os så stærkt til hinanden ved at få børn, men det kan man jo ikke ændre. Jeg er usikker på om jeg kan blive lykkelig sammen med min mand men han er jo en god mand og vi har to børn sammen , hvilket betyder meget. Hvis vi ikke havde børn var vi gået fra hyinanden, det er jeg ret sikker på. Det er bare så uoverskueligt med to små børn og desuden kan jeg heller ikke lide at skulle såre ham. Jeg er bange for hvordan han vil tage det og det vil jo helt sikkert gå ud over børnene. Så spørgsmålet er vel, skal jeg nøjes med det gode famililiv uden kærlighed (jeg elsker ham, bare ikke som en kæreste tror jeg) og blive sammen med min mand og eller være egoistisk og gå fra ham?

Svar (7 sep 2006)

Kære M.

Det ville være rart, hvis man blot kunne skrive til os og få svar på, hvad man skal vælge her i livet. Sådan fungerer det desværre eller heldigvis ikke, alt efter hvordan man ser på det. Det er jo dit liv, og kun dig, som kan vælge, hvad du skal. Men jeg skal forsøge at hjælpe dig med at træffe dit valg.
Du er 23 år, og mor til jeres 2 børn. Du synes ikke du er forelsket i din nuværende mand, men forelsket i en fælles ven. Du skriver ikke noget om jeres fælles ven også er forelsket i dig?
Generelt kan jeg sige dig, at forelskelse er almindelige og stærke følelser i din alder, men kan være nogle flygtige størrelser, som du også selv er inde på. Du har sikkert følt dig forelsket i din nuværende mand på det tidspunkt, I lærte hinanden at kende, men nu er den første forelskelse taget af. Men man kan ikke skifte mand, som man skifter skjorte. Der følger en masse problemer med. Hvem skal have børnene? Hvor skal I bo? Hvor tit skal den forældre, som ikke får børne have kontakt? Hvordan skal I klare økonomien? Så det er det første punkt, jeg vil bede dig tage med i dine overvejelser
Har du tænkt på, at det jo ikke blot er dine følelser, som er i spil, men også dine børns og din mands og din vens. Jeg ved godt, at du ikke kan tage ansvaret for alle andres følelser, men hvad du gør for/mod dine børn, spiller vel en rolle. Jeg tænker ikke mindst på, at du jo kunne blive forelsket i en ny fyr på et tidspunkt, hvor du og din (eventuelle) nye mand havde fået et fælles barn eller to. Ville du så flytte sammen med ham? Hvordan ville det være for dine børn, hvis de blev præsenteret for en ny far hvert tredje år? Det er det andet punkt, som jeg vil bede dig om at gøre overvejelser over.
Alligevel kan det måske være det bedste for dig at lade dig skille, men jeg vil generelt sige, at der skal vægtige grunde til at træffe en sådan beslutning. Mulighederne for at gøre stor skade for sig selv og ikke mindst sine børn er mange, og spørgsmålet er jo, om kærligheden til en ny fyr kan holde til de problemer, som en skilsmisse automatisk fører med sig. Det skal du også tage i betragtning, inden du træffer et valg. Så kære M - du har et svært valg foran dig. Men prøv at træffe det - ikke kun i forhold til dine egne her og nu-følelser, men også på baggrund af modne overvejelser, hvori indgår overvejelser vdr. dine børns fremtid, og dine mænds.




Palle Hoffmann