Min datter er genert

Jeg har en datter på 6 år. hun er meget genert overfor andre børn. Sjældent overfor voksne(eller ihvertfald i meget mindre omfang). Hun er startet skole i august, der startede problemet for alvor. I børnehaven synes jeg ikke hun havde det sådant. Hun vil ikke sige noget i timerne, kan ikke klare fokusering på hende som person i større forsamling. Bliver meget ked af det ved afvisning. Jeg synes ellers jeg har gjort alt muligt for, at give hende større selvtillid. altid fortalt hende hvor dygtig, smuk, sjov, sød osv. hun er. Rost hende, været sammen med hende, lavet ting sammen med hende. Jeg vil så gerne vende bøtten. Hvordan hjælper jeg hende? Jeg har prøvet, at snakke med hende om det. Hun kan ikke selv sætte nogle ord på problemet. Hvordan takler jeg det?

Svar (16 jan 2006)

Kære G.

Jeg beklager meget, a t du først får svar nu. Jeg ved, at jeg har forsøgt at sende et svar til dig før, men kan ikke forklare, hvad der teknisk er gået galt. Her kommer imidlertid svaret:

Af dit svar kan jeg forstå, at du har været opmærksom på din datters behov, og at du har formået at give hende den tryghed og kærlighed, som hun har brug for. Derfor vil jeg ikke være så bekymret for om der er noget alvorligt i vejen. Alle børn reagerer på så store forandringer, som det er at starte i skolen. De har også en forskellig måde at reagere på.
Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig ikke afgøre, om der er specielle ting i skolen, som har indflydelse på din datters reaktion. Det kunne være at nogle andre elever, eller at hendes lærer har en uheldig indflydelse på hende. Man bliver som barn ofte genert og mister selvtillid, hvis de nærmeste er meget kritiske og meget overvågende i forhold til barnet, hvis de så at sige ikke lader barnet få lov til selv at udforske verden, men konstant irrettesætter og tilretteviser barnet.
Men spørgsmåler er jo, hvem er det, som registrerer din datters problemer. Er det dig, er det skolen? Er det din datter selv? Sidste mulighed er måske ikke sansynlig, men jeg tager det med, for at illustrere, at der er flere muligheder. Jeg vil foreslå, at du tager en snak med klasselæreren, og hører ham/hende, hvordan man på skolen oplever din datter. Hvis problemet vurderes alvorligt, og ikke blot en naturlig reaktion på skolestarten, vil jeg anbefale, at I kontakter en skolepsykolog, som kan hjælpe med at finde problemets årsager og løsninger.

Med venlig hilsen.

Palle Hoffmann
cand.psych.


Palle Hoffmann