Drømme

Drømme blev i tidernes morgen betragtet som et overnaturligt fænomen. De har været brugt af drømmetydere til at forudsige fremtidige hændelser. Der eksisterer stadig højst uvidenskabelige forsøg på at forstå vore drømme.

Drømmen betragtes i dag som en nødvendig ventil, hvorigennem konfliktfyldt psykisk materiale kan afledes. Man kan til en vis grad bearbejde psykiske konflikter gennem drømmen, og den er således uundværlig for vores psykiske sundhed. Torturofre kan berette, hvordan tortur er blevet udøvet ved at man har forholdt ofret dets søvn, hvad der efter få nætters søvnmangel resulterer i bevidsthedsforstyrrelser, som i mangt og meget ligner en psykotisk tilstand.

Man kan iagttage hvornår en person drømmer ved at studere øjenæblerne. Når de foretager hurtige ryk bag øjenlågene drømmer vi. Man kalder disse perioder for REM-søvn (Rapid Eye Movement). Perioderne afløses af perioder med ikke-REM-søvn.

Det vigtigste bidrag til vores forståelse af drømme er stadig Freuds "Drømmetydning" fra år 1900. Heri beskriver Freud drømmen som "kongevejen til det ubevidste". Drømmen er så at sige nøglen til forståelsen af ubevidst materiale, og som sådan en hjørnesten i den psykoanalytiske metode/terapi.

Drømmen om lykketilstanden er central for alle mennesker. I vor kultur finder den udtryk i billedet af paradisets have, hvor konflikter er ikke-eksisterende, og mennesket – mere eller mindre passivt – nyder uden at indgå i nogen ansvarsfordeling. Denne tilstand forbindes ofte ubevidst med fostertilstandens/den tidlige barndoms relative tryghed, hvor det overordnede ansvar er uddelegeret til andre (voksne), og barnets funktion er koncentreret om passivt at modtage nødvendige udefrakommende forsyninger i form af mad, kærlighed og pleje. Funktionen resulterer i lystfølelse, og den er i barnets oplevelse på magisk vis er en integreret del af det miljø det er født ind i.

John Lennons "Imagine" eller Martin Luther Kings tale fra 1963 "I have a dream" har forbindelse til denne centrale drøm, men er formuleret som politisk budskab.

Freud så alle drømme som ønske-opfyldelser. Selv mareridtet var i den forstand en ønskeopfyldelse, hvortil var knyttet angst og/eller aggression. En indre konflikt kan i drømmen antage form af en ydere trussel. De positive elementer får jeg-kvalitet, mens de negative optræder som ydre farer med trusler mod ens integritet (får ikke-jeg-kvalitet)
Freud skelnede mellem drømmens konkrete indhold, som det fremtræder i al sin uforståelighed, og et skjult eller ubevidst indhold, som er så meget forbundet med angst, skyld eller skam, at bevidstheden ved hjælp af en censur-instans omformer det forbudte indhold til hel eller delvis ukendelighed.
Drømmen betjener sig af dagsrester, dvs. ting man har oplevet i løbet af dagen, tidligere oplevelser, symboler og nydramatiseringer. Tidsfornemmelsen eksisterer ikke. Modsætninger trives side om side, og censurinstansen camouflerer drømmens ”forbudte” indhold ved hjælp af fortætning, forskydning og omvending af samme indhold.

Hvis vi ser nærmere på symbolfunktionen i drømmen, er ordet symbol af latinsk oprindelse og betyder: at sammenholde. Symbolet er defineret ved en treleddet størrelse, bestående af udgangsled, sammenligningsled og slutled.
Som udgangsled kan vi have begrebet far, som sammenligningsled begrebet autoritet, og som slutled (drømmesymbol) begrebet løve.

	sammenligningsled
udgangsled		slutled

	autoritet
far		løve

Ved drømmetydning kan man ikke blot nøjes med en ordbogsagtig oversættelse af drømme-elementet/symbolet. Drømmen er ikke entydig. Freud selv lagde ensidigt vægt på de seksuelle dimensioner i drømmen. Disse kan også tydeligt iagttages, men udsiger kun en lille del af al den information, en enkelt drømmesekvens er i stand til at indeholde.

Man kan betragte de enkelte drømmesekvenser eller symboler som lagdelte elementer, der fungere på forskellige niveauer i de forskellige lag.
Lad os som eksempel tage drømmesymbolet fugl:
Udgangsled: penis, sammenligningsled: ophævelse af tyngdekraften, og som slutled drømmesymbolet fugl.
Lad os antage, at en person drømmer, at hans fugl er død. Det kan måske oversættes til at manden ubevidst oplever sit seksualliv som værende "dødt" – kastreret om man vil.

Man er imidlertid ikke meget hjulpet ved kun at blive bevidst om symbolikkens seksuelle indhold på denne måde. Langt vigtigere er det at finde frem til, hvordan man fører sin kastrationstendens ud i sin omverden – eller i en bredere forstand selv sørger for ikke at nå sine mål. Hvordan har tendensen sin afsmittende virkning på arbejdspladsen, i kontaktrelationerne, i måden at kommunikere på osv. Kan der være en forbindelse mellem drømmen om den døde fugl og den kendsgerning, at han/hun dagen efter falder og kommer til at brække benet, går fallit, dumper til eksamen, eller på anden vis kommer til at skade sig selv?

En mand, der er bange for chefen kan drømme, at han befinder sig i en løvehule (slutled). Den angst han oplever, stammer måske fra angsten for faderen (udgangsled), der er hjemmets konge, som løven er dyrenes konge. (sammenligningsled)
Et andet element, som er med til at koble associationen løve og far sammen er han-løvens store manke. Masser af hår associeres måske ubevidst til potens, hvad vi bl.a. ser i myten om Samson, hvis kræfter var lokaliseret i hans hår. Omvendt kan det at blive klippet skaldet associeres til manglende potens i bredere forstand.
Den store vrede og forargelse det vakte, da The Beatles i 60érne lod håret vokse kan måske ses i lyset af at denne periode netop var karakteriseret ved et stærkt oprør mod autoriteterne, som mundede ud i ungdomsoprøret i slutningen af 60èrne.
Sproget formidler ligeledes ubevidst indhold som drømmen gør det. Eksempelvis når et forehavende ikke lykkes går det som bekendt i "hårknude".
Hvis en mand er potent i bredere betydning har han "hår på brystet".
Er man på det økonomiske område ikke særlig potent anvender vi talemåder som : "man kan ikke plukke hår af en skaldet."
Endelig skal det pointeres, at drømmeelementerne/symbolerne er individuelle. Det samme element betyder derfor forskelligt fra individ til individ. Man anvender associationer til at afgøre, hvad det enkelte drømmeelement betyder for personen. Ubevidst materiale kan derved gøres bevidst, og den erfaring som gøres i løbet af et terapeutisk forløb er ofte, at den konflikt/angst, et toårigt barn ikke magtede, og som barnet derfor fortrængte, ser ganske harmløs ud i den voksnes øjne, og den energi, som blev bundet i konflikten kan derfor atter frigives og tages i anvendelse i mere rationelle gøremål.