Forsvarsmekanismerne

Konflikten mellem lyst og ulyst ligger bag det vi kalder forsvarsmekanismerne, eller vores måde at håndtere konflikter mellem behov og realitet. Processer, der fører til behovstilfredsstillelse og lyst fremmes, mens processer der fører til ulyst hæmmes.

Forsvarsmekanismerne er de foranstaltninger mod angst og ulyst, som vi i tanke eller handling udfører. Ofte optræder de ubevidst for aktøren.
Forsvarsmekanismerne er rettet mod indbildte farer – og deres formål er at reducere angsten i stedet for at bekæmpe angstens anledning. Forsvarsmekanismerne er derfor nogle gange hensigtsmæssige, og andre gange hæmmende og uhensigtsmæssige. De mest almindelige forsvarsmekanismer er følgende:

1. Fornægtelse: Her ophæves et ydre sagsforhold.


2. Forskydning: Flytter en følelse fra én person til en anden: eks.: man lader vreden mod chefen gå ud over en underordnet person.


3. Rationalisering: Følelse af skam, skyld fjernes fra bevidstheden ved en tilsyneladende fornuftig forklaring.


4. Annulering: Det gjorte gøres ugjort.


5. Fortrængning: Her mestres angsten ved at holde problematiske forestillinger borte fra bevidstheden.


6. Isolation: Følelsen isoleres fra forestillingen, så problematiske tanker kan tænkes uden at udløse de tilhørende affekter.


7. Benægtelse: Her holdes truende forestillinger borte fra Jegèt gennem sproglige negationer (benægtelser).


8. Identificering: Kan forekomme med en kær person som er død.


9. Identificering med angriberen: Kan være resultatet af en ydre konflikt.


10. Splitting: Sort/hvid måde at anskue verden på. Enten/eller-syn på sagen.


11. Idyllisering: Urealistisk overbetoning af de positive træk.


12. Omvending: Et aktivt driftsmål erstattes med et passivt, som er mindre angstprovokerende.


13. Projektiv identifikation: I hovedtrækkene lig med projektion - men med den forskel, at her er personen ikke ganske ubevidst om, hvad der projiceres. Indivividet er klar over sine egne følelser eller drifter, men tilskriver dem fejlagtigt til andre, hvilket retfærdiggør hans adfærd over for dem. Samtidig identificerer han sig ubevidst lmed netop de sider af den anden, han selv har tildelt ham. Forholdet kan blive mere kompliceret, fordi den anden ubevidst kan acceptere, hvad der bliver gjort mod ham. Og således kan det næsten blive "sandt".


14. Reaktionsdannelse: Udviser holdninger, som er i diametral modsætning til de stærke tilbøjeligheder man har i sig.


15. Sublimering: Primitive og socialt uacceptable drifter anvendes i en højere sags tjeneste. Eksempelvis kan seksualdriften anvendes i kunstnerisk udfoldelse, eller den religiøse kærlighed til gud kan hente sit indhold i bindinger til forældre og søskende.


16. Flugt: Undgå kontakt med et angstprovokerende behov. Alt fra dagdrømmeri og lykketilbud på TV, film og ugeblade til spiritus og narkotika kan tages i anvendelse.