Psykiatrisk sygdomsopfattelse

Lige så længe, der har været mennesker på jorden har der været sygdomme - også sindssygdomme - eller med det moderne udtryk - psykoser.
De første optegnelser over psykoser findes hos den babylonske konge Hammurapi, der regerede i Babylon ca. 2.000 år før vor tidsregning. Hammurapi er kendt for sin lovstele - en sten med indhugget lovtekst. Disse 282 love, eller retfærdige domme, der skulle tjene til inspiration hos landets dommere, omfatter ca. 22 tekster, der omfatter mennesker, der har forbrudt sig mod loven i en tilstand vi nu om dage vil betegne som en psykotisk tilstand.

Ved stort set samtlige efterfølgende lovsamlinger i ethvert kultursamfund, er der i lovgivningen indrettet specielle sanktioner mod kriminelle, der samtidig er psykotiske.

I den kristne bibel er der opregnet flere fortællinger, hvor en trænet psykiatrisk tankegang umiddelbart vil tænke på en psykotisk person. Et godt eksempel er Job, der blev forladt af sin gud på sin askehob, et klassisk folkelig fortælling om en depression. (Jobs bog - Det gamle Testamente)
Der er i lærebøger siden middelalderen med sikkerhed beskrevet sygdomsbilleder, hvor patienterne nu om dage ville blive betegnet som skizofrene.

I meget grove træk, kan den vestlige sygdomsopfattelse inddeles i foreløbigt fire perioder:

1. Den første fase, hvor klassifikationen var symptom baseret, med en mangfoldighed af sygdomsenheder. Var karakteristisk indtil midten af 1900 - tallet, med talløse delirere, manier, forrykthedstilstande og moralsk degeneration.
    
2. Denne mangfoldighed blev i slutningen af århundrede reduceret. Organiske årsager, specielt de sene faser af tuberkulose og syfilis blev afgrænset.
    
3. De resterende sindslidelser blev inddelt efter formodet årsagsfremkaldende forhold. I henholdsvis endogene og psykogene sindslidelser.
   
   De førstnævnte formodedes at komme inden fra, altså nedarvede og de sidstnævnte som følge af påvirkninger i løbet af livet.
    
4. Den nuværende sygdomsklassifikation hedder ICD-10, er en blanding af årsagsagsfremkaldende baseret sygdomsopfattelse og en inddeling efter de vigtigste symptomer.

Disse to principper er ikke logisk sammenhængende og kan virke forvirrende - også på fagfolk.

Vi har kun i ca. 60 år haft medicinsk tilbud til de psykiatriske patienter, eneste behandling inden da var beroligende medicin med krasse bivirkninger, varmekasse til senstadierne af syfilis og elektroshock. I midten af halvtredserne kom de første egentlige psykofarmaka men først de sidste 15 år har der været mediciner med både god effekt og ringe bivirkningsfrekvens.

Det må nu være på sin plads at komme med en definition på psykose:

Psykosebegrebet dækker tilstande hvor mennesket ikke er i stand til at vurdere (teste) virkelighedspræget af sine oplevelser, følelser og forestillinger.

På den anden side er der neurosen eller de personlighedsforstyrredes sygdomsgruppe:

Neurosebegrebet dækker tilstande med intakt testning af oplevelser, følelser og forestillinger, men hvor vi på traumer, belastninger og stress reagerer med indadrettet hæmmende handlinger som følge af konflikt mellem forskellige lag af personligheden.

De psykiske lidelser er meget hyppige, og endnu hyppigere end det almindeligvis antages. Mindst 700.000 danskere lider til enhver tid af psykiske lidelser, det er langt hyppigere end det almindeligvis antages. Mindst 200.000 danskere lider til enhver tid af depression, mindst 200.000 af angst og mindst 200.000 af misbrug, og herudover er et stort antal mennesker, ca. 50.000, ramt af svære psykoser og 50.000 af demens.

Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet. Omkring 15% får depressive symptomer, tilbagevendende depressioner eller vedvarende tristhed. Ca. 20% får angstsymptomer, fobier, panikangst eller generaliseret angst.Der er omkring 20% der får misbrugsproblemer. Det være sig alkohol, medicin eller stoffer. Omkring 15% over 65 år bliver demente.

Alle får på et eller andet tidspunkt brug for psykistrien, - velkommen

De psykiatriske lidelser volder svære følelsesmæssige lidelser for patienter og pårørende.
Psykiske sygdomme har altid været omgivet af tabubelagte forestillinger og været genstand for mytedannelser. Psykisk syge og deres familier møder fordomme skabt af mangel på viden og erfaring. Kun med et højere niveau af kendskab til psykiske sygdomme kommer man frygten, myterne og fordommene til livs. Den manglende accept i befolkningen af psykiske sygdomme medfører, at de syge isolerer sig og ikke søger professionel behandling med den konsekvens, at de alt for ofte udsættes for lidelse, opløst familie, misbrug, tab af arbejdsevne og undertiden selvmord.

Psykiske lidelser er kostbare for samfundet og langt dyrere end de sygdomme, der er mere politiske korrekte som slidgigt eller hjertesygdomme. I Danmark er de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med psykiske lidelser beregnet til omkring 30 milliarder kroner. Det er langt mere end nogen anden sygdom.