ECT = NCE = elektroshock

De to almindeligste anvendte forkortelser betyder:

ElektroConvulsiveTherapy = elektrisk krampe behandling

og

NarcoCurareElektroterapi = behandling med narkose, muskellammende medicin og elektricitet.

Behandlingen med elektrochok er effektiv, skånsom og let at anvende.

Så kort kan den forkætrede behandling med ECT beskrives. Behandlingen er omgivet af mange myter og fordomme og selv blandt trænet psykiatrisk personale, er der nogle, der har modvilje mod ECT.

Historisk set er anvendelsen af chok overfor syge mennesker af oldgammel oprindelse. Det er således beskrevet, at Romerne anvendte stød fra elektriske ål til at behandle hovedpine med. Dette må dog være en skrøne, idet den elektriske ål lever i Sydamerika. I løbet af 1700 tallet indløb de første rapporter om krampebehandling af sindslidende. Man anvendte da det medicinske præparat kamfer, der blev doseret til svært sindslidende formentligt enten svært maniske eller skizofrene. Behandlingen vandt dog aldrig generel indpas da dose/effekt var uforudsigelig og gik mere eller mindre i glemmebogen

I 1930erne blev det iagttaget at skizofrene i modsætning til epileptikere manglede bestemte nervecelle typer i bestemte centre af hjernen. Man antog, at hvis skizofrene fik epileptiske anfald, ville dette forhold udlignes. Efter at have eksperimenteret med forskellige mediciner til udløsning af kramperne for at efterligne epileptiske anfald fik den første patient i nyere tid behandling d. 23 januar 1934. Det drejede sig om en svær skizofren patient, der havde været ukontaktbar i 4 år, som skulle ernæres via en sonde i maven og ikke kunne bevæge sig. Efter få behandlinger blev patienten erklæret rask, og den moderne chok terapi var født.

De medicinsk fremkaldte kramper var desværre upålidelige og behæftet med bivirkninger, hvilket gjorde, at videnskabsmændene så sig om efter andre metoder til at fremkalde kramper på. Gennembruddet kom via observation på et Italiensk svineslagteri (!!!!!), hvor man anvendte elektriske stød til at bedøve svinene med inden slagtningen. Det krævede en del tilpasning og udvikling af det elektriske apparatur inden den første ECT blev givet i april 1938. Det første elektrochok i Danmark blev givet i 1940 på Bispebjergs psykiatriske afdeling.

De første ECT behandlinger blev givet uden bedøvelse, men som tiden gik, og apparaturet blev forfinet, blev det almindeligt at bedøve patienterne samtidig med, der bliver givet en lille dosis af et muskellammende medicin. Ved et korrekt udført elektrochok bliver patienten bevidstløs når det epileptiske anfald udløses. Ikke alle behandlinger er perfekte, elektroderne kan blive løse, det elektriske apparatur kan svigte og det er ikke behageligt for patienterne at ligge lysvågne indtil de får et elektrisk stød. Grunden til at der anvendes et muskellammende stof, er at kramperne hos nogle kan være så voldsomme, at musklerne river senerne af knoglerne. Når der så gives en lille dosis muskellammende medicin slapper musklerne så meget af, at der kun kommer beherskede kramper.

I vore dage er elektrochok en forfinet og effektiv behandling. Der er i alle apparater indbygget et måleinstrument, der følger hjernens elektriske aktivitet, således at behandlingen kan tilpasses så nøje som muligt. De fleste psykiatriske afdelinger styrer efter kontrollerede krampeanfald med en varighed på omkring 20 sekunder. Kramperne udløses ved hjælp af elektroder placeret i hver tinding region, dette betegnes som bilateral behandling, eller med en elektrode i højre side og den anden i skalpen, dette betegnes som unilateral behandling. Behandlingen anvendes fortrinsvis til svært deprimerede patienter, hvor der er truet føde- og væskeindtag. ECT kan også anvendes til svær mani og skizofrene bevidsthedsforstyrrelse, ligesom delirium og fødselspsykoser er velbehandlet med ECT. Almindeligvis gives der to - tre elektrochok om ugen, og det er almindeligt med behandlingsserier på 8 – 15 maksimalt 20 behandlinger. Visse ældre patienter med svært behandlelige sindslidelser bliver tilbudt forebyggende ECT behandling med en behandling hver 4.de til 8.de uge.

Bivirkninger til ECT ses som ved enhver anden form for behandling. I selve fasen med behandling høres ofte om muskelsmerter udløst af kramperne, og senere er det almindeligt med nedsat korttids hukommelse. Denne bivirkning svinder almindeligvis med tiden. Af de depressive indlagte patienter i Danmark vil i gennemsnit 15-20% blive tilbudt behandling med ECT. Den seneste statistik viser: I 2003 fik 1452 patienter elektrochok, 80 af dem fik behandlingen under tvang.