Alzheimer

Demens eller Alzheimers sygdom vil ramme alle, der bliver gamle nok. Sygdommen betegnes også som: Alderdomssvækkelse, forkalkning eller senilitet, den medicinske samlebetegnelse er: "Alzheimers sygdom". Ordet demens betyder "sløvsind". Alzheimer blev første gang beskrevet omkring 1920 i München på videnskabelig vis af den tyske læge Alzheimer, og sygdommen bærer da også hans navn.

Fysiske definition på demens:
Fremadskridende vævsforandringer i hjernen, visende sig anatomisk med hjernesvind – vævsreduktion og karakteristiske ændringer i hjernens biokemi (Fordelingen af de kemiske signalstoffer, hvormed hjernens celler kommunikerer sammen). Demens fordeler sig med en en overhyppighed af kvinder til mænd i forholdet 1,3:1, årsagen hertil er ikke klarlagt.

Der opdeles almindeligst i 3 sværhedsgrader:

• Den første er mild med kun minimal indflydelse på hverdagen. Symptomerne her er beskedne med vanskeligheder med at huske navne, aftaler og telefonnumre, kan maskeres igennem længere tid. Det er karakteristisk, at et af de tidligste symptomer er svimmelhed og vanskelighed med at holde balancen. Overblikket svigter, det kan være svært at finde ord.Manglende indsigt men manglende koncentration. Der kommer herefter initiativløshed, depressive symptomer og problemer med komplekse opgaver (økonomi, større måltider, vaskemaskine, indkøb, at knappe knapper!)

• Den anden fase er moderat, man kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Deet skyldes bl.a. de forværrede symptomer med hovedvægt på: Orienteringen dårlig for både tid og sted, synsopfattelsen svigter. Apati og irritabilitet tager til, påklædning og personlig hygiejne bliver mangelfuld, måske kommer der vrangforestillinger og hallucinationer så almindelige daglige gøremål ikke længere udføres.

• Den tredje er svær, der er her nødvendig med døgndækkende pleje og overvågning. Dett skyldes symptomer som: ophørt evne til at indlære nyt. Gammel viden huskes kun fragmentarisk og dette slutter med: Svær apati, uro, angst eller aggressiv adfærd

Det kliniske billede:
Demens medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner- såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. Der er oftest snigende debut med hukommelsesforstyrrelser, patienterne er glemsomme over for navne, begivenheder, genstande. Man har svært ved at fastholde nye oplevelser og sanseindtryk. Der kan ofte være forstyrrelse i regnefærdighed og dømmekraft. Hyppigt er ændret emotionel kontrol, forringet social adfærd og motivation. I de sene faser er større vægttab meget almindeligt, idet patienten ikke oplever sult og/eller tørst.

Langtidshukommelsen svinder sidst - husker barndom, ægteskab og arbejde.

Ca. 5-10% af befolkningen >65 år er demente. De enkelte undergrupper fordeler sig med ca. 60 % der lider af Alzheimers sygdom, 20 % hvor demensen er udløst af kredsløbsforstyrrelser (vaskulær demens) og 20% fordelt på de resterende grupper.

Opdeling af demens:

Alzheimers sygdom	Den almindeligste form for demens, det er en hjernelidelse der, af endnu ukendte årsager, langsomt nedbryder hjernen. Der er karakteristiske forandringer i vævssammensætningen af hjernen, ligesom der er karakteristiske ændringer i hjernens biokemi. Udviklingen er oftest snigende og varer mange år. Debutalderen er pr definition over 65 år.
Vaskulær demens	Skyldes byger af små blodpropper i hjernen eller forandringer i hjernens blodkar. Kan opstå som følge af forstyrrelser i blodstørkningen, defekter i fedtstofskiftet, eller blodpropper der føres med blodet fra et andet sted i organismen. (Hyppigst fra hjertet eller pulsårene i halsen.)Mere om vaskulær demens her.
Lewy body-demens	En speciel undergruppe af demens hvor der typisk er tidligere debut, hurtigere forløb, synshallucinationer og overfølsomhed overfor traditionelle mediciner mod psykose
Picks sygdom	Demens, der optræder i 40 – 60 års alderen, men har et langsommere forløb end den almindelige aldersbetingede demens variant.
Parkinssons sygdom	Også kaldet rystelammelse, skyldes mangel på nerveimpulsstoffet dopamin i bestemte dele af hjernen, kan give demens.
Huntingtons sygdom	Alvorlig arvelig sygdom, hvor der indtræder tidlig demens i 40 års alderen. Sygdommen kan afsløres med en blodprøve, eller fostevandsprøve.
AIDS	Smittede med HIV, der udvikler AIDS kan udvikle speciel undertype af demens.
Jakob-Creutzfeldts sygdom	Er de senere år blevet omtalt som den menneskelige variant af kogalskab. Skyldes infektion og degeneration af nervesystemet af de såkaldte "prioner".
Sjældne demens typer	Der kan her opregnes en række sygdomme hvor demens optræder i forbindelse med: Kronisk kulilte forgiftning, epilepsi, hoved traumer, forøget calcium i blodbanen, lavt stofskifte, forgiftningsfølger (alkoholikere), dissemineret sklerose, vitaminmangel, lupus og afrikansk trypanosomiasis.

Demens – symptomer:

Familiemedlemmerne til demente oplever ofte følgende træk hos den demente:

1. Abstraktionsvanskeligheder - kan ikke drage logiske slutninger.
2. Nedsat orienteringsevne - tid / sted / personlige data.
3. Nedsat opmærksomhed - mister tråden kan ikke koncentrere sig, nedsat aktivitet.
4. Indsnævret interessebehov, glemmer at drikke og spise. Glemmer medicinindtag.
5. Let påvirkede følelser - ændret stemningsleje.
6. Ofte samtidig depression og forfølgelsesforestillinger, hvor specielt forfølgelsesforestillingerne er svært behandlelige.
7. Jeg - svaghed: hæmninger svækkes bliver karikatur af sin karakter.

Behandling

Egentlig kurerende behandling er ikke mulig, der er dog nu markedsført flere medicinsk præparater, der forhandles under navnene "Aricept", "Ebixa", "Exelon" og "Reminyl". Det er vist ved videnskabelige undersøgelse, at aromaterapi med melisse også har positiv effekt.

Præparaterne har videnskabeligt dokumenteret effekt på kortere perioder, langtidseffekt er ikke overbevisende. De længste observations perioder, der er testet går over 2 år. Det er tydeligt i flertallet af de videnskabelige undersøgelser, at de patienter, der får medicinen, gennemgår den samme fremadskridende udvikling i deres demens, som de patienter, der ikke får medicin. Forskellen er dog, at patienterne der behandles med medicin gennemgår udviklingen gennemsnitligt 36 uger senere.

Medicinen er meget dyrt med en behandlingspris på omkring 35 kr. om dagen. Der kan dog søges tilskud til behandlingen, hvilket oftest bevirker, at egenudgiften for patienten bliver ca. 9 kr. om dagen.

Medicinen kan indtil videre kun ordineres af speciallæger i psykiatri eller neurologi. Dette skyldes, at medicinen skal gives på korrekt indikation, idet der skal foretages forskellige tests og undersøgelser forinden. Bl.a. foretages CT-skanning af hjernen og en demens test som f.eks. MMSE

For at give de senile en bedst mulig hverdag kan følgende forsøges:

• Forblive i hjemmet under vante omgivelser så længe som muligt.
• Styrke de seniles evner, kræfter og færdigheder.
• Tilpasse omgivelsernes krav og forventninger.
• Tilrettelægge hverdagen, så den bliver enkel forudsigelig og overskuelig.
• Forbedre miljøet og sørge for god ernæring.
• Anvende så få mediciner som muligt, undgå medicin der som bivirkning kan udløse psykiske symptomer. Anvendelse af doseringsæsker.
• Tale tydeligt og klart uden ironi eller sarkasme. Undgå abstrakte begreber.
• Tage sig den tid det tager for at få udført selv simple handlinger.
• Give gode oplevelser og hjælpe med at huske på dem.
• Ofte er fysisk tilstedeværelse eller blot at holde i hånden tilstrækkelig for at berolige den senile.
• Sørge for god belysning, gangstativer, kørestole, undgå stejle trapper og løse tæpper.