|
|
|
NetPsych nyhedsbrev d. 20-10-2008
Emne: Religion og psykiatri
Religion og psykiatriNyhedsbrev Netpsych nr. 43 årgang 8 dato: 20-10-2008
Psykiatri og religion
Psykiatri blander sig ikke gerne med religion. Vi definerer en psykose som en tilstand hvor individets evne til at teste sandhedsindholdet af sine tanker, følelser og forestillinger er essentiel, og når en af disse egenskaber svinder nærmer man sig med hastige skridt grænsen for det psykotiske. Der er dog indført en nødudgang idet vi alle stort set uden undtagelse med denne definition på et eller andet tidspunkt har været bragende psykotiske. Det drejer sig om de korte perioder, hvor vi har været stormende forelsket og hvor vi har regulære vrangforestillinger om partnerens fortræffeligheder. Der er nogle der spidsvinkler denne situation til at definere forelskelsen som den eneste psykose, vi alle søger efter. Det er dog ironisk nok den eneste psykose der forsvinder på sigt helt uden behandling.
Når man så vender tilbage til de bagdøre vi har aftalt for ikke at forveksle en anerkendt tilstand med psykose siger vi, at forestillingerne skal være ”bizare” altså aldeles uacceptabel i den herskende kultur og samtidig forstås fuldstændig umulig. Dette lukker desværre endnu et skelet ud af skabet. Hvis en person i fuld offentlighed før det 15.de århundrede hævdede, at det rettelig var jorden der kredsede omkring solen og ikke omvendt, var han med tidens opfattelse stærkt afvigende mens alle ”de andre” der købte bibelens skabelseshistorie og tilhørende forklaring om universets opbygning var de ”normale” Der røg da også en videnskabsmand eller flere på den konto.
Det er altså flertallet der sætter dagsordenen og hvad der er kulturelt acceptabelt og hvad der er og ikke er, er til enhver tid defineret af det brede flertal eller men min kyniske tilføjelse den herskende elite. Den usunde historie om psykiatrien bag jerntæppet afspejler det med al tydelig gru. Under Stalin og efterfølgere var det god latin, at kommunismen var den eneste rigtige samfundsorden og mange ventede blot på at kapitalisterne selv ville sælge dem det reb, som kapitalismes selv skulle hænge sig i. Når systemet efterfølgende bliver offer for sin egen logik må de få der formaster sig til at kritisere kommunismen da være svært sindslidende. Hvem med sin forstand vil tillade sig at stille op og sætte spørgsmål ved det perfekte styre? De må da naturligvis være svært psykotiske patienter. De østeuropæiske psykiatere rettede ind og blev systemets villige behandlere af disse afvigende mennesker og lod psykofarmakaen lægge sine beroligende virkninger på de stakkels afvigere. Behandlingsresultaterne var der ikke meget at skrive om og i lange perioder var det ikke velset af vestlige kolleger at pleje social omgang med østeuropæerne.
Tilbage til religion og psykose. Prøv at tænke hele bibelhistorien igennem. Nogle tror på dele deraf men det er kun de færreste der køber hele myten. Hvis man køber ”hele pakken” er der en del forklaringer eller snarere bortforklaringer, der skal redegøres for og det er ikke ualmindeligt, at de der forlæser sig på bibelen eller et af de andres religioners hellige skrifter, langsomt kommer ind i en tilstand, der svimlende nær må defineres som psykose. Vi psykiatere blander os helst ikke i religion, men også religiøse mennesker bliver psykotiske og også de skal have et behandlingstilbud.
Venlig hilsen Erik Kjærsgaard - speciallæge / Netpsych
Kommentarer, kritik, ros og forslag til: nyhedsbrev@netpsych.dkNB tjek altid: Netpsych.dk for de seneste nyheder indenfor psykologi og psykiatri. For at undgå at nyhedsbrevet bliver fanget af dit SPAM filter, tilføj nyhedsbrev@netpsych.dk til dine kontaktpersoner. Ønsker du ikke længere at modtage NetPsych.dk's nyhedsbrev, kan du afmelde dig her: Netpsychs nyhedsbrev.
«« Tilbage
|
|