Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk
Angst
"Når hjertet banker, så man tror, det hopper ud af brystet. Når det bliver hvidt for øjnene og svært at trække vejret. Når kroppen spændes, munden føles tør, alle muskler ryster, og der ligger en sten i brystet… - så er man angst. Meget angst.
Uanset om det første gang sker i bussen, i supermarkedet, på broen, hos frisøren, på et kontor, eller hjemme hos dig selv, bliver du bange. Meget bange."
(Lone Andrup, 1994)
Angst er noget man føler, og ikke noget man præcist kan sige, hvad er. Der findes mange teorier om angst, nogle af dem ligefrem i modstrid med hinanden.
Man er dog enige om at skelne mellem frygt og angst. Når angsten kan begrundes i ydre konkrete farer, er der tale om frygt. Et andet ord for frygt er: realangst. Realangst eller frygt er rationel, og sikrer vores overlevelse i faretruende situationer.
Når jeg er lige ved at blive kørt over på gaden, eller hvis jeg møder en bankrøver i en bank er det rationelt, at frygten sætter kroppen i alarmberedskab, og gør mig i stand til at handle.
Men findes der ingen ydre årsager til at angsten pludselig melder sig i supermarkedet, i bussen eller derhjemme, kan man tale om angst, et angstanfald, panik eller fobi.
Kroppens reaktion er den samme, hvad enten der er tale om en reel trussel, en usynlig eller indbildt trussel.
Frygt har således en åbenlys grund. Det har angst ikke, men fornemmelsen er den samme.
De fysiske reaktioner er de samme. Den del af nervesystemet og muskler, som vi ikke umiddelbart har kontrol over vil pumpe blod ud til bevægemuskulaturen, få lungerne til at arbejde hurtigere, og svedkirtlerne til at åbne sig. Adrenalinproduktionen øges, og opmærksomheden skærpes. Fordøjelsen vil efterhånden blive sat i stå, tarm og blære evt. tømmes. Der er tale om et hensigtsmæssigt og automatisk forsvarssystem.
Når man reagerer ved at løbe, kæmpe, kravle op i et træ mv. Bruges al den overskudsenergi, som således har ophobet sig i muskulaturen.
Hvis man derimod ikke reagerer fysisk, når man bliver bange, påvirkes organismen negativt, og der opstår forstoppelse, diarré, hjertebanken, muskelspændinger, kvalme, rystelser og hovedpine. Derimod giver angstanfald ikke hjerteanfald, hvis man ellers er sund og rask.
Der er flere forskellige teorier om angst. Det grundlæggende arbejde blev udført af Freud, der fokuserede på neuroserne, hvoraf den mest udbredte var angstneurosen. Ifølge hans teorier opstår neuroserne som et forsøg på at løse ellers uløselige indre konflikter.
Andre mener, at angst opstår, fordi vi lever et utilfredsstillende liv med følelser af afmagt og mangel på mulighed for at påvirke sit eget liv.
Atter andre mener at angst skyldes et svagt ego, som let oversvømmes af impulser fra det ubevidste, hvad der bringer hele identitetsfølelsen i fare. En svag jeg-følelse og svag identitetsfølelse kan også give sig udslag i depressioner.
Nogle mener at angst og depressioner er to sider af samme sag. Der er tale om en lidelse, der er arvelig, og skyldes mangel på et bestemt stof (serotonin) i hjernen.
Nogle mener at angst er tillært social adfærd. Det kaldes også social arv.
Andre igen mener at vi arver en disposition for angst, som så udvikler sig, hvis livets omstændigheder er uheldige eller mangelfulde. Behandlingen af angst bliver derfor også forskellig, alt efter hvilket udgangspunkt den enkelte behandler har.
Men givet er det, at søger man hjælp ved behandlerne, vil nogle behandlere sende dig på kursus i at lære netop de ting, du er bange for at gøre. Nogle vil give medicin, nogle vil være interesseret i at høre om der er fortilfælde i familien, og andre vil tale med dig om din barndom og dine drømme.
Filosoffen Søren Kierkegaard kendte selv til angst. Han skrev ”Begrebet Angest”
Hver gang han prøvede at leve et normalt liv blev han grebet af angst. Når han f.eks. overvejede at gifte sig med sin elskede Regine. Angsten drev ham til at skrive om sine tanker, følelser og overvejelser, for at komme ind til problemets kerne, og for at klargøre for sig selv og andre, hvad han mente var det vigtigste i et menneskeliv.
Kierkegaard var ikke lykkelig, men viste, at man kunne lytte til hvad angsten fortæller én, hvis man oplever angsten som en vejleder, i modsætning til at grave sig ned i en skyttegrav, der resulterer i angsten for angsten.
Når angsten bliver en stopklods i ens liv, er det ifølge Lone Andrup (1994) værd at undersøge de mulige årsager nærmere. Ingen bliver dummere af at tænke sine egne livsvilkår grundigt igennem, og chancen for at komme meget klogere ud på den anden side er stor.
Hun opfatter angst som en påmindelse om noget truende, og årsagerne skal søges i livsomstændighederne.
Der er jo sådan set nok i denne verden at blive ængstelig for: Atomulykker, forurening, ozonlagets tykkelse, udryddelse af plante- og dyrearter, arbejdsløshed, overbefolkning, truende krige, Aids, kræft, massemordere – you name it.
Man kan jo stille sig det spørgsmål, om det er normalt at kunne leve upåvirket med bevidstheden om alt dette?
Svaret må indtil videre vare et forsigtigt ja. Hvem er i stand til at tage aktivt stilling til alle disse verdens farer? Heldigvis er de fleste af os udstyret med et filter, der kan sortere TV-avisernes skrækhistorier fra, så aftenkaffen kan indtages i fred og ro. At se verdens reelle trusler som årsag til angstneuroserne er ikke holdbart, men teorierne om betinget indlæring, om belastende forhold i angstplagede menneskers forhistorie, om serotoninmangel i hjernen og en lynhurtig udvikling af angsten for angsten har givet os behandlingsmuligheder, der et godt stykke hen ad vejen giver os nogle tilfredsstillende resultater.
Kilde: Lone Andrup: Hvad er jeg bange for? Kolding selvhjælp 1994.
Palle Hoffmann
Sidst opdateret: 20. december 2022