De barneseksuelle stadier

På samme måde som teorien om det ubevidste skabte konflikter i forhold til den etablerede psykiatri, skabte Freuds teorier om de barneseksuelle stadier skandale i det victorianske borgerskab i Wien. Selve påstanden om at børn havde et seksualliv kom bag på de fleste, der sæd vanligvis opfattede børn som "rene og uskyldige".

Det er i høj grad Freuds fortjeneste, at seksualmoralen er ændret fra en victoriansk asketisk holdning omkring århundredeskiftet til en tid med seksualoplysning, prævention og abortmulighed og ikke mindst en mindre rigid indstilling til seksuel udfoldelse.
Freud påviste, at alle børn er født med evnen til lystfølelse, at tilfredsstillelse af behov, som alle rummer et element af seksualdrift (eller libido) førte til lystfølelse. (Lystprincippet) Overfor lystprincippet stod realitetsprincippet, dvs. den indre repræsentation af det miljø, som misbilligede umiddelbar tilfredsstillelse af behovene.

Manglende mulighed for tilfredsstillelse førte til angst og aggression. Freud drog den konsekvens, at erfaringsgrundlaget fra de barneseksuelle stadier var bestemmende for udformningen af personligheden.
Når et barn f.eks. i den første fase: Oralstadiet^[1] oplever begrænsninger i tilfredsstillelsen, vil det præge barnet fremover. Oralstadiet er kendetegnet ved, at barnet ikke alene vil suge, men også sutte.

Det er to forskellige funktioner. Vi kan iagttage, at børn ofte sutter længe efter at de er færdig med at suge – med at tage næring til sig. Ofte er behovet for at sutte stærkere end smerten når fingeren er suttet til blods. Munden er i denne periode barnets vigtigste kontaktorgan og zone for lystfølelse. Oralstadiet regnes for at være et af de tryggeste stadier, hvis det forløber sundt. Derfor kan vi også finde mange mennesker, for hvem det er forbundet med tryghed at drikke at spise, at ryge eller på anden vis søge oral tilfredsstillelse. Er der koblet stærk angst og aggression til behovet, kan det vise sig som neglebidning. Her er aggressionen mere vendt indad. Oralstadiet strækker sig over det første leveår.

I 2 til 3 års alderen flyttes lystfølelsen til den nederste del af tyktarmsområdet. Udviklingsfasen kaldte Freud analstadiet^[2]. Den nederste del af tarmområdet er i den alder en stærk erogen zone, som er let tilgængelig for pirring og lyst. Anal lyst er allerede til stede ved fødslen, men i 2 års alderen synes den anal-erogene zone at blive det centrale center for lystfølelse, som nu stræber efter at blive udløst gennem afføringsprocessen. I denne periode kan vi hos børn registrere en lyst til at undersøge og lege med afføring. Til erstatning herfor leger de gerne med mudder og pløre. Det er samtidig her, at forældrene forsøger at lære barnet at kontrollere lukkemuskulaturen.
Det næste udviklingstrin er Urethralstadiet eller blærestadiet. Det falder tidsmæssigt stort set sammen med det anale stadium. Lukkemuskulaturen trænes, og barnet begynder at blive renlig. Her interesserer barnet sig for sin urin. Der kan ofte være konkurrence om, hvem der kan tisse længst (JVF: udtrykket "at blære sig"). De elsker at lege med vand, og gå i vandpytter.
For såvel analstadiet som for Urethralstadiet gælder det, at barnet ofte venter meget længe med at gå på toilettet. Der er tale om en optræning af lukkemuskulaturen.

De tre første stadier ORAL- ANAL og URETHRALLSTADIERNE kaldte Freud for autoerotiske, dvs. at al seksuel lystfølelse sker i forbindelse med barnet selv, og dets egen krop. I det næste stadium det PHALLISKE STADIUM er lystfølelsen derimod rettet mod det andet køn.

Fallos er græsk og betyder det mandlige kønsorgan. Fallosstadiet ligger på alderstrinnet 3-4 år. Her er det centralt, at barnet opdager kønsforskellen. Kønsidentiteten grundlægges. Iflg. Freud er det også her pigen "finder ud af", at der ligesom mangler noget, hvad hun jo i virkeligheden ikke gør. Hendes kønsorganer sidder blot indvendigt og er bedre beskyttet.

Er de tidligere stadier ikke gennemlevet sundt, kan der dannes et kastrationskompleks, hvis hovedindhold er angst for tab af integritet, blot ført over på det aktuelle lystorgan. Kastrationskomplekset kan opstå hos såvel piger som drenge.

Når den femårige evt. ser kønsforskellen, kan hun udlægge den som et tab, en ufuldstændighed, som hun anklager moderen for at have forvoldt. I skuffelse vender hun sig derfor mod faderen. Pigen skal i modsætning til drengen udskifte drengens og pigens fælles første kærlighedsobjekt – moderen med faderen. Dvs. at hvor drengen med det indre billede af moderen som ledestjerne senere i livet vil tiltrækkes af kvinder med nogle af de samme karaktertræk som moderen, vil pigen skulle ændre kærlighedsobjekt fra moderen til faderen. Hendes indre billede af - eller erfaringsgrundlag med faderen vil få stor indflydelse på hendes senere valg af partner. Samtidig skal hun identificere sig med moderen og acceptere hende som en del af sin egen kvindelighed.