Freuds personlighedsmodel
For at placere en række nøglebegreber i forhold til hinanden, kan man opdele Freuds teori i:
-
De psykiske systemer: det ubevidste, (ID-et), det før-bevidste og det bevidste (EGO-et).
-
De psykiske processer: Primærprocessen og sekundærprocessen.
-
De psykiske energier: Drifterne, som igen kan deles op i frie energier og bundne energier.
I ordsprog som "vi er ikke selv herre i vort eget hus" eller "et hus i splid med sig selv" har ordsproget fanget essensen af forholdet mellem det bevidste og det ubevidste.
Ubevidste tanker og handlinger er kendetegnede ved at de ikke uformidlede tillades adgang til bevidstheden, dvs. at de ikke i deres oprindelige form kan gøres bevidste
Freud sammenlignede forholdet mellem bevidst og ubevidst med et isbjerg, hvor kun 1/10-del af bjerget var synligt, men hovedparten – de 9/10-dele af isbjerget var usynligt og udgør det ubevidste.
Det før-bevidste udgøres af de handlinger, tanker, erfaringer, som man ikke umiddelbart går og husker på, men som uproblematisk kan hentes frem i bevidstheden, som data på en dataskærm.
Det ubevidste er bl.a. karakteriseret ved, at alle drifter udgår herfra. Når problemer bliver for store i forhold til de udviklede forsvarsmekanismer, kan psykiske energier (angst og aggression) fortrænges til det ubevidste, hvorfra det kun i forklædt form stikker hovedet frem igen.
Freuds begreb om drifter kan noget forenklet skitseres som følger: Når et menneske spiser er maden brændslet. Ilt optages gennem indånding af luft, og indgår i forbrændingen af maden. Ved forbrændingen dannes der varme og bevægelsesenergi, og ved yderligere omdannelse opstår forskellige driftsenergier som SYN, HØRELSE, LUGT, SEKSUALITET, TANKEVIRSOMHED m.m.
Betragter man drifterne fra en biologisk synsvinkel, så fremtræder drifterne som et grænsebegreb mellem det sjælelige og det kropslige (somatiske), eller som psykisk repræsentant for de pirringer, der stammer fra det indre af kroppen, og når frem til bevidstheden som en oplevelse af trang.
Freud taler om en drifts:
-
TRANG, en drifts
-
MÅL, driftens
-
OBJEKT og endelig driftens
-
KILDE
Ved driftens trang forstår man den sum af kraft eller den mængde af aktivitet, som den repræsenterer.
En drifts mål er altid den tilfredsstillelse, og denne kan kun nås ved ophævelse af pirringstilstanden ved driftens kilde.
Driftens objekt er det, ved hvilket eller gennem hvilket driften kan nå sit mål. Driftens objekt er det mest variable ved driften, og er ikke oprindelig forbundet med den. Det behøver ikke nødvendigvis at være et fremmedobjekt, men kan lige såvel være en del af individets egen krop. Det kan frit udskiftes med andre objekter i løbet af driftens livs-skæbne.
Ved driftens kilde forstår man den kropslige proces i n legemsdel, hvis pirring i sjælelivet er repræsenteret af driften.
Enhver drift udgår således fysiologisk via kemiske processeer fra kroppens forskellige organer. Psykisk udgår alle drifter fra det ubevidste.