Kønsrolleidentitet
Der er som regel tale om tre forskellige typer kønsrolleidentitet: Den feminine, den maskuline og den androgyne. Androgyn vil sige et menneske, der både har mandlige og kvindelige træk.
Kønsrolleidentitet har både psykologisk og social baggrund. Piger kan identificere sig med en drengeagtig kønsrolle, og drenge kan udvise pigeagtigt kønsrollemønster. Dette er dog ikke det typiske. Almindeligvis er piger feminine, og drenge maskuline.
Feminin kønsrolleidentitet vil sige, at man hovedsagelig indoptager kvindelige kønsrollekrav som: svag, uselvstændig, opmærksom på andres behov, at man selv påtager sig skylden, at man undgår at stille krav for sit eget vedkommende, at gøre sig bekymringer på andres vegne osv.
Maskulin kønsrolleidentitet rummer krav om at være stærk og selvhævdende, at stille krav til andre og til sig selv, at forsvarer egne synspunkter, at være barsk og ufølsom,
I begge roller er der både positive og negative elementer.
Mange mennesker har valgt, eller er af omstændighederne blevet tvunget til at vælge eller at tilpasse sig såvel den feminine, som den maskuline rolle. De kan både udvise selvstændighed og opmærksomhed over for andres behov. De er både dygtige, samtidig med, at de kan give udtryk for følelser. –At kombinere de positive egenskaber fra begge roller kaldes at opbygge en androgyn kønsrolleidentitet.
Ser man på de på de positive og negative konsekvenser, rummer den feminine rolles mest positive side evnen til følelsesmæssig nærhed og forståelse for andres behov, fællesskab med andre og ansvar for andres ve og vel.
Kvinder har traditionelt været værdsat for deres tiltrækningsevne, deres udseende og for visse personlige træk, men sjældent for deres præstationer eller intellekt, hvor for kvinder har haft vanskeligt ved at nå en objektiv vurdering af egen kompetence. En ofte manglende selvtillid og deraf følgen ringe tiltro til egne evner resulterer derfor i
at kvinder har svært ved at gøre sig gældende på mandsdominerede områder som at gøre karriere, at stille op til tillidshverv, eller at forsvare sine meninger, når andre taler en imod.
Af angst for negative sociale konsekvenser afstår mange kvinder fra ”stræben efter succes”, Kvinder undgår ofte at påtage sig opgaver, som gør dem synlige, ligesom magtstrukturen i familien er med til at cementere kvindens position som underordnet manden.
Mandes positive sider af den mandlige kønsidentitet har at gøre med selvfølelse og selvstændighed i forhold til andre. Der findes også en tilbøjelighed til at betragte følelser som tegn på svaghed. Det kan resultere i store vanskeligheder med at opnå dybere emotionel kontakt med andre mennesker, der også rummer de maskuline mønstre.
Resultatet er, at mennesker med maskulin kønsrolleidentitet er dårligere rustet end mere feminine individer til at håndterer situationer og problemer af følelsesmæssig karakter. Det er eksempelvis mere almindeligt, at kvinder taler sammen om personlige og følelsesmæssige problemer, end at mænd gør det. Derimod er det mere tilladt at vise aggressioner som mand end som kvinde.
Vi skal endelig se på, hvilke konsekvenser der er af androgyn kønsrolleidentitet.
En psykologisk androgyn kvinde adskiller sig fra en feminin kvinde ved at have et andet syn på egne evner, et mere positivt syn på at kunne løse egne problemer.
En psykologisk androgyn mand har f.eks. evnen til at have kontakt med sine følelser, og have dybe følelsesmæssige relationer til andre mennesker. Desuden kan kreative og skabende egenskaber få lov at komme frem, ligesom ukonventionelle erhvervsvalg.
Det at være androgyn rummer for begge køn, at man kan realisere sine iboende ressourcer, uden at lade sig holde tilbage af de snævre rammer, som de traditionelle rolleidentiteter tillader.
Kilde: Mona Eliason og Marianne Carlson: Kønsrolleidentitet, Anvendt psykologi, Gad 1995.