Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse


I forbindelse med en meget voldsom oplevelse af katastrofe karakter, ses blandt andet et specielt syndrom udvikle sig over den efterfølgende periode. Det ses af og til at være for ud gået af PTSD, der videreudvikler sig til denne artikels overskrift. PTSD er dog i ICD-10 rubriceret under de nervøse og stress relaterede sygdomme, men personlighedsændring efter katastrofeoplevelse er under personlighedsforstyrrelserne idet der kommer blivende ændring i individets personlighed.

For at kunne stile diagnosen kræves først en voldsom oplevelse eksempelvis udsættelse for tsunami, krigsoplevelser, tortur eller deltager i / vidne til svære (natur)katastrofer. Ændringen kan være kommet fra dag et, men det er et krav, at den skal have varet mindst 2 år, før man kvalificerer sig til denne diagnose. Der må ikke tidligere have været påfaldende personlighedstræk og sygdommen må ikke være forbundet med nogen anden psykisk lidelse med undtagelse af PTSD. Slutteligt skal der være mindst 2 af følgende delsymptomer til stede:

  • Fjendtlig eller mistroisk holdning over for omgivelserne det være sig medmenneskene eller offentlige myndigheder.
  • Social isolation, man opgiver venskaber isolerer sig og lader ikke nogen komme for tæt på. Ægteskabet kan blive opløst.
  • Der er håbløsheds fornemmelse eller tomhedsfølelse, der er ikke noget man glæder sig til og det er svært at finde mening med den videre livsførelse.(rimer rigtigt godt på dele af de depressive symptomer.)
  • Der kommer anspændthed eller kronisk fornemmelse af vagtsomhed, man føler sig overvåget og beluret. Dette symptom ses især hos hjemsendte soldater.
  • Der kommer fornemmelse af at være blevet fremmed, man passer ikke længere ind i samfundet som man gjorde tidligere. Man kan ikke have den samme glæde ved social aktivitet og man føler, at man hører hjemme en andet sted.


Syndromet har flere symptomer til fælles med PTSD, men adskiller sig i fraværet af flash back og fraværet af marerid og den manglende undvigeadfærd.

Behandlingen er symptomatisk og ekstrem vanskelig. Alene, at syndromet er rubriceret under personlighedsforstyrrelse, indikerer at det er en kronisk tilstand med dårlig prognose.


Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 8. maj 2023