Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk
Cyklotymi
Ved cyklotymi har patienten vedvarende stemningsuligevægt med symptomer både i manisk og depressiv retning varende over mindst 2 år. Ligesom dystymi må tilstanden på intet tidspunkt opfylde kriterierne for mani eller depression.
Cyklotymi debuterer hyppigt i puberteten, og ofte i familier, hvor der er tendens til de manio depressive sindslidelser. Nogle af patienterne vil da også senere i livet udvikle en egentlig affektiv sindslidelse.
Patienterne oplever livet igennem ubalance i følelseslivet med udsving i både depressive og maniske retninger, uden det som indledningsvist anført nødvendigvis udvikler sig til egentlig sindssygdom. Der er tendens til selvbehandling med alkohol og beroligende mediciner, og lidelsen indebærer potentiale for misbrug af såvel illegale stoffer som beroligende medicin.
Behandlingen er vanskelig, der kan opnås effekt med forebyggende medicinsk behandling som ved de affektive lidelser. Det synes dokumenteret, at litium og carbamazepin giver de bedste resultater.
Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 30. december 2022