Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk
Tvang i psykiatrien
Som det eneste lægelige speciale kan de psykiatriske speciallæger gennemføre medicinsk behandling, frihedsberøvelse eller bæltefiksering af urolig patient imod patientens udtrykkelige ønske.
Det må indledningsvis fastslås, at ingen, og da slet ikke lægerne, synes at tvang er en god løsning. Det er meget vanskeligt at opnå fortrolighed, sygdomserkendelse og behandlingsønske, når udgangspunktet er tvang. Der anvendes således mange ressourcer på at orientere patienterne om det formålstjenlige i at modtage en velindiceret behandling, ligesom der ved betænkelige patienter ofres megen tid på at informere om udsigten til bedring, bivirkningsprofil ved behandlingen og fremtidsmulighederne, såfremt behandling ikke gennemføres.
De situationer, hvor der kan blive tale om tvang overfor patienter er som følger:
1. Tvangsindlæggelse: Hvis det efter lægelig undersøgelse er tydeligt, at en patient er sindssyg altså psykotisk, men ikke ønsker indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, kan der foretages en tvangsindlæggelse. Kun læger kan foretage tvangsindlæggelse, men vedkommende læge må ikke være ansat på den modtagende psykiatriske afdeling. Familien eller andre pårørende har ingen indflydelse på en tvangsindlæggelse, og skal ikke skrive under på nogen formular.
Der er to former for tvangsindlæggelser, der i daglig tale omtales som gul og rød tvang. Årsagen hertil er, at indlæggelsesformularen har henholdsvis gul og rød papirfarve.
Ved den gule tvangsindlæggelse, skal lægen have undersøgt patienten og ved denne undersøgelse havde fundet at patienten er psykotisk, eller i en tilstand der fuldt kan sidestilles hermed, og at der er væsentligt forringet mulighed for bedring, medmindre der iværksættes behandling. Denne form kaldes også for tvangsindlæggelse på behandlingskriteriet. Grunden til betegnelsen GUL indlæggelse skyldes, at formularen før digitaliseringen var trykt på gult papir.
Ved den røde tvangsindlæggelse skal lægen have undersøgt patienten og ved denne undersøgelse havde fundet, at patienten er psykotisk, eller i en tilstand der fuldt kan sidestilles hermed, og at der er væsentligt og nærliggende fare for vedkommende eller andres helbred/liv. Denne form kaldes også indlæggelse på farlighedskriteriet. Grunden til betegnelsen RØD indlæggelse skyldes, at formularen før digitaliseringen var trykt på rødt papir.
Ved begge former for tvangsindlæggelse er der i lovgivningen nøje angivet, hvilke betingelser der skal foreligge, hvilke tidsfrister, der er gældende og hvilke muligheder der er for at klage herover.
2. Tvangstilbageholdelse: Når en patient er frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling og senere anmoder om udskrivelse, skal lægen tage stilling til om der skal iværksættes tvangstilbageholdelse. Betingelserne for tvangstilbageholdelse er, at patienten opfylder kriteriet for tvangsindlæggelse. det er ligeledes her i lovgivningen nøje angivet, hvile betingelser der skal foreligge, hvilke tidsfrister, der er gældende og hvilke muligheder der er for at klage herover.
3. Tvangsbehandling: Selv om en patient er tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt på en psykiatrisk afdeling, kan vedkommende ikke tvinges til at modtage medicinsk- eller anden behandling mod sin vilje. Såfremt lægerne efter grundige overvejelse og orientering af patienten igennem en passende tid, (med seneste revision af psykiatriloven er dette 3 dage) fortsat finder, at det er nødvendigt med behandling, kan denne iværksættes imod patientens vilje. Der kan klages herover og med mindre tilstanden er livstruende, kan behandlingen først begynde efter denne klage er behandlet hos en uafhængig myndighed. Det er ligeledes her i lovgivningen nøje angivet, hvile betingelser der skal foreligge, hvilke tidsfrister, der er gældende og hvilke muligheder der er for at klage herover.
4. Tvangsfiksering: Såfremt en indlagt patient groft forulemper andre, eller er inventarødelæggende af ikke ubetydelig omfang, kan der træffes bestemmelse om tvangsfiksering. Det almindeligste er fiksering med mavebælte, der oftest minder om en meget bred livrem, der spændes omkring maven og til sengen. Det er ikke nødvendigt at patienten opfattes som psykotisk, der er den truende og voldsomme adfærd, der handles på. Der skal herefter etableres "fast vagt", hvilket vil sige, at en sundhedsansat skal sidde i patientens nærhed og våge over vedkommende. Klagemulighed etc. er nøje beskrevet i lovgivningen.
5.Tvungen opfølgning efter udskrivelse: Efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling kunne man tidligere blivet tvunget til opfølgning. Denne mulighed er nu fjernet
For samtlige tilfælde af tvang, skal der i hvert enkelt tilfælde udfærdiges grundige notater i journalen om forløbet, overvejelser og beslutningsgrundlag, ligesom, der bliver udfærdiget en såkaldt tvangsprotokol. Ved udfærdigelse af udskrivningsaftyaler, koordinationsplan og tvungen opfølgning bliver myndighederne ligeledes underrettet
Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 4. december 2023