Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

Stress


Stress lever i psykiatrien en form for skyggetilværelse, den har ikke sin egen specifikke ICD-10 diagnose, men er dog bredt omtalt under nervøse og stress relaterede lidelser. Stress er diagnostisk vagt formuleret, men er alligevel kendt af stort set alle. Man kan enkelt beskrive stress, som den mekanisme vi reagerer med under belastning. Allerede her kan man se en positiv og en negativ variant. Det kan være en fordel at kunne arbejde koncentreret med en problemstilling i en kortere periode, men det kan aldrig være sundt at være i konstant alarmtilstand. Stress bør opfattes som en potentiel trussel, vi kan alle tåle noget, og nogen kan tåle mere end andre, men ingen kan tåle alt. Stress er således en ubalance mellem krav og ressourcet, ikke en selvstændig diagnose.

Symptomer:


De fysiske symptomer på stress omfatter: Hovedpine, mundtørhed,hjertebanken, svedeture, kvalme, mavesmerter, appetitløshed, indre uro, rysten, ømme muskler, hyppige infektioner og forværring af kroniske sygdomme.
De psykiske symptomer omfatter: Træthed, hukommelsesbesvær, besvimelse, koncentrationsbesvær, rastløshed, depressive træk, ulyst, dårligt humør, nervøsitet og nedsat humoristisk sans.
Kombinationerne af disse symptomer viser sig som: Det er gennemgående med søvnløshed og når man ikke får sovet en naturlig nattesøvn kommer der irritabilitet. Man mister derved overblik og der kommer manglende stillingtagen til selv banale dilemmaer Dette kan gå over i ligegyldighed eller øget aggressionsniveau og sygefravær, man mister lysten til at være sammen med andre. Sluttelig øges forbruget af stimulanser som alkohol, cigaretter og beroligende mediciner.

Kroppens reaktioner:


Under stress stiger niveauet af kroppens kamphormoner, specielt adrenalin. Dette forklarer en del af de kropslige symptomer. Der sker ligeledes en øgning i produktionen af binyrebarkhormoner, der er ansvarlig for langtidseffekten med nedsat immunforsvar.
Inden for de sidste par år er det også vist, at selv mindre psykisk stress kan være tilstrækkeligt til, at nogle personer bliver forkølede, mens andre ikke bliver det. Daglig stress såvel som store traumatiske begivenheder resulterer i ændret udskillelse af hormoner, forandringer i immunforsvarssystemerne, muskelspændinger og ændring af en række andre funktioner i kroppen.

Hvad kan du selv gøre:


Hvis du er i tvivl om du er ramt af stress, er du det efter al sandsynlighed. Ved at foretage forskellige afværgemekanismer, kan du begrænse eller eliminere stressen.


  1. Sig fra, der er ingen der takker, dig for at slide sig selv ihjel. I alle situationer er der nogle, der forsøger at få andre til at udføre deres arbejde, eller at uddelegere andet arbejde. Hvis du lader dig udnytte, vil du blive det.
     
  2. Erkend verden. Hvor umuligt det umiddelbart kan se ud går verden ikke under, hvis du ikke eksisterer, du er ikke uundværlig, men både dine gode kolleger og din familie vil hellere have en glad og levende kollega end en død.
     
  3. Tænk over de muligheder du reelt har. Du ligger ikke inde med løsningen af verdens problemer. Affind dig med din begrænsede funktion i stedet for at forsøge at kontrollere alt. En enkelt test for din uundværlighed er at stikke pegefingeren ned i et gals vand, det hul den efterlader, når du trækker den op igen viser hvor undværlig du er :-)
     
  4. Tag handling i tide, problemer bliver ikke løst ved at lukke øjnene og tælle til tre. De er der stadigvæk, når du åbner øjnene igen.
     
  5. Tænk altid konstruktivt og positivt. Prøv at få det bedste ud af situationen både på arbejde og i familien. Langt de fleste vil dig det godt.
     
  6. Dyrk motion, det er vigtigt at have en "fjumre-time" hvor du kan, jogge, løbe, svømme eller dyrke en eller anden sportsgren, hvor du er veltilpas og får stålfjederen væk fra nakken. Pulsen skal op over de hundrede, når selv statsministeren kan sætte tid af til motion 3 gange om ugen, kan du også.
     
  7. Lyt til din krops stresssignaler og lær af den, din krop lyver ikke, men prøver på at fortælle dig at du er ude på et sidespor.
     
  8. Pas på med stimulanser, det være sig alkohol, cigaretter eller medicin. Du kan ikke drikke, ryge eller medicinere din stress væk. Livets sandhed ligger ikke på bunden af glasset, det gør kun kimen til misbrug.
     
  9. Stress af, find en handling eller et mønster, der får dig til at slappe af, det kan være lidt lødigt musik, hvor dansktop kan være lige så godt som Mozart, hvor Billedbladet er på højde med Shakespeares sonetter. Fidusen er afledning og tid til dig selv.
     
  10. Tal med din arbejdsleder, din familie og venner. Fortæl, at selv du har en grænse, og at du bliver syg ved at balancere på denne grænse. Erkend at karakteren 9 er en glimrende karakter og at du ikke kan score 13 hver gang.

Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 3. august 2023