Artikel udskrevet fra www.netpsych.dk

Søvnforstyrrelser


Drømmen er kongevejen til underbevidstheden. (Siegmund Freud)

Søvn er for alle mennesker et faktum. Der er ingen, der kan klare sig uden søvn, selvom der er variationer over antallet af timer, det enkelte menneske behøver for at restituere sig. Som nyfødt sover vi ca. 17 timer i døgnet. Allerede i 6-måneders alderen er dette almindeligvist ændret til to korte soveperioder i dagtiden med en lang nattesøvn på ca. 13 timer. Fra ca. 6 års alderen er det voksne søvnmønster stort set indlært, med ca. 8 timers nattesøvn. Der dog betydelig variationer fra person til person, enkelte kan klare sig med nogle få timers nattesøvn, mens andre har behov for hele 10 timers søvn.

Vores søvnrytme svarer ca. til døgnets mørketid, men gentagne forsøg har vist at vores indre "søvn-ur" er på ca. 25 timer, forklaring mangler. Søvnen er til dels styret fra signaler i de udviklingsmæssigt ældre områder af hjernen (hypothalamus), og det er vanskeligt at ændre disse signaler. Dette er forklaringen på, at kun få kan tilpasse sig skifteholdsarbejde, ligesom mange får problemer med fly rejser på tværs af tidszoner (jet-lag). Det er her de østvendte rejser, altså rejser med fremskyndet tid, der er problematiske.

Vi ved at alle har brug for søvn, formålet synes hovedsagelig at rense hjernen for affaldsstoffer fra stofskiftet og at få kategoriseret dagens indtryk fra neuronerne. Der er lavet mange videnskabelige undersøgelser, hvor forsøgspersoner har været holdt vågen i dagevis. Det typiske forløb er, at der stort set aldrig er problemer de første 24 - 36 timer, men herefter kommer der irritabilitet og humørsvingninger. På tredje dagen kan der komme illusioner og hallucinationer både på synet og hørelsen. Herefter kommer der ofte så alvorlige psykiske symptomer ofte med paranoia, at forsøgene bliver afbrudt. I efter forløber kompenseres med en unormal lang søvnperiode.

Søvnen kan inddeles i forskellige stadier, de to første hedder bekvemt stadium 1 og 2, mens de sidste stadier beregnes som dyb søvn og REM-søvn. REM er en forkortelse for Rapid Eye Movements, eller på dansk: Søvn med hurtige øjenbevægelser, det er i den fase, at vi drømmer. Det er ligeledes REM-fasen der er den vigtigste, muligvis fordi vi i den fase bearbejder dagens oplevelser på godt og ondt. Den samlede REM søvn varer i gennemsnit 1½ time pr. nat. Alle uden undtagelse drømmer, men ikke alle kan huske deres drømme. Nogle terapeutiske retninger (Jungianerne) anser drømmene for så vigtige for psykoterapien, at de kun behandler mennesker med god hukommelse for deres drømme.

Søvnforstyrrelserne opdeles i to hovedgrupper: Hypersomni og insomni. Ved hypersomni er det er øget behov for søvn, det er ikke så hyppig som manglende søvn, men omkring 2 % af befolkningen har et øget søvnbehov i en grad, der har indflydelse på hverdagen. Ved narkolepsi falder man i søvn flere gange om dagen i aparte situationer det skyldes mangel på signalstoffer i hjernen og kan bedres med medicinsk behandling eksempelvis i form af Ritalin(R). Ved søvnapnoa er der besværet søvn grundet voldsom snorken i en grad, der læner sig op af nær kvælning om natten. Det skyldes ofte overvægt og kan behandles med en speciel sove maske. Der er også forøget søvnbehov ved de fleste infektionssygdomme og ved mange cancerlidelser.

Omkring 25 - 30% af den vestlige verdens voksne befolkning lider af periodiske eller permanente søvnforstyrrelser i form af insomni. Der er mange årsager hertil, men langt fra alle, der klager over søvnforstyrrelser har en egentlig lidelse. Mange, der kun har brug for 5-6 timers nattesøvn, er kede af ikke at kunne sove hele natten, selv om de fint kan klare sig med mindre. Mange er bekymrede for at vågne op midt om natten selv om dette er ganske almindeligt. Det er ligeledes velkendt at vi i psykisk pressede situationer har vanskelighed ved at sove, ligesom mange undersøgelser viser, at sociale problemer kan udløse søvnforstyrrelser.

Behandlingen af søvnforstyrrelser omfattet således i første omgang indlæring af sunde sovevaner som nedenstående punkter.

  • Stå op på samme tid hver morgen, ligegyldig hvor længe du har sovet.
  • Gå ligeledes i seng på samme tid hver aften og spring middagssøvnen over.
  • Undgå at drikke kaffe, te, cola eller alkohol de sidste 3-4 timer inden sengetid.
  • Undgå ligeledes rygning inden sengetid. Nikotin modvirker søvn.
  • Sørg for at være rimelig mæt til sengetid. Sult kan holde en vågen, af samme årsager er det en dårlig ide med slankekur i en periode med nedsat søvnkvalitet.
  • Sørg for at dagens motion afholdes i god afstand til søvnen.
  • Lyset er vigtigt, overskud af blåt lys fra div. skærme forhindrer opbygning af søvnhormon. Undgå skærmarbejde før søvn eller køb et sæt briller, der blokerer det blå lys.
  • Undgå støj, hvis dette er umulig, så afskærm støjen med ørepropper.
  • Soveværelset skal være svalt mellem 15 og 20 grader varmt og godt udluftet.
  • Søvnmønsteret ændre sig med alderen. Ælder mennesker har kun brug for 6-7 timers samlet søvn i døgnet.


Sovepiller


Fremstilling af sovepiller er desværre en gigantisk industri. Der er alt for mange, der hver eneste aften bevidstløs hælder en sovepille i halsen, af angst for ikke at kunne sove. Sundhedsstyrelsen anbefaler i kraftige vendinger lægerne til at indskrænke forbruget af sovemedicin til et minimum og højst i 14 dage af gangen. Dette skyldes bl.a. at ikke en eneste videnskabelig undersøgelse har vist, at der er positiv effekt af sovemedicin ud over 14 dage. Sovepillerne uanset fabrikat har samtidig en dæmpende effekt på den vigtige REM-søvn. Når man kaster et blik på listen over bivirkninger omfatter den følgende:

  • Tilvænding og fysisk afhængighed.
  • "Hang-over" efterfølgende dag.
  • Hukommelsessvækkelse.
  • Talebesvær.
  • Forstyrede øjenbevægelser.

Det er væsentlig med en god nats søvn for at kunne fungere optimalt. Endnu ved vi ikke præcist hvorfor vi skal sove, eller hvordan vi undgår at få forstyrrelse i vores søvnmønster. Hvis du har klikke på denne artikel fordi du selv har søvnproblemer, så prøv at følge rådene i den første liste om god søvnhygiejne, og hvis dette ikke hjælper, søg så egen læges assistance.

Anden medicin

Grundet de mange personer med svære søvnforstyrrelse tilbydes ofte andre mediciner i såkaldt off-label regi, Dvs, medicinen er egentlig registreret til andte formål, men kan i "udvalgte tilfælde anvendes til fremme af søvnkvaliteten. Jeg har nedenfor skamatiseret de fleste tilgængelige præparater:

Præparat afhængighedsskabende ? dosis
Quetiapin måske, bivirkning angives som abstinenser 25-100mg
Truxal nej 25-100mg
mirtazapin nej, men kan virke appetitstimulerende 13-30mg
prometazin nej 25-50mg
circadin nej 2-4mg
postafen nej 25mg
magnesium nej 1.000mg
     
     

Der er ligledes en del tilbud fra den alternatibe forretning, følgende købes ofte, men virkningen er ikke solidt dokumenteret:
Præparat dokumenteret virkning dosis
Baldrianrod til dels usikker
tryptofan dokumenteret nogen effekt (1)
humle dårligt dokumenteret usikker
     

Specielt på det alernative marked eksisterer en sand syndflod af forskellige urter, ekstrakter, mærkelige sammensætninger og direkte vildledning,

Erik Kjærsgaard
Sidst opdateret: 27. januar 2024