OCD

OCD er forkortelsen for Obssessiv Compulsiv Disorder, hvilket kan oversættes til personlighedsforstyrrelse med tendens til tvangstanker og tvangshandlinger. Tilstanden har gennem tiderne haft forskellige betegnelser bl.a. religiøs melankoli, tvangsneurose og renteneurose. Symptomerne kan variere med enten rene tvangstanker, rene tvangshandlinger eller oftest en kombination deraf. OCD er en reaktion på en genetisk fejl eller variant. Det primære kandidat gen hedder SLC1A1 og er beliggende på lokaliseringen 9p24, altså på det 9.de kromosoms lange ben. Denne variation er tæt knyttet til den tidlige udvikling af OCD og bevirker en ændring i den kemiske balance med påvirkning af bl.a. glutamat og serotonin. Der stilles følgende krav til diagnosen:

Enten:   Mindst 2 uger med generende tvangs-tanker, -ideer, -forestillinger.
Eller:   Mindst 2 uger med generende tvangshandlinger.

Tvangsfænomenerne skal endvidere erkendes som egne handlinger, dvs. de må ikke være påført udefra. De skal være tilbagevendende, urimelige og ubehagelige.

Samtidig hermed forsøges de undgået eller afvist, og de medfører ubehag eller har indflydelse på dagligdagen.

Der er ca. 50.000 – 100.000 danskere der hver dag har lettere eller sværere symptomer, dette modsvarer ca. 1 – 2,5 % af befolkningen, og ved sammenligning med andre lande er denne hyppighed forbløffende ens på tværs af forskellige kulturer.

Man kan forstå symptomerne på sygdommen, som når man bliver offer for sine egne vaner. Vaner er jo bevidsthedens fornuftige tilrettelæggelse af hjernens energi. Det giver tryghed og forudsigelighed i hverdagen. Man kan sammenligne en ny indlæring med et spor, der bliver trukket i hjernens sand, for hver gentagelse blive sporene dybere og dybere, efterhånden kommer der regulære motorveje i hjernen, hvilket fagligt betegnes som ”Preferred pathways”. Fordelen er bl.a. at vi kan gå helt uden at tænke på hvordan vi flytter benene, men denne form for automatisme kan have en negativ side. Vanerne kan fuldstændigt tage magten og forhindre i omstilling til nye impulser. Man kan således blive fanget i at skulle foretage et magisk ritual inden en bestemt handling, eller man bliver offer for sine tanker, der kræver andet end man selv vil. Der er en meget tydelig forskel op mod en psykotisk tilstand, idet man udmærket godt ved, at tvangstankerne ikke bliver påtvunget udefra eller mod ens egen vilje, mens de hos psykotiske opleves som virkelige og meningsfulde.

Ved den overvejende obsessive tilstand er tilstanden præget af ubehageligt gentagne tanker eller handlingstilskyndelser, der er pinepulde. Mange kender angsten for at gøre sit barn fortræd, eller måske angsten for at handle helt irrationel ved en højtidelig begivenhed (f. eks at give præsten tørt på ved en begravelse). Dette er forværret ved obsessioner og pinefuldt for patienten. De mest almindelige tvangstanker omfatter:

• Angst for snavs, smitte og urenhed.
• At der skal ske noget forfærdeligt
• Sygdom
• Død
• Symmetri
• SEX
• Religiøse tanker og forestillinger
• Angst for at forvolde sig selv eller andre skade

Ved den overvejende compulsive tilstand ses tvangshandlinger og ritualer, der gentages igen og igen, det almindeligste er gentagen håndvask, hvor personen i ekstreme tilfælde kan vaske hænder flere hundrede gange om dagen. Ritualet ind-arbejdes for at forhindre en mindre sandsynlig begivenhed. Der er en glidende overgang fra det "normale" til det sygelige. Et godt eksempel er kontrollen af huset, når det forlades om morgenen. Der er respekt for en person, der sørger for at huset er aflåst, anerkendelse for en der kontrollerer låsene en ekstra gang, let morskab over for den der tjekker 2 - 3 gange, men på et eller andet tidspunkt overskrides grænsen for det acceptable, og ingen regner den person der skal kontrollere låsen 100 gange for helt almindelig. De almindeligste tvangshandlinger omfatter:

• Vaskeritualer - oftest gentagen vask af hænder.
• Checkning / kontroladfærd.
• Gentagelsesritualer
• Ordne / arrangere
• Andre ritualer
• Tællen
• Spytten

Forløbet:
Almindeligvis er der en gunstig selvbegrænsende udvikling.

Behandling:
Der er relative god effekt af medicinsk behandling, hvor det i nogle år har været almindelig anerkendt, at antidepressiv medicin i form af SSRI kan have endog meget gunstig effekt. Dette er muligvis også forklaringen på den store kønsforskel i fordelingen af OCD, hvor piger rammes en del hyppigere end drenge. Androgener, eller de mandlige kønshormoner har en stabiliserende effekt på SLC1A1, og beskytter således til dels mod OCD.Medicinsk behandling med mediciner virkende mod depression, nu om dage oftest Cipramil®, Fontex® eller Seroxat®, har samtidig med psykoterapi en god effekt, de seneste studier viser, at kombinationen kognitiv psykoterapi og medicin har positiv virkning i 25-45 % af tilfældene.