Münchhausen by proxy

Få psykiske sygdomme er omgærdet med så mange følelser som netop Münchhausen by proxy. Sygdommen er heldigvis sjælden, men er potentiel dødelig for ofrene. Münchhausen by proxy er opkaldt efter den tyske eventyrfigur Baron von Münchhausen, der blev kendt for de mest fantastiske løgnehistorier og sygdommen findes da også i to varianter, den første hvor patienten opdigter de mest fantastiske sygehistorier om de mest besynderlige sygdomme, og rejser fra sygehus til sygehus for at lade sig undersøge og behandle for de opdigtede symptomer. I denne variant er der ofte et vist misbrug, idet mange af sygehistorierne omhandler lidelser med stor smertegrad.

Den anden variant af Münchhausen har tillægsbetegnelsen by proxy, og det betyder at patienten opdigter sygehistorier om sit familiemedlem. I 98 – 99 % af tilfældene er det en mor, der fantaserer, at hendes barn er svært syg. Ofte sættes der trumf på idet moderen selv skader sit barn, det være sig ved at fremkalde blødninger, kvæle barnet, brække dets lemmer, beskrive epileptiske anfald eller ved at forgifte barnet.

Historien om sygdommen Münchhausen by proxy er meget kort, den blev først beskrevet i 1977 af en engelsk børnelæge, der undrede sig over to ens tilfælde af uforklarlige symptomer hos en 6 år gammel pige og en 6 uger gammel dreng. Siden er der beskrevet tilfælde i hvert eneste land. Typisk er det bekymrede forældre der gentagne søger læge med deres syge barn, hvor der er så besynderlige symptomer, at det ikke kan forklares umiddelbart. En sygehistorie fra Jylland illustrerer forløbet:

Et lille barn blev gentagne gange indlagt på den lokale børneafdeling efter at være blevet bevidstløs. Sygdomsbilledet var underligt uden symptomer på nogen almindelig kendt lidelse. Børnelægerne undersøgte grundigt flere gange, idet en ældre bror nogle år forinden havde haft samme sygdom, og sluttelig var død. Der blev fortaget utallige laboratorieprøver, skanninger, isotopundersøgelse, dyrkninger og alt sammen uden sygelige fund. Barnet var det meste af tiden indlagt, og fik også under indlæggelse flere tilfælde med bevidstløshed, hvor det dog hver gang blev genoplivet. Moderen var tapper, veg ikke fra sygelejet, og kom selv med flere forslag til nye undersøgelser, idet hun havde forsøgt sig uddannet inden for sundhedssektoren. Hun blev velkendt på afdelingen under den lange indlæggelse og fik et personligt forhold til flere af afdelingens sygeplejersker. Slutteligt fik en af afdelingens læger mistanke om, at det var moderen der fremkaldte besvimelsestilfældene. Ved en gennemgang af anfaldene bemærkedes, at de ofte startede i puslerummet, og altid, når moderen var alene med barnet. Efter tunge overvejelser blev der iværksat en videoovervågning. Lægen havde mange faglige forskningsmæsige interesser og der blev digtet en forklaring om støvallergi, i perioden hvor overvågningsudstyret kom på plads. I den anden ende sad en politimand, kun kendt af lægen og afdelingssygeplejersken, med moderens tætte kontakt til det almindelige plejepersonale, var man bange for at indvolvere dem. Efter et par dages venten gav overvågningen gevinst. Moderen forsøgte at kvæle sit barn med en plastikpose. Logistikken var dog mindre heldig. Politimanden ringede op til afdelingen og meddelte at barnet var ved at blive kvalt, men havde besvær ved at få sygeplejerskerne til at forstå det rigtige i hans historie, de anede jo intet. Sluteligt blev puslerummet heldigvis stormet og barnet redet. Moderen blev arresteret og barnet har siden da ikke haft noget besvimelsesanfald. Faderen var vantro og chokeret, men ønskede ikke at se videooptagelsen. Moderen fik en fængselsstraf.

Denne historie dækker alle de klassiske elementer for, at man kan stille diagnosen Münchhausen by proxy:

• Moderen ofte uddannet inden for sundhedssektoren (eller har forsøgt at få en uddannelse der).
• Barnet udsættes bevidst for beskadigelse af den voksne.
• Der er ikke noget ønske om økonomisk gevinst.
• Moderen opnår ofte nært forhold til hospitalspersonalet.
• Uanset de voldsomme symptomer bevarer moderen altid roen på sig selv.
• Faderen er (altid) uvidende og bakker moderen op lige indtil han ser videooptagelsen.
• Moderen er ved personundersøgelse ikke sindssyg, og vil blive idømt almindelig straf.

Diagnosen vækker altid debat, fra plejepersonalet på afdelingerne er der ofte en undren blandet med harme. Moderen har jo ofte været indlagt langvarigt med barnet og er ofte velkendt på afdelingen og meget sympatisk. Fra den almene befolkning er forståelsen for denne alvorlige sygdom ofte så beskeden, at der nogle gange rejses en folkestemning til støtte for forældrene.
Behandlingen og prognosen er således både enkel og god, når moderen fjernes fra barnet forsvinder alle problemer.