Lewy body-demens

Denne specielle demens er en undergruppe af den almindelige alzheimer demens. Den er først de senere år beskrevet i detaljer, og først siden 1965, har den haft et selvstændigt navn. Navnet hentyder til, at der i centralnervesystemet ved mikroskopisk undersøgelse findes karakteristiske forandringer med såkaldte "inklusionslegemer"

Lewy body-demens adskiller sig fra den almindelige alzheimer ved, at sygdommen udvikler sig relativt hurtigt, og at behandling med almindelig nervemedicin ofte forværrer tilstanden. For at kunne stille diagnosen er der følgende kriterier:

• Fremadskridende tab af kognitive færdigheder i et omfang der forstyrrer normal social integration.


• Svingende kognitive funktioner med udtalte variationer mht. opmærksomhed og vågenhed.


• Tilbagevendende synshallucinationer, der oftest er meget detaljerede


• Diskrete tegn på parkinsonisme med rystelammelse og stivhed.


• Ofte sete, men ikke obligatoriske fund er: Gentagne fald, besvimelser, gentagne bevidsthedstab, overfølsomhed overfor medicin mod psykose, udtalte vrangforestillinger og hallucinationer fra andre sanser (lugt, berøring).

Lewy body-demens forekommer med mand:kvinde ratio med forholdet 1:2, og flere undersøgelser viser, at denne demensform omfatter ca. 25% af samtlige demente. Debut alder angives noget varierende til at svinge mellem 50 og 80 år. Levealderen med diagnosen er kortere end alzheimer og angives i gennemsnit at være 3-6 år.

Behandling af Lewy body-demens er en specialistopgave idet patienterne ikke tåler almindelige mediciner mod psykose. Der er foretaget flere undersøgelser, der viser god effekt af de nye midler mod alzheimer, de såkaldte kolinesterasehæmmere.