Dystymi

Dystymi er en tilstand med mere end 2 års varighed af konstant lettere depressiv forstemning, men hvor symptomerne på intet tidspunkt opfylder kriterierne for egentlig depression.

Dystymi begynder gerne i barndommen eller ungdommen, og er i modsætning til depression lige hyppig hos mænd og kvinder. Personligheden er præget af langvarig nedtrykt stemning med konstant bitterhed og utilfredshed. De få perioder med upåfaldende humør er gerne af kortere varighed. Nogle psykiatriske retninger anser patienterne for at have en masochistisk personlighedsstruktur, hvilket danner basis for de dårlige behandlingsresultater, idet masochister ikke ønske at få det bedre, og endog ubevidst vil sabotere deres egen behandling.

Der er følgende formmele krav til diagnosen i ICD-10:

·         Tilstanden skal have varet mindst 2 år uden pauser med upåfaldende liv.

·         Der må på intet tidspunkt have været opfyldt kriterierne for den egentlige depression i den samme periode.

·         Der må ikke tidligere have været perioder med let mani, hypomani.

Der skal være mindst 4 af følgende delsymptomer til stede:

·         Der skal være reduceret energi og aktivitetsniveau.

·         Søvnbesvær med enten besværet indsovning, opvågning flere gange om natten, opvågning tidligere end vanligt eller nedsat søvnkvalitet.

·         Selvtilliden skal være nedsat eller der skal være en følelse af at være utilstrækkelig, ikke at kunne honorere egne krav til sig selv.

·         Der skal være koncentrationsbesvær, hvor man har vanskeligheder med at læse en bog, følge med i TV eller mister tråden under samtaler.

·         Der skal være lettere til tårer, man må ikke være så hårdført som tidligere.

·          Der er nedsat interesse for tidligere hobby’es og interesseområder med ledsagende nedsat kønsdrift og manglende glæde ved tilværelses små lyspunkter.

·         Optimismen skal svige med håbløshedsfornemmelse for egen situation og fremtiden.

·         Grundstemningen skal være pessimistisk med tendens til at ruge over fortiden.

·         Den tidligere udadvendte og initiativrige person skal være ændret til at være blevet indadvendt.

·         Man skal slutteligt have været blevet mere fåmælt, den taleglade er blevet stum.

Tilstanden er vanskelig at behandle, men det synes dokumenteret, at medicinsk behandling med de gængse midler mod depression har virkning og at psykoterapi af såkaldt kognitiv karakter er det andet behandlingstilbud..