Demens

Demens vil ramme alle, der bliver gamle nok, od den betegnes også som: Alderdomssvækkelse, forkalkning eller senilitet. Den medicinske samlebetegnelse er: "Alzheimers sygdom". Ordet demens betyder "sløvsind".

Fysiske definition på demens:
Fremadskridende vævsforandringer i hjernen, visende sig anatomisk med hjernesvind – vævsreduktion og karakteristiske ændringer i hjernens biokemi (Fordelingen af de kemiske signalstoffer, hvormed hjernens celler kommunikerer sammen).

Demens opdeles almindeligst i 3 sværhedsgrader, og udviklingen fra de første symptomer til død varer i gennemsnit ca. 15 år:

• Den første varer et par år, er mild med kun minimal indflydelse på hverdagen. Karakteristisk er en langsom udvikling med øget trætbarhed, koncentrationsbesvær og dårligere hukommelse. Det bliver svært at formulere sig (dysfasi) og den generelle orienteringsevne svækkes. Der kommer ofte ængstelse, rastløshed, hypokondri depression og paranoia inden næste fase.


• Den anden er moderat, og strækker sig over de næste 5 - 8 år. Man kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Kan ikke orientere sig. Sprogvanskelighederne er tydelige for enhver. Der kan komme epileptiske anfald sammen med hallucinationer ligesom ængstelsen og rastløsheden er markant. Personligheden er dog endnu bevaret.


• Den tredje er svær, der er her nødvendig med døgndækkende pleje og overvågning. Rastløsheden er afløst af passivitet, motorikken er nedsat, der kommer gentagelse af ord eller sætninger (logokloni) og muskeltrækninger. Der er ophævet følelse for kroppens funktioner med ophævet appetit og ophævet kontrol over blære og endetarm. Man kan ikke kende sit eget spejlbillede

Det kliniske billede:
Demens medfører sjælelig indskrænkning, som omfatter erkendelsesmæssige funktioner - såvel som personligheds- og følelsesmæssige forandringer og ændringer i adfærd. Der er oftest snigende debut med hukommelsesforstyrrelser, patienterne er glemsomme over for navne, begivenheder, genstande. Man har svært ved at fastholde nye oplevelser og sanseindtryk. Der kan ofte være forstyrrelse i regnefærdighed og dømmekraft. Hyppigt er ændret emotionel kontrol, forringet social adfærd og motivation. I de sene faser er større vægttab meget almindeligt, idet patienten ikke oplever sult og/eller tørst.

Langtidshukommelsen svinder sidst - husker barndom, ægteskab og arbejde.

Ca. 5-10 % af befolkningen >65 år er demente. De enkelte undergrupper fordeler sig med ca. 60 % der lider af Alzheimers sygdom, 20 % hvor demenstilstanden er udløst af kredsløbsforstyrrelser (vaskulær demens) og 20 % fordelt på de resterende grupper.

Opdeling af demens:

Alzheimers sygdom	Den almindeligste form for demens, det er en hjernelidelse der, af endnu ukendte årsager, langsomt nedbryder hjernen. Der er karakteristiske forandringer i vævssammensætningen af hjernen, ligesom der er karakteristiske ændringer i hjernens biokemi. Udviklingen er oftest snigen og varer mange år.
Vaskulær demens	Skyldes byger af små blodpropper i hjernen eller forandringer i hjernens blodkar. Kan opstå som følge af forstyrrelser i blodstørkningen, defekter i fedtstofskiftet, eller blodpropper der føres med blodet fra et andet sted i organismen. (Hyppigst fra hjertet eller pulsårerne i halsen.)
Lewy body-demens	En speciel undergruppe af demens hvor der typisk er tidlige debut, hurtigere forløb, synshallucinationer og overfølsomhed overfor traditionelle mediciner mod psykose
Picks sygdom	Demens der optræder i 40 – 60 års alderen, men har et langsommere forløb end den almindelige variant.
Parkinssons sygdom	Også kaldet rystelammelse, skyldes mangel på nerveimpulsstoffet dopamin i bestemte dele af hjernen, kan give demens.
Huntingtons sygdom	Alvorlig arvelig sygdom, hvor der indtræder tidlig demens i 40 års alderen. Sygdommen kan afsløres med en blodprøve, eller fostervandsprøve.
Normaltrykshydrocephalus	Normaltrykshydrocephalus er en ikke ualmindelig men på den anden side rimelig ukendt årsag til demens. Normaltrykshydrocephalus er populært ”vand i hovedet” men med normal tryk af vandet. Dette i modsætning til den frygtede pædiatriske variant hvor børnene som følge af misdannelser ikke kan få normalt afløb fra hjernens hulrum og derfor udvikler det klassiske solnedgangsblik i kombination med tydelig forstørrelse af hovedet. Normaltrykshydrocephalus kommer oftest i voksenalderen eller seniet og kan være en følgevirkning af en mindre hjerneblødning eller meningitis mindst 60 % har dog en ukendt årsag. Klinikken er ganske klassisk: tiltagende demens, trippende gang og urininkontinens. Den kan udvikle sig hurtigt eller langsomt. Normaltrykshydrocephalus kan kureres effektivt med indoperation af en ventil i hjernen.
Jakob-Creutzfeldts sygdom	Er de senere år blevet omtalt som den menneskelige variant af kogalskab. Skyldes infektion og degeneration af nervesystemet af de såkaldte "prioner".
Sjældne demens typer	Der kan her opregnes en række sygdomme hvor demens optræder i forbindelse med: Kronisk kulilte forgiftning, epilepsi, hoved traumer, forøget calcium i blodbanen, lavt stofskifte, forgiftningsfølger (alkoholikere), dissemineret sklerose, vitaminmangel, lupus, AIDS og afrikansk trypanosomiasis.

Demens – symptomer:

Familiemedlemmerne til demente oplever ofte følgende træk hos den demente:

1. Abstraktionsvanskeligheder - kan ikke drage logiske slutninger.
2. Nedsat orienteringsevne - tid / sted / personlige data.
3. Nedsat opmærksomhed - mister tråden kan ikke koncentrere sig, nedsat aktivitet.
4. Indsnævret interessebehov, glemmer at drikke og spise. Glemmer medicinindtag.
5. Let påvirkede følelser - ændret stemningsleje.
6. Ofte samtidig depression og forfølgelsesforestillinger forestillinger, hvor spec. forfølgelsesforestillingerne er svært behandlelig.
7. Jeg - svaghed: hæmninger svækkes bliver karikatur af sin karakter.

Demens – forebyggelse:

Der er faktisk flere ting man kan gøre for at forebygge demens ved at udndgå følgende:

• Tidligt i livet (op til 45-årsalderen):
  
      Kortvarig uddannelse (under fem år)
  
  Midt i livet (45-65 år):
  
      Traumatisk hovedskade (for eksempel fra slag, fald på cykel eller for mange hovedstød i fodbold)
      Fysisk inaktivitet
      Rygning
      Højt alkoholforbrug (flere end 21 genstande om ugen)
      Svær overvægt (BMI på over 30)
      Type 2-diabetes
      Depression
      Forhøjet blodtryk
      Nedsat hørelse
      Højt kolesterol (tilføjet i 2024)
  
  Sent i livet (+65 år):
  
      Luftforurening
      Social isolation
      Nedsat syn (tilføjet i 2024)
• 1) reference

Behandling

Egentlig kurerende behandling er ikke mulig, der er dog nu markedsført ter medicinske præparater, der forhandles under navnene "Aricept", "exelon" og "Reminyl".

Præparaterne har videnskabeligt dokumenteret effekt på kortere perioder, langtidseffekt er ikke overbevisende. De længste observations perioder, der er testet går over 2 år. Det er tydeligt i flertallet af de videnskabelige undersøgelser, at de patienter, der får medicin, gennemgår den samme fremadskridende udvikling i deres demens, som de patienter, der ikke får medicin. Forskellen er dog at patienterne der behandles med medicingennemgår udviklingen gennemsnitligt 36 uger senere.

Medicinerne er meget dyre med en behandlingspris på omkring 35 kr. om dagen. Der kan dog søges tilskud til behandlingen, hvilket oftest bevirker at egenudgiften for patienten bliver ca. 9 kr. om dagen.

Medicinerne kan indtil videre kun ordineres af speciallæger i psykiatri eller neurologi. Dette skyldes, at medicinen skal gives på korrekt indikation, idet der skal foretages forskellige tests og undersøgelser forinden. Bl.a. foretages CT-skanning af hjernen og en demens test som f.eks. MMSE

Hvis man vil prøve alternativ behandling har det videnskabeligt været vist at aromaterapi har gunstig, men ikke kurerende, effekt.

For at give de senile en bedst mulig hverdag kan følgende forsøges:

• Forblive i hjemmet under vante omgivelser så længe som muligt.
• Styrke de seniles evner, kræfter og færdigheder.
• Tilpasse omgivelsernes krav og forventninger.
• Tilrettelægge hverdagen, så den bliver enkel forudsigelig og overskuelig.
• Forbedre miljøet sørge for god ernæring.
• Anvende så få mediciner som muligt, undgå medicin der som bivirkning kan udløse psykiske symptomer. Anvende doseringsæsker.
• Tale tydeligt og klart uden ironi eller sarkasme. Undgå abstrakte begreber.
• Tage sig den tid det tager for at få udført selv simple handlinger.
• Give gode oplevelser og hjælpe med at huske på dem.
• Ofte er fysisk tilstedeværelse eller blot at holde i hånden tilstrækkelig for at berolige den senile.
• Sørge for god belysning, gangstativer, kørestole, undgå stejle trapper og løse tæpper.