Ortoreksi

Hver tidsalder og modestrømning har sine lyse og mørke sider, ligesom der ofte tilknyttes sygdomme til den gældende livsstil. De sidste år har der været enorm fokus på at leve sundt, at være i form og at se godt ud. Hver måned har bragt sin diæter og hvert blad har slankekure, udrenselseskure og specielle træningsprogrammer, hvor læseren loves en bikiniklar krop på under en uge, eller biceps i dobbelt størrelse på samme tid. Der vil altid være nogle, der blindt tror på disse magasiner og starter et andet liv. De bliver fokuserede på deres kost og motionerer intensivt, og de ender nogle gang op med at være den triste indehaver af, hvad vi snart vil betegne som den fjerde spiseforstyrrelse. De tre andre er som bekendt: anoreksi, bulimi og binge eating disorder - grovæderi.

Den fjerde spiseforstyrrelse er siden 1997, hvor amerikaneren Steven Bratman beskrev den, blevet betegnet som ortoreksi (engelsk: Orthoreksia) Efter det græske udtryk Orthos, at stå ret, oversat i denne sammenhæng til at leve rigtigt, altså: Rigtig appetit. Målgruppen er oftest voksne mennesker mellem 20 og fyrre, og repræsenterer både mænd og kvinder.

Som anoreksi begynder ortoreksi ofte med en slankekur, der tager overhånd. Personen får ofte den opfattelse at han ikke tåler bestemte fødeemner, og begynder systematisk at rense ud i fødetilbudet. Man fjerner det ene, så det andet fødeemne, og ender nogle gange med en meget ensidig kost. Typisk fravælges enhver form for fedt, dernæst kød og kulhydrater. Det er almindeligt at måltiderne er planlagte i dage forinden. Sideløbende hermed trænes der efter specielle programmer, der skulle sikre det sunde udseende med de eftertragtede muskler. Det er almindeligt med over 2 timers motion om dagen. Livsstilen udvikler sig fra en sund interesse til en sygelig besættelse. Der er sygelig interesse for madens kvalitet, der er ikke et specielt ønske om at blive tynd, men om at spise sundt og inspireret af de mange magasiner sammensættes efterfølgende ofte ganske besynderlige diæter der kombineres med udrenselseskure, detox, tarmskylninger, kosttilskud og lignede for at fjerne imaginære skadelige affaldsstoffer. Der er ikke glæde ved måltiderne, idet der tænkes mere på indholdet end på smagen og ernæringen, og der bruges timer til planlægning af de næste måltider. Der kan komme en følelse af, at andre ikke har styr på deres liv, og når diæten følges efterlades man med en vis tilfredshed og fornemmelse af kontrol.

Det må være rimeligt klart, at udsatte patienter er de der i forvejen lever med en vis kontrol og har elementer af personlighedsforstyrrelse. Der er ofte komponenter af angst, hypokondri og OCD.

Behandlingen er endnu i sin vorden, da det som indledningsvis anført er en relativ ny forstyrrelse. Når man betragter de nære relationer til angstlidelserne, OCD og de øvrige spiseforstyrrelser, må man kunne udlede at de formentligt også kunne profitere af antidepresiv medicin af SSRI typen i kombination med støttende samtaler af kognitivt tilsnit.

Konklusivt har en kolega udtalt følgende: "Når din interesse (til mad) går fra lyst til tvang, får du et stort problem."