Somatoforme tilstande

Ved en somatoform tilstand forstås en tilstand med vedvarende klager over dårligt legemligt helbred med ledsagende krav om undersøgelser og operationer, til trods for forsikringer om, at tidligere undersøgelser ikke har vist noget galt. De somatoforme tilstande minder lidt om de dissociative tilstande, men adskiller sig dog almindeligvist tydeligt fra disse ved dels at være mere varige, dels omfattende klager over smerter, dels ved at omfatte sansninger og oplevelser, der almindeligvis ikke er inden for viljens kontrol. De fleste har vekslende og fluktuerende symptomer af legemlig karakter og mange har haft, eller vil få kontakt med mange læger, speciallæger og hospitalsafdelinger. Der bliver foretaget mange overflødige og nyttesløse negative undersøgelser og mange overflødige operative indgreb. Forløbet er kronisk med store konsekvenser for livsførelsen og de arbejdsmæssige og familiære forhold. Der ses ofte samtidigt misbrug både af beroligende og smertestillende medicin. Sygdomsgruppen har gennem tiderne været benævnt flere navne eks. Funktionelle lidelser, hypokondri, psykosomatisk sygdom, ”de nye sygdomme” og ”ondt i livet”, Doctor-shopping”, ukarakteristisk depression, neurosis hypokondriformis. Etc.

De somatoforme tilstande har været kendt i århundrede og har en tendens til at følge den teknologiske udvikling. Jeg kan her pege på "skrive krampe" hvor skrivere fik smerter i hånden efter overgang til fyldepen fra fjerpen. Man kan tænke på "Railway Spine" der i begyndelsen af 1800tallet fulgte udviklingen af jernbanenettet. Teorien var her at rygraden blev rystet så meget ved togdriften at der kom kroniske smerter i ryggen. Man kan således (med rette?) befrygte at den såkaldte "muse-arm" som følge af EDB arbejde kunne have en psykologisk farvning.

De somatoforme tilstande har følgende undergrupper:

Somatiseringstilstand Der ses her en tilstand med mindst to års varighed omfattende en bred vifte af symptomer. Der skal have været mindst tre kontakter til sundhedsvæsenet i perioden, og man må ikke acceptere forklaring om lidelsens manglende fysiske natur. Der skal have været mindst 6 symptomer fra mindst to forskellige organer eksempelvis med: Mavesmerter og kvalme med fornemmelse af oppustethed, belagt tunge eller dårlig smag i munden og hyppige løse afføringer evt. med slim eller sekret fra endetarmen. Hjertesymptomer kan omfatte åndenød uden forbindelse til hvile eller anstrengelse, smerter i brystet eller hjertet eller kraftige måske uregelmæssige hjerteslag. Fra urinvejende klagers over svie ved vandladning, hyppige vandladninger, ubehagelige fornemmelser i kønsorganerne eller generende udflod. Fra huden klages over svie, pletter, misfarvninger eller kløen, og de mange facetterede smerteklager omfatter smerter fra ethvert sted, dødhedsfornemmelse eller føleforstyrrelser. Det er således karakteristisk med vekslende symptomer fra forskellige steder, hvor man ikke kan påvise nogen organisk svigt eller sygdom, der modsvarer klagerne. Den ses ofte med debut i de unge voksen år og hyppigst hos kvinder. Det er en vanskelig diagnose at stille, og man skal også have for øje at også disse patienter kan blive ”rigtigt” syge på et tidspunkt.

Hypokonder tilstand er karakteriseret ved en vedvarende optagethed om egen sygdom, og ledsagende forestillinger om sygdommens alvor. Almindelige kropssignaler tolkes som sygdomstegn og fortolkes i sygelig retning. Tilstanden skal have varet mindst 6 måneder. Den ledsagende frygt fører til gentagne kontakter til sundhedsvæsenet, og beroligende forklaringer kan kun accepteres i en kortere periode. Det er karakteristisk at der ofte er større optagethed i at få bekræftet den dødelige sygdom, end at få den behandlet. Der er ligeledes ofte modvilje mod medicinsk behandling grunder frygt for bivirkninger, og det er slutteligt svært at få patienterne til at acceptere henvisning til psykiater. Der er i over halvdelen af tilfældene samtidig depressive træk eller angstlidelse . En variant af hypokonder tilstand er BDD.

Somatoform autonom dysfunktion er en anden variant, hvor symptomerne henføres til fejlfunktioner i organsystemer, der ikke er under viljens kontrol, eksempelvis, hjertet, mave- tarm, lungerne og urinvejene. Der skal være mindst to af følgende symptomer: Ubehagelig hjertebanken, svedtendens, mundtørhed, blussen eller rødmen og ubehagsfornemmelse/køren i maven. Samtidig hermed skal der være mindst et af følgende symptomer: Trykken eller smerter i brystkassen, åndenød eller kraftig vejrtrækning, øget trætbarhed, brændende fornemmelse i maven, hikken eller tendens til at sluge luft, hyppige eller sviende vandladninger og fornemmelse af oppustethed. Der er to varianter af denne tilstand, den ene er domineret af klager om hyperfunktion af de involverede organer, den anden med mere vægt på smerteoplevelserne. Der må ikke samtidig være egentlig panikangst eller fobiske tilstande.

Lidelserne er vekslende beskrevet som: Kronisk træthedssyndrom, Multipel kemisk hypersinsibilitet (MCS) Elektrisk hyper sensibilitet (EHS) Senfølge efter HPV vaccine etc. sammenfattende for klienterne er afvisning af psykisk lidelse og nærmest fanatisk fastholden i pågående reel somatisk lidelse.

Vedvarende somatoform smertetilstand er karakteristisk med vedvarende smerteklager, der ikke kan forklares fysisk, de er ofte opstået i forbindelse til følelsesmæssige konflikter eller psykosociale problemstillinger. Et tydeligt eksempel er piskesmældslæsionen, der var så godt som ukendt før 1979 men på få år voksede fra en håndfuld tilfælde om året til mere en 13.000 tilfælde i Norge i 1993 for at toppe med 70.000 tilfælde i 1996.For at berettige til diagnosen, skal tilstande have varet mindst 6 måneder uden tegn til anden psykiatrisk lidelse. Man ser ofte denne form ophobet i bestemte familier, som måske bruger disse klager i stedet for anden kommunikation. Der er i disse familier ofte en speciel tilstand kaldet alexitymi, der er defineret som vanskelighed ved at udtrykke sine følelser og tanker. Der er ligeledes inden sygdommen brød igennem en stor grad af fysisk aktivitet, både i arbejdslivet og i fritiden. Sygdomme er almindeligvis debuteret i forbindelse med en banal lidelse, hvor man ikke kan komme sig. Man går fra at kunne ”alt” til ”intet”. Smerterne er ofte præcist lokaliseret, men som anført uden objektive fund til bekræftelse.

Det er imidlertid meget vanskeligt at trække en præcis grænse for hvornår det er legemligt og hvornår det er psykisk, de allerfleste livstruende sygdomme får en voldsom indvirkning på ens psykiske helbred.

På sin vis har mange specialer sin "egen" somatoforme tilstand så som:

• Gastroenterologi: Colon irritabile, non-ulcus dyspepsi

• Gynækologi: Kroniske bækkensmerter

• Reumatologi: Fibromyalgi

• Kardiologi: Atypiske/non-kardiogene brystsmerter

• Lungemedicin: Hyperventilationssyndrom

• Infektionsmedicin: Kronisk træthedssyndrom (CFS, ME)

• Neurologi: Spændingshovedpine, pseudo-epileptiske anfald

• Tandlæge: Temporomandibulær dysfunction, atypiske ansigtssmerte

• Øre, næse, hals: Globulus syndrom

• Allergologi: Duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS

• Ortopædkirurgi: Kronisk whiplash, WAD – whiplash ass. disorder

• Anæstesiologi: Kronisk smertesyndrom

• Psykiatri: Somatoforme tilstande, neuroasteni, dissociative tilstande

Behandling af somatoforme lidelser er ikke så vanskelig eller nytteløs som man umiddelbart kunne tro. Man anvender oftest samtaleterapi og dette gerne i kombination med de nye midler mod depression (SSRI-præparaterne). I de sværeste tilfælde er det nødvendig med langvarig og regelmæssig kontakt til speciallæge eller psykiatrisk ambulatorium.