Transkulturel psykiatri
Sygdomsopfattelsen er meget forskellig fra kultur til kultur, den samme sygdom kan i den vestlige verden opfattes som enten en biokemisk abnormitet, som en følge af tidlige skader i spædbarnealderen, som et resultat af dårlige jeg - strukturer eller sdom et rent tilfælde. I andre kulturer vil den samme tilstand blive opfattet som GUD’s straf, dårlig karma, eller besættelse af en ond ånd. Jeg omtaler her en række tilstande, der stort set er ukendte i den vestlige kultur.
AMOK: Ses i Sydøstasien med voldsom adfærd efterfulgt af kollaps evt. drab eller selvmord.
BRAIN FAG: Overanstrengelse af hjernen, ”hjernetræthed”, følelse af, at hjernen koger. Ses i Afrika.
DHAT:
Angst og hypokondre forestillinger om sædtab (egentlig tab af kraft) gennem urinen. Ses i Indien og Afghanistan.
Hikikomori: er et isoleret Japansk fænomen, hvor yngre familiemedlemmer totalt isolerer sig fra omverdenen. Selve ordet kan da også oversættes til ”social tilbagetrækning”. Det anslås at ca. 1 million japanere frivilligt har sat sig udenfor det almindelige samfund. Nogle kun et par måneder, andre i årevis. Der synes ikke at være nogen relation til egentlig sindslidelse af vestlig opfattelse. den gennemsnitlige person er mand og 26 år gammel. Tilstande udvikles dog ofte over flere år og typisk efter et nederlag i skolen (mobning, dumpet eksamen etc.)
”Hikikomoristen” tilbringer sig isolation med at sove (vender ofte om på dag og nat) og i de vågne timer lyttes der på musik, spilles computer, surfes på nettet og andre ensomme sysler. Nogle finder deres eget jeg under denne isolation, mens andre aldrig kommer videre.
Det synes oplagt at beskrive disse unge i psykiatriske og psykologiske vendinger, hvor andre kunne få indtryk af elementer med
depression,
skizofreni, sociofobi,
OCD og agorafobi. Der er imidlertid kun få, der bliver professionelt undersøgt og behandlet for reelle psykiatriske forstyrrelser.
Der kan ses tilfælde i vesten, hvor der er ligheder med den japanske hikikomori, men det unikke japanske samfund, men en autoritær skolegang, enestående samfundsopbygning, speciel familiestruktur og indarbejde skam og skyldsbegreber, er formentlig blandt de gode forklaringer på at fænomenet er mest udbredt der.
Jinn-besættelse er et globalt og sammensat problem specielt i muslimske kulturer. Man opererer her dels med det egentlige Gudsbegreb, men også men en række mindre ånder ofte betegnet som Jinn eller Djinn. Tilstanden eksisterer allerede i IVD-10 diagnosesystemet, men det kræves her, at for at Jinne oplevelsen betragtes som sygeligt, skal den foregå ude af kulturelle og religiøse sammenhænge. Dette oversat således at en aterist, der besættes af en Jinn er dermed syg i diagnosemæssig sammenhæng, mens en troende muslim, der er fortrolig med Jinn begrebet ikke anses for værende psykisk syg.
En Jinn besættelse i sygelig forstand er karakteriseret af uønsket, ufrivillig vrangforestilling om at være besat af en udefra kommende ånd eller væsen.
Ud fra en muslimsk begrebssammenhæng, er det almindeligt med en religiøs farvet tro på de såkaldte Jinn’s, der anses for værende superhuman og intelligente væsner, der er skabt af røgfri ild og lever i AL-GHAIB (den usynlige verden) for Jinn, engle og sjæle. Det er ikke ualmindeligt at man forklarer reel psykisk sygdom med vrangforestillinger, hallucinationer, angst og aggressivitet. Det er derfor ganske almindeligt at muslimer i stedet for psykiatere søger religiøse lærde for behandling, når symptomerne bliver for generende. Den traditionelle behandling består af recitation af koranen, indtagelse af vand, hvori, der er opløst korantekster og indtag af forskellige urter.
Der findes ikke mange solide videnskabelige undersøgelser på behandling af Jinn og der savnes undersøgelser, der inddrager de traditionelle religiøse behandlere, hvor deres behandling ikke har været effektiv alene, således at dokumenteret antipsykotisk medicin kan få en tidligere plads i behandlingen af de reelt sindslidende.(1)
KORO: Angst for at penis skal forsvinde ind i bughulen efterfulgt af død. Optræder ofte i epidemier i Sydøstasien, og må vel betragtes som en
neurotisk mekanisme.
LATAH: Stereotyp adfærd med voldsomme affekter, ses både i Sydøstasien og i Canada, her omtalt som Jumping Frenschmann of Maine opfattes som en genetisk betinget neurologisk tilstand.
SUSTO: Et svingende sygdomsbillede med forskellige symptomer på
PTSD. Overtages af patienten fra reelt lidende slægtninge. Ses i Syd- og Mellem- Amerika.
TAIJIN KYOFUSHO: Angsttilstand hvor patienten er bange for at skræmme andre med sit udseende. Ses i Japan.
WINDIGO: Anfald med trang til kannibalisme. Forklarelse som besættelse af en Windigo-ånd og ses i det arktiske Canada.
WIND ILLNESS: Frygt for kulde som resultat af forstyrrelse af Ying / Yang balance.
ZAR: Besættelse af en ZAR- ånd. Kan opleves som en hysterisk / politisk reaktion på at være i et mandsdomineret samfund. Ses i Mellemøsten og Nordafrika.