Skizofreni

Skizofreni betegnes også som ungdomssløvsind (på latin: dementia præcox) eller sjælespaltningssindslidelse. Skizofreni er den alvorligste sindssygdom med en sygdomsrisiko på ca. 1% i løbet af livet. Årsagen er ukendt, men der tydelige arvelige forhold. Genetisk set har de fleste skizofrene en variant af det såkaldte COMT-gen og /eler Neuregulin genet. Der er også flere karakteristiske træk ved gennemsnitspersonen, der udvikler skizofreni. Man ser ofte dårlig hukommelse, med specielt nedsat visio-spatial hukommelse og nedsat langtidshukommelse, Der er ligeledes defekter i de kognitive funktioner specielt eksekutivfunktionen (udførelse af planer), der er ofte et element af kranielæsion (alt fra simpel hjernerystelse og opad i sværhedsgrad), slutteligt er den gennemsnitlige person ofte dårligere begavet. Disse faktorer er dog så vage, at man ikke kan foretage "screening for skizofreni" uden at fange mange, der ikke vil udvikle sygdommen.

Debutalderen er hyppigst mellem 20-25 år, og kvinder har oftest 3 - 4 år senere debut alder, dette bevirker alt andet lige, at kvinder har en lidt bedre fremtidsudsigt, idet de har de flere års erfaring inden sygdommens udbrud. Sygdommen er lige hyppig blandt kvinder og mænd. Seneste forskning mistænker et genetisk underområde ved navn: G1947 på kromosom 22, som ansvarlig for sygdomsudvikling, COMT-genet er placeret her. En anden kraftig markør er neuregulin-genet. Det er ligeledes vist at flere skizofrene har kraftige antistoffer mod toxoplasmose, og måske har denne tidligere infektion været en del af årsagen. Slutteligt kan misbrug af hash udløse skizofreni.

Skizofreni er lige hyppig i alle sociale lag men medfører altid nedgang i social bærekraft. De skizofrene flytter ofte til storbyer, måske for at "gemme sig i mængden" Sygdommen er lige hyppig i alle lande og kulturer.

Behandlingsresultaterne for skizofreni er varierende, ca. 20% kommer aldrig i behandling. Blandt behandlede patienter får ca. 20% et gunstigt resultat, der bevirker, at de kan leve som alle andre. 60% har episodisk forløb med gode perioder afbrudt af tilbagefald, mens 20% bliver kronisk sindssyge. Skizofreni medfører således ofte invaliditet.
Diagnosen er baseret på det kliniske billede i henhold til diagnosesystemet ICD-10, det er endnu ikke muligt at stille diagnosen udfra en blodprøve, mr-skanning, ct-skanning, spec-skanning eller røntgenoptagelser.

Historie

Begrebet skizofreni opstod for 100 år siden, har med sikkerhed været beskrevet siden middelalderen, og har med sandsynlighed været en sygdom siden menneskeheden opstod. Flere dyreracer har adfærd mellem individerne, der kan tolkes som med skizofren adfærd.

To tyske psykiatere Bleuler og Kraepelin står for beskrivelsen af sygdomssymptomerne og de kliniske tilstande.
Man kan hukommelsesteknisk forenklet betragte skizofreni som en sygdom, hvor symptomerne begynder med bogstavet "A"
Autisme: Omfatter den tilstand, at den syge har en indre forestillingsverden, der har større værdi end den ydre verden med de sociale sammenhænge, som andre bevæger sig i.
Affektforstyrrelser: Omfatter at den syge ofte reagerer påfaldende kraftigt eller påfaldende svagt ved små og store belastninger.
Ambivalens: Eller ubeslutsomhed. Den syge kan bruge dage til måneder på at træffe selv dagligdags beslutninger, i sin yderste konsekvens kan han ikke gå nogle steder, da han ikke kan beslutte sig til, hvilket ben, han skal tage det første skridt med.
Associationsforstyrrelser: Betyder at den syge kan se sammenhænge i fuldstændig ulogisk rækkefølge, eller kan tolke billeder, malerier, musik eller samtale fuldstændigt uindføleligt.
Anhedoni: Betyder egentlig manglende seksuel lystfølelse, men anvendes i skizofrenien til at beskrive det manglende engagement i familien, på arbejde og i samfundet.
Accessions fænomener: Beskriver en række symptomer der er mere eller mindre konstant til stede, f. eks. Vrangforestillinger, hallucinationer og katatone fænomener (Bevægeforstyrrelse med f.eks. voldsom uro og aktivitet)

Hvordan man kan mistænke skizofreni hos en bekendt

• Social tilbagetrækning og isolation er almindelige, hvor den syge "melder sig ud" af samfundet og omgang med arbejdskammerater, venner og familie.
• Selv - forsømmelse (personlig hygiejne og det legemlige helbredsmæssige tilstand)Der er ofte dårlig kropshygiejne, sandsynligvis grundet angst for at gå i opløsning når man vasker sig. Den syges bopæl kan vær en ubeskrivelig svinesti med affald og snavs overalt.
• Formelle tankeforstyrrelser. Der er ikke logik i sætningskæderne, der kan ses ulogiske slutninger i tankerækkerne.
• Svær genstandsløs angst, en angst der er uforklarlig og grundløs, men svært invaliderende.
• Oplevelser af personlighedsforandringer og manglende realistisk situationsfornemmelse.
• Katastrofefornemmelse, tyskerne har et ydtryk de kalder for Weltuntergangserlebnis eller weltunterstürtsungs gefühl udtrykkene er selvforklarende.
• Forvirring og desorientering.
• Voldsom uro.
• Ejendommelig uforståelig adfærd.
• Pludselige irrationelle handlinger.
• Hallucinationer, altså sanseoplevelser der ikke er rigtige.
• Vrangforestillinger, altså situationer hvor den syge har en forkert opfattelse af en sammenhæng, f.eks. mener patienten at være kongelig eller Gud selv.
• Påfaldende ændringer i følelsesliv og stemning.

Husk at ingen har alle symptomer, og de enkelte symptomer kan variere i styrke og tilstedeværelse fra person til person.

Schneiders første rangs symptomer (SFR)

Schneider var en tysk psykiater, der beskrev nogle særligt alvorlige symptomer, som gav et fingerpeg om specielt svært sygdomsbillede, disse symptomer omfatter:

Tankehørlighed, man kan faktisk høre sine tanker i hovedet.

Tankeekko, ens tanker runger i hovedet som et ekko.

Primær vrangforestilling, man har en falsk forestilling, der ikke kan korrigeres.

Kommenterende stemmer man hører andre tale om en og kommentere en selv.

Omtalende stemmer, man hører stemmer, der omtaler en.

Tanketransmission, man kan sende sine tanker eller modtage andres tanker.

Influensfænomener, man bliver påvirket af ydre ting, f. eks. tanketyveri, tankepåførsel, udefra kommende styring af følelser og bevægelser.

ICD-10 kriterier for skizofreni

For at stille diagnosen anvendes i dag ICD-10 diagnosesystemet, hvortil der stilles følgende krav:

Varighed af den psykotiske periode mindst en måned.

Kriterium 1:

Mindst et af følgende symptomer.

1. Tankeekko, tankepåførsel, tanketyveri, tanketransmission.
2. Forestilling om ydre kontrol eller styring af ens tanker, følelser eller bevægelser.
3. Hørehallucinationer i form af omtalende eller kommenterende stemmer, eller stemmer som kommer fra patientens krop.
4. Vedvarende vrangforestilling af bizar karakter.

Eller kriterium 2:

Mindst to af følgende symptomer.

1. Vedvarende hallucinationer, i enhver sansekvalitet hvis disse ledsages af vrangforestillinger eller overlødige ideer.
2. Udtalte formelle tankeforstyrrelser, f. eks dannelse af nye ord (neologismer) eller ulogisk opbyggede sætningskæder (inkohærens).
3. Katatone fænomener såsom bevidsthedssvækkelse, indtagelse af påfaldende kropsholdninger, voksagtig fleksibilitet ved forsøg på bevægelse af lemmerne eller voldsom motorisk uro.
4. Bortfaldssymptomer eller "negative" symptomer såsom udtalt mangel på energi (anergi) og initiativløshed, sprogfattigdom udtalt flad, eller i sammehængen ulogisk affekt.

Hovedgrupper af skizofreni

• Paranoid skizofreni - karakteriseret af høj debut alder, stabile vrangforestillinger og hallucinationer, mens affektforstyrrelser og formelle tankeforstyrrelser er mindre fremtrædende.
• Hebefren skizofreni - tidlig debutalder , kaotisk tankegang, svær inadækvat affekt og forskellige hallucinationer.
• Kataton skizofreni - domineres af udtalte psykomotoriske forstyrrelser evt. Episoder med stupor eller uro. Er sjælden i de vestlige lande.
• Udifferentieret skizofreni - opfylder de diagnostiske kriterier, men kan ikke rubriceres.
• Postskizofren depression - under afløbet af en psykotisk fase ses undertiden regulær depression.
• Residual skizofreni - en tilstand efter afklinget psykotisk episode, hvor der resterer manglende initiativ, affektaffladning, manglende sociale kontakter og ejendommelige adfærdstræk.
• Simpel skizofreni - snigende udvikling med adfærdsejendommeligheder, social dysfunktion initiativløshed uden psykotiske træk.
• Skizoaffektiv psykose - blanding af skizofrene og maniodepressive træk.
• Akut skizofreniform psykose. - opfylder kriterierne for skizofreni, men varer mindre end en måned.
• Skizotypisk sindslidelse. Ikke psykotisk sindslidelse med ejendommeligheder og isolationstendens.

Komorbiditet (andre samtidige sygdomme)

Skizofreni er associeret sammen med andre sygdomme, der er således flere end forventet der udvikler forstyrrelse i fedtstofskiftet, og flere der udvikler diabetes. Begge disse tilstande kan resultere i det såkaldte metaboliske syndrom, hvor hjerte-kar sygdomme florerer. Da stort set alle skizofrene ryger, er der også grobund for astma, KOL og cancer.
På den anden side har skizofrene sjældent udviklet blindtarmsbetændelse, hvilken nok er en af de store forklaringer på, at skizofrene har overlevet gennem tiderne.

Behandling

Behandlingen af skizofreni er en udfordrende opgave for en bred vifte af personalegrupper. En hjørnesten er medicin, idet skizofrene mennesker grundliggende har ændrede sammensætninger af kemiske signalstoffer i hjernen. Dette betyder at stort set samtlige centre for behandling af skizofreni i verden anvender medicinsk behandling med hovedvægten på de såkaldte antipsykotika (medicin virkende mod psykose). Det er kun de sidste 30-40 år der har været mediciner med en vis effekt, og først i de sidste 10 år, der har været mediciner med samtidig effekt og acceptable bivirkninger. Den foreløbige bedst virkende medicin sigter mod D-2 og 5-HT receptorerne. Den fremtidige vil formentlig også virke på D-1, Alfa- og H-1 receptorerne.
Samtidig med den antipsykotiske medicinering er det ofte nødvendig at tilbyde andre typer medicin. Den kan være medicin virkende mod depression, hvis der er samtidige symptomer herpå, medicin med angstdæmpende virkninger til imødegåelse af angst og uro, sovemedicin og evt. medicin til bekæmpelse af bivirkninger oftest i form af rystelser på hænder og fødder.
Sideløbende med den medicinske behandling tilbyder de fleste Danske centre psykoterapi af forskellig type. Sigtet hermed er jegstøttende terapi med henblik på at styrke patientens egne ressourcer. Dette kan være som led i en psykodynamisk terapi, kognitiv terapi eller kommunikations- og kropsterapi.
Samtidig bliver der ofte tilbudt ADL- træning, der er en forkortelse for Almindelig Daglig Livsførsel, idet mange af patienterne i dårlige perioder har så store mangler i forvaltningen af eget liv, at denne træning er indiceret.
Det er ofte nødvendigt med assistance af socialrådgivere til udredning af de sociale problemer og assistance til ansøgning om førtidspension, bolig, arbejde, skånejob, flekstid etc.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter står for beskæftigelse og kropsterapi.
Psykologer er slutteligt ofte en del af teamet til behandlingen af den skizofrene, både til systematisk psykoterapi, som til den ugentlige justeringssamtale.