Seksuelle perversioner

Jeg forsøger i denne artikel at beskrive det vanskelige emne: Seksuelle perversioner. Det er en delikat opgave, idet perversionerne kontra det “normale” opfattes forskelligt i forskellige kulturer og forskelligt i forskellige tider. Et godt eksempel herpå er homoseksualitet, der både dækker tiltrækningen mand/mand som kvinde/kvinde. Helt frem til 1970erne blev homoseksualitet opfattet som en psykiatrisk sygdom, hvor ivrige psykiatere forsøgte at behandle med psykoterapi.

Imidlertid er der fortsatte visse seksuelle orienteringer, der er uacceptable for ethvert samfund.

Seksuelle forhold bygger på den basis, at voksne habile mennesker fatter gensidig tiltrækning og gennemfører en seksuel handling.

Allerede her kan der komme fortolkningsproblemer: hvad er et voksent menneske? Lovgivningen er klar, den seksuelle lavalder er 15 år, og samleje med en partner der ikke er mindst 15 år gammel er ulovlig og strafbar. Det er klart for enhver, der har med unge mennesker at gøre, at udviklingshastigheden ved forskellige unge er vidt forskellig, men det kan der ikke tages højde for i lovgivningen. Ligeledes er der umiddelbar konflikt med formuleringen habil menneske. Det er klart, at lovgivningen skal beskytte udviklingshæmmede, handikappede og de syge på hospitalerne mod seksuel udnyttelse, men habilitetsbegrebet dækker ikke den grænse situation, hvor en udviklingshæmmet i et lyst øjeblik kan fremtræde upåfaldende i festligt lag i kombination med rigelig alkohol.

Seksualfunktionen hos mennesker er heller ikke alene en funktion, der skal sikre nye individer, og forhindre at befolkningen dør ud, men er en stadig kilde til glæde og inspiration, der kan foretages langt op i oldingealderen.

Når men herefter nærmer sig grænselandet for acceptabel og almindelig seksuel adfærd, kommer der en erkendelse for kendetegnene for afvigende pervers seksuel adfærd.

1. Ritualiseret stereotyp adfærd, hvilket vil sige, at det samme ritual skal afspilles gang på gang, ofte i samme rækkefølge, og kun derved kan der opnås seksuel tilfredsstillelse.
2. Partneren tingsliggøres, idet partneren ikke eksisterer som selvstændig person med egne ønsker og krav til det seksuelle samvær. Den seksuelle akt er således kun til glæde for afvigeren. Samværet kan kun finde sted indenfor de rammer der er opstillet af den afvigende.
3. Den seksuelle adfærd er præget af barnlige træk, der hos andre er mindre fremtrædende eller forladte.
4. Organsmen kan kun opnås når disse betingelser er opfyldt.

Det karakteristiske gennemgående træk på den sexuelle afvigelse er således:

Mangelen på fleksibilitet

Inddeling af de seksuelle afvigelser

Der findes ingen tilfredsstillende overordnet rubricering af de seksuelle afvigelser, idet nogle har ændret orientering, andre ændret mål og andre ændret objekt, eller kombinationer heraf, endvidere er afvigelserne kultur- og tidsbestemte, og jeg vil derfor medtage de afvigelser som kun dyrkes af et mindretal.

Exhibitionisme, hører hjemme i den lettere del af afvigelserne. Udtrykket betyder lyst til at udstille sig selv og bruges ofte som ensbetydende med udsendelse af direkte seksuelle signaler. Exhibitionisten har en gentagen ubetvingelig trang til at vise sine kønsorganer frem for andre, oftest fremmede mennesker. Det er næsten udelukkende mænd, der ikke altid opnår sædafgang i forbindelse med deres adfærd. Exhibitionisme er retsligt den hyppigste pådømte sexuelle afvigelse, og lige hyppig i alle samfundslag.

Fetichisme beskriver den seksuelle tilfredsstillelse ved symboler i den seksuelle handling. Fetichister er oftest mænd, der ophidses af andre dele af partnerens krop eller påklædning. Det bliver væsentlig for den seksuelle handling, at partneren har sat sit hår eller make up på en bestemt måde, eller der kan være ønske om bestemt rituel påklædning, f.eks. stuepige uniform, sygeplejerske kittel, og atter her er kun fantasien grænsen for variationerne.

Homoseksualitet er kønsdrift rette mod eget køn, og har været kendt siden de tidligste kulturer. Tilstanden er vekslende opfattet som en almindelig person, hvor kønsdriften og kærligheden blot er rettet mod en person af samme køn, mens andre opfatter homoseksualitet som resultat af en fejlslagen kønslig udvikling eller identifikation. Homoseksualitet adskiller sig da også fra de bizarre seksuelle perversioner på det betydningsfulde punkt, at hensynet til partneren spiller en væsentlig rolle. Samtidig er det ganske velkendt fra store befolkningsundersøgelser at hyppigheden af homoseksualitet er ganske væsentlig. Kinsey, der foretog de første undersøgelser heraf for omkring 50 år siden fandt at blandt voksne mænd havde over 1/3 haft et homoseksuelt forhold, og at 4% udelukkende havde haft homoseksuelle kontakter.

Nekrofili er synonym for lyst til seksuel omgang med lig. Det er i sagens natur en sjælden tilstand, idet kun yderst få har adgang til afdøde mennesker.

Mixoskopi er en seksuel perversitet, hvor personen for at opnå tilfredsstillelse, foretager dette ved at overvære andres samlejer. Det kan være den klassiske "lurer" der lister omkring for at få et kig på andres lagengymastik, eller det kan være et parforhold, hvor den ene (oftest manden) gerne vil overvære partneren have samleje med en anden.

Pædofili omfatter kønslig omgang melem voksne og børn, og er i den vestlige verden kriminaliseret. Den voksne part omtales som den pædofile, og det er oftest mænd, der kan være sexuelt orienteret både mod drenge og piger. Den sexuelle lavalder er som omtalt 15 år og strafferetsligt vurderes sexuelle overgreb mod børn under 12 år strengere. Den pædofile er kendetegnet ved få voksenkontakter, og har ikke overraskende ofte et arbejde, der bringer ham i kontakt med børn og unge og/eller han er aktiv i den lokale ungdomsklub / sportsforening i sin fritid. En særlig undertype af den pædofile perversion betegnes som incest, dette begreb dækker seksuelle overgreb mod børn i nærmeste familie. Det er svært at udtale sig præcist om hyppigheden af disse overgreb, idet langt fra alle overgreb bliver anmeldt. Seneste undersøgelse stammer fra slutningen af 1980erne og viste, at ca. 10% var blevet seksuelt misbrugt som børn, heraf ca. 1/3 mænd. Tilsvarende Svenske og Finske undersøgelser viser en hyppighed på ca. 5% af alle børn. Den seneste kriminalstatistik fra 1998 viser at der i Danmark dette år blev anmeldt 550 sager om seksuelle overgreb mod børn. De 12 heraf var foregået i institution. Ved knap 1/3 af overgrebene, var sagen mod et familiemedlem. Fra 1997 til 2000 er 423 pædofile og andre sexforbrydere blevet tilbudt behandling i forbindelse med deres dom. Der ken læses mere om incest her.

Der argumenteres ofte for strengere straf til pædofile. Jeg vil her med min baggrund som lægelig konsulent i Kriminalforsorgen påpege, at ingen bliver straffet så hårdt i et fængsel som de pædofile. Alle medfanger er konstant på nakken af den pædofile, der bliver truet, tævet og cikaneret døgnet rundt. I hirakiet i fængslerne er det soleklart at den pædofile befinder sig på den absolutte bund.

Sadomasochisme er en ikke ualmindelig variation af det seksuelle samspil, der består i et forhold hver den ene underkaster sig den anden. Der kan anvendes alle variationer i ydmygelser og afstraffelser som den menneskelige fantasi kan mobilisere. Det er karakteristisk, at der er aftalt faste grænser, der ikke overskrides, ligesom hverdagen er upåvirket af, at parret leger med magtforholdet under den seksuelle akt. Det må her pointeres, at sadister uhyre sjældent gør sig skyldig i egentlig voldskriminalitet.

Saliromani betyder egentlig tilfredsstillelsen ved at tilsmudse sig og er en samlebetegnelse for lysten til at blive seksuelt optaget af urin, afføring og smuds. Eksempelvis kan personen finde glæde i at overvære andre forrette deres nødtørft. Det primitive i tendensen er åbenbar.

Transseksualitet beskriver det fænomen, at man føler sig som fuldgyldigt medlem af det modsatte køn. Udtalelser som “Jeg huser en kvindes sjæl i en mands krop” eller omvendt, er hyppige. Før en operation muligvis tilbydes, skal personen levet fuldstændigt som det ønskede køn i en periode. Den ultimative behandling består af en række medicinske og kirurgiske indgreb, der skifter de sekundære køns karakteristika. Det er en tidsrøvende og menneskelig omkostningsfuld proces, der først sættes i værk efter langvarig vurdering hos sexologer, psykiater og psykolog. Da kastraktion er obligatorisk anmodes retslægerådet om en udtalelse i hvert tilfælde. Der er mange tragedier i løbet og efterfølgende behandlingen. Efterfølgende skal man ofte have hormontilskud, for fortsat at kunne have de sekundære køns karakteristika. Man kan ikke få børn efter en fuld operation, men man kan få et nyt personnummer.

Transseksuelle adskiller sig afgørende fra transvestitterne ved det basale ønske om fuldgyldigt at tilhøre det modsatte køn og ikke blot kokketere med at iføre sig kønnets beklædning og sminke.


Voyerurisme er tæt beslægtet med exhibitionisme og omfatter den seksuelle interesse for at betragte andre mennesker have seksuel omgang. Manden har også her en uimodståelig gentagen trang til at belure andre i seksuelle situationer. Det indlysende i at bringe exhibitionister sammen med personer der vil belure andre har ikke båret frugt, for begge parter ligger en del af tilfredstillelsen i risikoen, frygten for opdagelse og trangen til at chokere.

Zoofili omfatter seksuel omgang med dyr, og det er oftest som erstatning i mangel af menneskelig erstatningspartner. Der har tidligere i flere lande været dødsstraf herfor. Zoofili er ofte forbundet med sadisme og vold.

Sædelighedskriminalitet

Sædelighedskriminalitet er kriminalitet der involverer kønslig omgang. Det er så godt som udelukkende mænd, der udfører denne kriminalitet. Tilfældene kan kun delvis forudses eller forebygges. Selv op til 10 år efter endt straf, ses ved flere videnskabelige undersøgelser, at der kan være tilbagefald. Der er følgende kriterier, der viser risiko for ny kriminalitet: Alder mellem 18 og 24 år, og enlig social status, altså ikke samboende. Derimod er der ikke sammenhæng mellem sædelighedskriminalitet og social stilling, beskæftigelse, uddannelse eller etnisk baggrund. De fleste sædelighedskriminelle er enten dårligt begavede eller psykisk afvigende med hovedvægten på personlighedsforstyrrelser og skizofreni.

Medicinsk kastration med behandling af hormonhæmmende stoffer bruges lejlighedsvis. Medicinen nedsætter effekten af de naturlige mandlige kønshormoner. Det er overvejende anstalten ved Herstedvestre, der varetager denne behandling. Der har nu i en 5-årig periode været et behandlingstilbud med psykoterapi til de sex-dømte. Resultaterne er desværre skuffende, og tallene skal ”pyntes” en del for at kunne betragtes som overbevisende. Det lader desværre til at eneste virksomme foranstaltning er indespærring.