Pyromani


Pyromani i den ægte psykiatriske form er en sjælden lidelse. Mange har en rem af huden ved at have en fascination for ild, og mange hyggelige aftener er tilbragt foran en knitrende pejs, selv om det økonomiske rationale i denne sammenhæng er spinkel. Pyromani i den psykiatriske forstand er en sjælden tilstand i sin fulde form. Pyromani er rubriceret under personlighedsforstyrrelseneog har i ICD-10 diagnosekode F63.1

Årsagen til pyromani er ukendt, men en række hypoteser er opstillet. Freud mente at årsagen var seksuelle spændinger i homoseksuel retning, mens andre mener at pyromani er resultatet af primitive personligheders manglende evne til anden kommunikation. Noget overraskende er en amerikansk undersøgelse, der viste nedsat indhold af et bestemt kemisk signalstof i den væske, der omgiver hjernen. Stoffet hedder 5-HIAA. Slutteligt er der rejst en teori om svingende sukkerindhold i blodet kunne have en betydning. Intet kan dog konkluderes på nuværende tidspunkt.

De almindeligste symptomer ved pyromani omfatter:

  • Gentagen ildspåsættelse eller forsøg herpå uden egentlig motiv.
  • Vedholdende optagelse af emner der omfatter bål og brand.
  • Der er oftest stigende spænding forud ildspåsættelsen og en intens ophidselse efter udførelse (Orgasme efterligning)
  • Ildspåsættelsen er ikke med økonomisk udbytte for øje (ingen forsikringssvindel)
  • Ildspåsættelsen forekommer ikke som led i anden psykisk lidelse (mani, psykose eller anden personlighedsforstyrrelse)


Hyppigheden af ægte pyromani er sjælden, men den præcise hyppighed er ukendt, men studier over pyromaner afslører at de ofte har haft fascination af ild siden den tidligste ungdom. Det er ofte at pyromanen er brandmand eller anden beskæftigelse med udsættelse for ild. Ofte ses ildspåsættelse forårsaget af kriminelle for at skjule den egentlige forbrydelse (ødelægge sporene), ligesom der som forekommer ildspåsættelse blandt personer med alkohol- og andet misbrug, hos personlighedsforstyrrede og hos psykotiske. En ildspåsættelse udløser derfor ofte en mentalundersøgelse med henblik på foranstaltningen af den senere idømte straf. Sindslidende får psykiatrisk dom mens andre kommer i almindelig fængsel.

Behandling af pyromani er vanskelig, der foreligger ikke dokumentation for effekt af medicinsk behandling og psykoterapi er ikke vist nyttigt. Der anvendes dog i flere lande familieterapi hos yngre pyromaner selv om rationalet er spinkelt.