Den paranoide personlighedsstruktur

Denne tilstand er en af personlighedsforstyrrelserne. Paranoid betyder oprindeligt ”havende vrangforestillinger” og ikke den folkelige udlægning ”følende sig forfulgt” Det er en række hyppige symptomer, der ikke alle krydser grænsen for det sygelige, idet angst for det ukendte er en meget dyb og fundamental menneskelig egenskab. Alle har prøvet at have en fornemmelse af at ”de andre” på en eller anden måde har konspireret om at skade mig. Det kan være den måde man bliver kigget på, den måde andre taler på eller bare hele opsætningen. Vi andre kan ryste det af os, det kan de paranoide ikke.

Den paranoide er mistroisk og vagtsom og disse oplevelse kobler sig gerne til skamfølelsen idet skam er forbundet med frygt for at blive afsløret og få ens følelser og forestillinger frem i offentlighedens lys. Vi har alle nogle dunkle og svage side, som vi ikke deler med selv den mest fortrolige person på jord. Den skyldfølelse vi her får refererer til, at man har overskredet tærsklen for god opførsel. Der anvendes derefter ofte en forsvarsmekanisme, der benævnes projektion. Derved tillægger man andre motiver og bevæggrunde der er rent spekulative, men som hjælper en selv til at bære ens fejltagelser.

Det grundlæggende træk hos den paranoide er mistro til alt og alle. Personen forventer at blive udnyttet af alt og alle, og forsvarer sig med at være stridbar med en rig hukommelse for alle de overgreb, der har måtte gennemleves. Der er ikke evne til at tilgive andre. Der er følsomhed overfor andres vrede, men også overfor positive følelser, så det er svært at indgå i et meningsfuldt parforhold. Den paranoide karakterafviger er en sand mester i at finde skjulte anklager i enhver situation og henkastet bemærkning, og karakteristisk ejer personen sjældent humor, men kan kun betjene sig af bidende sarkasme. Sarkasmen anvendes mod andre, og det er ikke muligt at forholde sig humoristisk, ironisk eller sarkastisk til egne fejlgreb. Der en meget få venner (om nogen) at betro sig til, og omgangskredsens loyalitet betvivles ofte. Der er til gengæld en glimrende forståelse af hierarkiet ved de offentlige myndigheder, og ofte rettes klagesagerne direkte til lederen eller ministeren.

Grundet den evige agtpågivenhed, er der ikke plads til spontane oplevelser, det er nødvendigt med nøje stram planlægning, intet må overlades til det frie initiativ eller tilfældet og kontroltendensen er veludtalt. Der er ofte et meget behersket brug af alkohol eller stimulanser, idet det for alt i verden ikke må opstå en situation, hvor man bliver svag, for der kan man blive udnyttet af andre.

For at stille diagnosen skal de basale krav til en personlighedsforstyrrelse være opfyldt. Herefter skal de fleste af følgende symptomer være til stede: Først og fremmest overfølsomhed over for nederlag og afvisning. Det er ikke muligt at bære nederlag eller en afvisning uden at ruge over dette forhold i lange perioder efterfølgende. Han bliver dybt fornærmer over uskyldige spøgefuldheder og rummer ikke humor.

Den paranoide bærer nag, han var selv uden skyld men fik alligevel skylden, det bliver husket i lange perioder. Dette udvikler sig med tiden en betydelig tendens til at mistro selv neutrale henvendelser og oplæg. Han sørger for omfattende dokumentation, er ikke bleg for at optage samtaler på bånd og forlanger skriftlig begrundelse på alt. Selv uskyldigt formulerede sætninger rumme er mere eller mindre indpakket beskyldning, så fejlslutninger eller mistolkninger bliver hyppige. Disse imaginære overgreb bliver der handlet på. Personen bliver stridbar, lægger sag an skriver læserbreve eller henvender sig til de offentlige myndigheder for at få ret. Der er jalousi overfor (eventuel) ægtefælle eller venner. Det er ikke ualmindelig at ægtefælle detaljeret skal redegøre for sin gøren og laden, eller direkte dokumentere dennes færden på den ene eller anden måde.

Tilstanden er livslang og kan ikke kureres, men ved erfarne psykoterapeuter kan de groveste mistolkninger til dels bearbejdes. Det er ikke ualmindelig at veludtalte paranoide personer ad åre udvikler paranoidt farvede psykoser, som eksempelvis parafreni, der kan behandles med konventionel medicin mod psykose.