Stofmisbrug

Man skelner traditionelt mellem misbrug og afhængighed efter de enkelte stoffers egenskaber. Der er ikke ualmindeligt, at der er tale om blandingsmisbrug, idet misbrugeren i disse år gerne anvender to forskellige typer, en "upper" til at løfte stemningslejet og en "downer" til at kunne falde i søvn på. For nemheds skyld, vil de enkelte grupper blive omtalt hver for sig.

Stofmisbrug er meget udbredt verden rundt, de seneste tal fra 2015 viser en årlig stigning på 8% således at der sidste år var ikke mindre end 250.000.000 mennesker, der havde prøvet illegalt stof

Hash har følgende synonymer: Cannabis, shit, hamp, skunk, pot, marihuana, tossetobak.
Hash er det legitime rusmiddel blandt store dele af den muslimske verden. Det aktive stof betegnes som THC og udvindes af hampeplanten. Hash kan indtages ved rygning eller ved at spise dele af planten. I modsætning til alkohol er der ikke stor risiko for opnåelse af fysisk afhængighed og dermed mulighed for abstinenser. Hos følsomme individer kan der ved brug af hash opstå regulære psykoser, der ikke umiddelbart kan skelnes fra Skizofreni. Det er da også vist at tidlig debut med hash er fremmende for en skizofren udvikling. Ved abstinens svinder psykosen, men vender tilbage ved genoptaget brug. Misbrug af hash er et stort problem i behandlingen af skizofrene, der ofte udnytter den beroligende effekt af hash og ikke trods gentagne tilbagefald kan se sammenhængen mellem brug af hash og forværringen i deres tilstand. I USA bruges hash til smertebehandling af visse kræftsygdomme, ligesom det en kort overgang har været anvendt i Danmark. Hash er det mest udbredte misbrugsstof med ca. 160.000.000 misbrugere i 2004
Du kan læse mere om hash her.


Khat kaldes også for tyggeurt og dansk salat. Khat stammer fra khatbusken og indtages ved at tygge plantens blade. Det aktive stof minder lidt om amfetamin. Der skal dog indtages så store mængder, at det næsten er fysisk umuligt at sidestille rusen med den egentlige amfetaminrus. Khat er somaliernes og befolkningen i Yemens legale rusmiddel. Det er forbudt i Danmark, men tilladt i flere andre Vesteuropæiske lande. Der er ikke beskrevet fysisk afhængighed af stoffet. Storforbrugere og misbrugere får dog ofte svære misfarvninger af gummerne og tænderne, ligesom der kan komme betændelse af tandkød og spiserør. Ved kronisk brug er der øget risiko for psykoser.


Centralstimulantia omfatter amfetamin og derivater deraf så som captagon, kokain, crack, ecstasy. Der er talrige synonymer som: speed, cola, Charlie, Candy; girl, C, meth, crank, glass
Amfetamin er et syntetisk fremstillet stof med kraftig virkning på nervesystemet. Amfetamin har været kendt i over 100år, og muligheden for misbrug og afhængighed næsten lige så længe. Amfetamin blev tidligere brugt som lægemiddel, men er nu afløst af mindre farlige midler. De væsentligste virkninger er opkvikkende, stimulerende og appetitnedsættende. Stoffet indtages via injektion, piller eller sniffes. Et af de store problemer er, at man aldrig ved hvor fortyndet stoffet er når det indtages. Under rusen får man en følelse af selvtillid, og at have tjek på livet. Sult, tørst og træthed forsvinder og man bliver irritabel og opfarende. Efter rusen, der varer 4-6 timer, vender de nedtrykte følelser tilbage sammen med træthed, det er trods udmattelse ofte vanskeligt at sove. Amfetamin er afhængighedsskabende og i perioder, hvor man ikke har adgang til stoffet er man depressiv og ofte selvmordstruet. Abstinenserne er meget langvarige med forløb op til måneder. Alkohol og amfetamin virker modsat, og ved samtidig indtagelse er virkningen totalt uforudseelig. Det er almindeligt med stofpsykose, der kræver psykiatrisk behandling.


Kokain er udvundet af bladene fra den sydamerikanske Kokaplante. Kokain virker næsten som amfetamin og virker desuden lokalbedøvende. Ved gentagne snifninger kan der opstå destruktion af næseskillevægen. Kokain kan indtages på samme måde som amfetamin. Kokain har et snævert interval fra behagelig rus til livsfarlig forgiftning , hvor indsprøjtning af modgift er livreddende. Som ved amfetain kan der ses psykoser, ved kokain er der ofte svære synshallucinationer. Kokain virker i kortere tid end amfetamin ca. 60 - 90 minutter. En speciel undergruppe af kokain er "crack".
Crack er kokain, der er videre forarbejdet, så det kan ryges. Derved er rusen ultrahurtig med ekstra stærk effekt, hvilket samtidig gør den ekstra risikabel. Effekten af crack indtræder allerede efter 5 - 10 sekunder og varer kun ½ time.

Et at de store paradokser ved stofmisbrug, er brugernes omtale af stofferne som en naturlig del af livet og naturen. Dette i kokains tilfælde med en henvisning til de mellemamerikanske indianeres traditionelle forbrug af koka plantens blade til at modvirke træthed og sult. Det er dog en sandhed med voldsomme modifikationer. Man fremstiller kokain ved at indsamle et par sække kokablade. De findeles herefter og der tilsættes cement (!) som et yderligere krydderi tilsættes herefter i rækkefølge: benzin (blyfri(?)), svovlsyre og kausisk soda. Denne eksplosive blanding simrer et par timer, inden væsken filtreres fra og tilsættes kalcium. destilatet indampes og man har den rå kokainmasse - naturens eget produkt??


Ecstasy var egentlig en afart af amfetamin og blev produceret for at undgå de skadelige virkninger af netoip amfetamin, det lykkedes ikke Du kan læse uddybende artikel om esctasy her.


Halucinogener er midler der fremkalder hallucinationer, fællesnævneren for denne illegale stofgruppe er netop ønsket om at opnå disse. I kemisk form er LSD mest kendt, men også i den danske natur vokser der svampe, der har hallucinogen effekt, de såkaldte psilocybin svampe. Nahajevo indianerne i Amerika brugte Meskalin som det legale rusmiddel i deres befolkning. Man kan omskrevet sige: at hvis man vil forbyde misbrug af hallucinogener, må man forbyde naturen. Den umiddelbare effekt er at sanseindtryk skærpes med livlige illusioner/hallucinationer og udtalt optagethed af indre oplevelser. En rus varer ca. 3 - 6 timer for psilocybinsvampe, ca. 10 timer ved mescalin og ca. 12 timer ved LSD. Tolerans-udvikling er udtalt, men abstinenser er sjældne. Det er ikke ualmindeligt med "Bad Trip" eller rus med stik modsat effekt af den ønskede. Et "Bad Trip" kan vare op til et døgn. Rusen afhænger meget af den sindsstemning man var i før indtagelsen af stoffet "Flashback" eller oplevelse af rus måneder til år efter indtagelse af stoffet ses. Der er risiko for udløsning af psykose og ulykker eller selvmord under rusen er velkendt. I værste tilfælde kan man få livslang psykisk invaliditet.

Lattergas har den kemiske formel N2O og var tidligere udbredt i brug som bæregas samen med ilt under operative indgreb. Siden årtusindeskiftet har man dog selv kunne købe lattergas i form af mindre ampuller, hvor gassen egentlig var tiltænkt sodavandsmaskiner. Lattergas inhaleres og ret hurtigt komme en overfladisk rus med følelse af påvirkning, svimmelhed, rungende fornemmelse i ørene og enten forstærkede eller svækkede sanseinstryk. Rusen er ganske kortvarigt og opretgholdes kun sålænge lattergassen indhaleres. Uden et engetlig anæstesiapparat er det dog meget vanskelifgt at dosere gassen i et korrekt forhold til ilt og den umiddelbare risiko er derfor bevidstløshed efterfulgt af uventet dødsfgald.


Medicinmisbrug er ikke ualmindeligt. Det omfatter misbrug af receptpligtig medicin. Folk kan nogle gange med forskellige påskud, få deres læge til at udskrive medicin på forkert grundlag. De mest ønskede stoffer er beroligende medicin af benzodiazepin gruppen (stesolid, alopam, tafil etc.), opiater (Ketogen, petidin, vilan etc.) og forskellige typer sovemedicin. Alle disse former for medicin er fysisk afhængighedsskabende og giver abstinenser ved pludseligt ophør med indtagelse. Alle typer kan ved misbrug udløse psykiske forstyrrelser oftest depressive gennembrud. I Juni 2001 kom de første amerikanske rapporter om misbrug af det smertestillende stof Oxycontin. Dette præparat er designet til brug for cancerpatienter med svære smerter. Man havde indtil da anset at stoffets sammensætning med forsinket optagelse, ville være en beskyttelse mod misbrig, men misbrugerne har nu fundet ud af at modificere stoffet således, at det fremkalde en rus. I Danmark er præparatet A-kopieringspligtigt, hvilket bevirker at embedslægerne får en kopi af alle recepter på stoffet, og derved let kan gribe ind over for begyndende misbrug. Andre præparater på denne liste omfatter: Ketogan, Rohypnol, Abalgin og Ritalin. Alle stoffer der har en glimrende effekt på specifikke tilstande og sygdomme, men som "bivirkning" er meget efterspurgt af misbrugere.


Opiater er alle principielt udvundet af opiumsvalmuen, og derefter kemisk bearbejdet til forskellige undertyper f. eks morfin, morfinbase og heroin. Alle undergrupper er forbudt i samtlige lande i verden. Rusen er kort ca. 2-3 timer med højdepunktet i "suset", der varer få minutter i direkte forbindelse med indsprøjtningen/rygningen. Det korte sus giver stort universelt velbehag, og den efterfølgende rus giver ofte "lykkelig ligegyldighed". Der er svær toleransudvikling, hærdede narkomaner kan indtage mængder der er dødelig for andre. Endvidere kraftig fysisk afhængighed. Man bliver også afhængig af rygeheroin som at at spise/sprøjte stofferne. Afhængigheden er meget hurtigt indsættende. Ved abstinenser iagttages gåsehud, og svedudbrud, hurtig hjerteaktion, tåre- og næseflod og søvnbesvær. Overdosis, blandt narkomaner betegnet som OD, er almindelig. Stofferne er opblandet til ukendelige koncentrationer, ikke alle er lige følsomme, og efter et ophold i fængsel, tåler man kun en brøkdel af den tidligere dosis. Der er i 2004 ca. 11.000.000 misbrugere på verdensplan. Af den skønnede verdensproduktion står Afganistan for ca. 87% af de producerede 4.850 tons råopium.

Betel anvendelse i det sydlige og sydøstlige Asien (især blandt malajer) som nydelsesmiddel i form af beteltygning. Hertil bruges betelpeberplantens (Piper betle) blade, der foldes om en betelnød, samt lidt brændt kalk og evt. "gambir", som er en harpiksagtig ekstrakt af en lian (Uncaria gambir). Beteltygning giver en fornemmelse af velbehag og virker stimulerende; samtidig farves mundhule, svælg og spyt kraftigt rødt. Den opkvikkende virkning tilskrives arekolin og andre alkaloider.