Paranoia

Paranoia, eller forestilling om at blive udnyttet, skadet eller forfulgt er central i flere psykiske lidelser. Vi kender det på den anden side alle sammen, idet også paranoiaen kan eksistere hos almindelige mennesker om end i noget godartet form. Med mindre man er himmelråbende naiv og fuldstændigt godhjertet tror på alt, hvad man får at vide, har man en vis form for paranoia. Vi kan have fornemmelsen af at, der er nogen der vil mig det ilde, de vil have mine penge, min tid, min opmærksomhed eller andet. Man ser glidende overgange fra almindelig undren over en forespørgsel til mistanke om der er noget galt til videre udvikling af forfølgelsesforestillinger og opfattelse af at være efterstræbt af alle. De, der har oplevet en uretfærdig anklage, eller selv uretmæssigt er mistænkt for en forbrydelse eller anden ugerning får ofte et vist paranoidt beredskab.

Man hører i dagligdagens klinik mange spektakulære paranoide forestillinger, som er klart psykotiske. Patienten anser, at de medmennesker, han møder på gaden taler om ham bag hans ryg. TV-speakeren retter sit program til rette alene for patienten og også her i det 21 århundrede spøger de grimme nazister ligesom efterretningstjenester er flittig med overvågning af alle. Det bedrer i sagens natur ikke, at internettet gentagne gange er misbrugt af div. svindlere.

I begyndelsesfaserne er der kun øget beredskab og vagtsomhed, og det er typisk, at sansen for humor og lethed svinder. Som tilstanden udvikler sig, er det almindeligt, at patienten begynder at notere alt ned i en form for dagbog, samtaler optages på bånd eller mobilen, for at kunne dokumentere urette. Den fuldt udviklede paranoide tilstand ses både ved personlighedsforstyrrelserne hvor den paranoide personlighedsstruktur og kværulant forryktheden er tydelige eksempler, som ved psykoserne, hvor den paranoide skizofreni sammen med den kroniske paranoide psykose er de bedste eksempler.

Det er svært at pege på en egentligt årsag til paranoia, man har opstillet psykodynamiske modeller, hvor klienten har foretaget en grænseoverskridende handling evt. under beruselse for efterfølgende at udvikle skamfølelse derover. Dette broderes der videre på, så først venner og bekendte senere hele byen og slutteligt hele verden er vidende om ugerningen og misbilliger. I den anskuelse er det oftest personer, der før handlingen har været ærekære, ambitiøse og arrogante, der udvikler paranoia, hvor vi andre ville ærgre os og ellers komme videre med livet. Det er i sagens natur yderst vanskeligt at opstille kliniske eksperimentelle forsøg til bekræftelse deraf.

Behandling af paranoia retter sig mod selve grundlidelsen idet paranoia oftest kun er et delsymptom.