Organisk personlighedsforstyrrelse

De organiske personlighedsforstyrrelser omfatter de personlighedsforstyrrelser, der opstår på et organisk grundlag. De adskiller sig hermed fra de andre personlighedsforstyrrelser ved de først opstår når der er sket en skade, det være sig en legemlig sygdom eller en sygdom i hjernen. Den kliniske fremtoning af personen varierer utroligt meget fra individ til individ alt efter hvor sygdommen eller læsionen sidder og i sagens natur efter hvor stor en skade der er sket.

Der er dog fællesfaktorer og formelle krav for at kunne stille diagnosen. Den første forudsætning er, at personen skal have ændret sig markant personlighedsmæssigt i tidsmæssig relation til sygdommen eller hjerneskaden. Der skal også forsat være bevidsthedsklarhed. Det vil ofte være nedsat evne til langsigtede handlinger og svigtende evne til at planlægge. Adfærden bliver således ofte impulsstyret ikke sjældent med voldsomt øget seksuel adfærd. På det følelsesmæssige område ses følelsesmæssig ustabilitet med svingende humør og øget irritabilitet. Der kan være kunstigt opstyltet stemningsleje med tvangslatter men også tvangsgråd og udtrykket fjoget anvendes ofte af de pårørende om patienten.

På det erkendelsesmæssige og erfaringsmæssige område, de såkaldte kognitive egenskaber er der ofte svære udfald. Det kan vise sig med en bred vifte af symptomer hvor der oftest ses mistroiskhed , måske gående over i paranoia, øget tendens til at rette opmærksomheden mod sig selv og dominere situationen. Talen kan blive sort – hvid uden nuancer, der er kun god – ond og ja – nej. Man kan kaste sig over religion i et uhørt omfang og der kan komme tendenser til dagdrømme.

På det sproglige område kan der være ændret sproglig aktivitet i form af omstændighed gående over til perseveration og kværulanteri. Personen kan blive klæbende, umulig at komme af med og meget omstændige. Slutteligt ses der øget skriftlig aktivitet med skriveri på papir eller computer i uhørte mængder, den såkaldte hypergrafe tilstand.

De organiske personlighedsforstyrrelser omfatter en række sjældne og almindelige syndromer som:
 

• Frontallapssyndrom,
• Organisk apatisk personlighed,
• Organisk pseudopsykopatisk personlighed
• Limbisk epileptiske personlighedssyndrom.

De organiske personlighedsforstyrrelser har en meget blandet prognose. Behandlingen retter sig mod grundlidelsen og er således rimelig let, når symptomerne er en følge af eksempelvis epilepsi i det limbiske system eller i temporallapperne. Der er på den anden side kun marginelle behandlingsmuligheder, når det drejer sig om en direkte hjerneskade med tab af vigtige centre.