Neurasteni

Asteni = neurasteni = den asteniske neurose = det kroniske belastningssyndrom er et syndrom, der er karakteriseret ved træthed. Der kan ikke peges på nogen regulær årsag, og neurastenien bliver da også opfattet som en slags brokkasse eller skraldespand for en række forskellige dårligt definerede tilstande. Nogle bliver født med lidelsen, mens andre får den efterfølgende svær sygdom eller belastning som: fattigdom, mange børnefødsler, legemlig sygdom etc. Lidelsen ses således i forbigående grad hos almindelige mennesker i rekonvalessencen efter svær sygdom, hvor kun tiden afgør om tilstanden bedres eller bliver permanent.

Selvom neurasteni rubriceres under den nervøse lidelser er der dog slående forskelle på disse og neurasteni. Det første er fraværet af primær gevinst, altså patienten har intet ubevidst ønske om at slippe for nogen ting. Den anden er det almindelige fravær af sekundærgevinsten. Lidelsen findes i to varianter. Den ene viser sig især ved psykisk træthed efter ganske ringe psykisk indsats. Der er koncentrationsbesvær, vanskeligheder med at tænke og distraherende tanker. Den anden viser sig ved fysisk træthed og udmattelse efter ganske ringe legemlig anstrengelse. Der er muskelspændinger og - smerter med vanskeligheder med at slappe af. De to former er overlappende og ofte er der begge slags symptomer. Der må ligeledes her pege på en ganske betydelig variation fra land til land og fra kultur til kultur.

Det kliniske sygdomsbillede er ret ensartet med følgende træk:

• Træthed efter mindste anstrengelse.
• Søvnforstyrrelse, især indsovningsbesvær.
• Koncentrationsvanskeligheder.
• Hukommelsesforstyrrelser.
• Muskelspændinger.
• Spændingshovedpine.
• Diverse symptomer fra mave- tarmkanalen omfattende specielt diarrhoea og/eller forstoppelse.
   

Der er ikke nogen specifik behandling og tilstanden har tendens til at være vedvarende. Det er derfor pension kan komme på tale. Man må indstille sin tilværelse, efter de kræfter som man har, og glæde sig over de ting, man stadig kan. Hvis man frigøres fra arbejde og giver sig selv den nødvendige ro og hvile kan man stadig få et tilfredsstillende liv. Det er ikke en lidelse som udvikler sig i livstruende retning.