Liaison psykiatri

Ved en somatoform tilstand forstås en sygdom, hvor patienten er plaget af eller bekymret for fysiske symptomer, som tilskrives en legemlig lidelse. Men hvor der ikke kan påvises et organisk grundlag. Man taler således om en såkaldt somatoform lidelse, når lidelsen er psykisk men med indgroet angst for en legemlig (soma = legeme) lidelse. Disse tilstande er i ICD-10 grupperet under somatoforme tilstande. Det er indlysende, at sundhedsvæsenet har et potentielt problem med disse lidelser. For få år tilbage var det god tone på universiteterne at eks. mavesår og kronisk tyktarmskatar var typiske nervøse lidelser. Begge tilstande har efterfølgende vist sig at have en anden årsag. Camphylobacter bacterien er ansvarlig for flere tilfælde af mavesår og svigt i immunapparatet kan bl.a. give kronisk tyktarmakatar.

Liaison psykiatri beskæftiger sig med den del af psykiatrien, hvor der er en nær tilknytning til de somatiske lidelser. Mange patienter har så vage psykiske symptomer, at de ofte bliver fejlindlagt eller visiteret til somatiske afdelinger. Man kan ofte konkludere, at patienter der har været indlagt mere end 16 gange på somatiske afdelinger, har samtidige svære psykiatriske problemer.

Naturligvis med undtagelse af de patienter der grundet en veldefineret legemlig lidelse har behov for hyppige henvendelser (eks. Nyresvigt, transplanterede, blødere etc.) Man kunne umiddelbart forestille sig, at kroniske svære legemlige sygdomme, kunne starte eller forværre en psykisk lidelse. Det har dog været vist i flere undersøgelser, at der ikke er umiddelbar sammenhæng mellem svær kronisk lidelse og udviklingen af psykiatrisk sygdom.

Der er i Danmark et meget stort antal henvendelse til almene praktiserende læger, på en 3 måneders periode har ca. 40% af befolkningen haft kontakt til sundhedssektoren med tegn på sygdom. De hyppigste henvendelser drejede sig om: Brystsmerter, træthed, søvnforstyrrelser, mavepine, svimmelhed og infektionsangst.

Der skelnes almindeligvis mellem flere forskellige fremtoninger. Når både sygdomsoplevelsen og motivet er patient bevidst taler vi om regulær simulering for at opnå en gevinst, eksempelvis misbrugeren der efterligner et nyrestensanfald for at få morfin, eller den arbejdssky, der vil have en pension. Når det kun er sygdomsoplevelsen, der er bevist, men hvor motivet er ukendt, taler vi om Münchausens sygdom, idet der her ikke er et ønske om en gevinst. Når begge oplevelser er ubevidste, taler vi slutteligt om en såkaldt dissociativ sanseforstyrrelser.

Liaison psykiatri organiserer sig almindeligvis på 3 forskellige måder.

1. Konsultationsmodellen, med opbygning af almindelig sengeafdeling med tilhørende ambulatorium.
2. Ombudsmandsmodellen, hvor der ved konference eller stuegangssituationer bliver holdt direkte ”bed-side” undervisning.
3. Integrationsmodellen, hvor der blot rådgives, og hvor der fokuseres på undervisning og supervisering af personalet.

De hyppigste sygdomme hvor der er risiko for udvikling af somatoform lidelse er:

Belastningssyndromer efter kriser og traumer, angst ved legemlig sygdom og depression.
Delirium og demens.

Der findes tre danske undersøgelser, hvor der er undersøgt hyppigheden af somatoform lidelse: Undersøgelse af henvendelse til neurologisk afdeling i Vejle: 34% havde somatoform lidelse. Ved henvendelse til intern medicinsk afdeling i Silkeborg: 17,5% var somatoforme og slutteligt ved henvendelse til almen praksis: 22,3% havde somatoform tilstand.

Blandt liaison psykiatere regnes følgende sygdomme som oplagte somatoforme: Fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, whip lash, multiallergi, oral galvanisme, hypersensibilitet, EL-overfølsomhed og MCS.