Hebefren skizofreni


Den hebefrene skizofreni er en undergruppe af det skizofrene spektrum, hvor sindslidelsen debuterer i puberteten eller den tidlige voksenalder. Ordet hebefren betyder da også "sindslidelse opstået i ungdommen"
Du kan læse generelt om skizofreni i artiklen om skizofreni.

Den hebefrene skizofreni er karakteriseret ved den tidlige debut, diagnosen bør ikke stilles efter teenagealderen. Endvidere er der vekslen mellem voldsomme psykotiske og svært angstprægede symptomer. Tilstanden domineres af fornemmelse af styring af ens liv og handlinger, og manglende evne til at tænke selvstændigt (tankeblokering). Hallucinationer er hyppige, skræmmende og ofte voldsomme. Patienten går tit tilbage i udvikling og bliver kronisk lidende. Sammenfattende kan denne variant omtales som bestående af "fluktuerende kaos".

Behandlingen af hebefren skizofreni er omtalt her.