Ecstasy

Misbrug af ecstasy er blevet in blandt unge mennesker i de senere år. Stoffet er velkendt med den tekniske formel 3,4-methylendioxyd-methamfetamin (MDMA), der blev givet patent på det i 1914, da det første gang blev fremstillet som en variant af amfetamin med det formål at have slankende effekt. På grund af de voldsomme sanseoplevelser der opnås ved indtagelse, har det dog aldrig vundet indpas som legalt lægemiddel.

Esctasy bliver introduceret i Danmark i begyndelsen af 1990erne og har tidligere været er relativt sjældent anvendt stof, mens det nu er mere hyppigt anvendt. Ved en undersøgelse i efteråret 2004 konkluderedes at ca. 15% af de unge i alderen 18 – 25 år har prøvet ecstasy. Stoffet er ikke lovligt, men meget let at fremstille for enhver med blot beskeden kemisk viden. Fremstillingsprisen er lav og efterspørgslen høj, og ecstasytabletter er små af størrelse og ikke til at spore for narkohundene. Alt dette danner grobund for organiseret kriminel aktivitet.

Rusen opleves for flertallet som behagelig med øgede sanseindtryk, ekstase, følelse, kærlighed til sine medmennesker, harmoni, oplevelse af fred og stærkt øget energi til eksempelvis at danse i timevis. Det er en udbredt misforståelse, at stoffet ikke er skadeligt. Vi skal sandsynligvis igennem en række tragiske skæbner ligesom da illegal brug af morfin blev almindeligt i tresserne, før det bliver klart for weekend brugerne, at også de er ved at komme ud på et skråplan.

Et andet problem ved ecstasy, er at stoffet i sagens natur ikke er undergivet nogen form for kvalitetskontrol. Det er gentagne gange vist ved undersøgelse af beslaglagte tabletter, at indholdet af det aktive stof varierer med op til faktor 50, ligesom der kan være alt fra amfetamin til rottegift og heroin i tabletterne. Set fra forhandlernes synspunkt gælder det om at have et stabilt klientel, og det får man kun hvis ens produkt er godt eller afhængighedsskabende.

Ved indtagelse af ecstasy mobiliseres forskellige kemiske signalstoffer i hjernen fortrinsvis serotonin og dopamin. Virkningen er som en kombination af amfetamin og meskalin: svagt hallucinogent, stimulerende og kontaktskabende. Tolerans indtræder hurtigt, og ved indtagelse hyppigere end hver 14.de dag er det nødvendigt med dosisøgning, og dermed øget risiko for skader og bivirkninger.

Skadevirkningerne er udbredte, nogle er bedre kendt end andre, og de mest kendte er nok kollaps efter at have danset i timevis. Medicinsk set er det i den akutte situation en blanding af dehydrering, overophedning (Der er målt legemstemperaturer på 43 grader !!) og forstyrrelser i blodets evne til at koagulere, der er den største årsag til de akutte dødsfald. I den akutte fase er det også velkendt med psykoser.

Af senfølger har vi kun set den absolutte top af isbjerget. Det er vist ved flere forskellige kontrollerede videnskabelige undersøgelse at ecstasy selv i ”weekend-doser” decideret ødelægger de nerveceller, der bruger serotonin som signalstof. Dette vil uvægerligt bevirke at vi kan se frem til en række patienter med svære depressive symptomer, hvor behandlingsmulighederne på forhånd må siges at være beskedne. Det er ligeledes vist i flere undersøgelser at brugere har nedsatte kognitive egenskaber, hvilket vil sige at erkendelsen og sanseoplevelsen af verden, selv i perioder uden brug af stoffet, er læderet. Betydningen heraf er endnu ikke klarlagt. Til gengæld er det i en Svensk undersøgelse i januar 2004 vist at selv beskedne brugere af ecstasy (højest to gange om måneden) har nedsat langtidshukommelse med 23% dårligere funktion end ikke brugere.

Hvis du har klikket dig ind på denne artikel for at få et hint om en af dine pårørende selv er på vej ned af et skråplan, er der følgende markører, der kan iagttages hos en begyndende misbruger:

1. Social tilbagetrækning og isolation, der er ikke overskud til at pleje social omgang med andre.


2. Selv-forsømelse (hygiejne og legemlig tilstand), grundet manglende overskud nedsættes tærsklen for personlig hygiejne, tøjvalg etc.


3. Nedsat arbejdsevne, der skal bruges megen tid på at bygge sig selv op efter en rus, og arbejdet bliver mindre væsentlig.


4. Pludselige hyppige sygemeldinger af kort længde, dette er en almindelig og pålidelig markør for misbrug af enhver art.


5. Voldsom "objektløs" angst, ses som et led i nedturen efter en rus, er også almindelig når der ikke kan skaffes stoffer.


6. Forvirring og desorientering, dette ses som et led i de såkaldte kognitive forstyrrelser hvor erkendelsen af den omgivende verden bliver læderet.


7. Motorisk uro med rastløshed og manglende hvile.


8. Ejendommelig uforståelig adfærd, det er af større værdi at skaffe sig sin ecstasy end at indgå i sociale sammenhænge.


9. Hallucinationer og vrangforestillinger ses både i den akutte rus og i de stoffrie perioder.


10. Ændringer i søvnmønsteret, idet ecstasy med sin rus ikke tillader søvn, misbrugeren holder sig således enten vågen, eller tager anden medicin/stoffer for at få sig søvn.


11. Dårlig økonomi, det er dyrt at være misbruger.


12. Vennekreds forsømmes. Nye "venner" findes.


13. Tobaksforbrug øges voldsomt. Dette er også en pålidelig markør ved misbrug af enhver art.


14. Hobby- og fritidsinteresser omlægges. Det er tidskrævende at være misbruger.