Cutting: Piger, som skærer i sig selv

Unge piger i teenage-alderen er begyndt at skære i sig selv, når problemerne stiger dem over hovedet. Og det i en sådan grad, at der nu tales om en epidemi. Det er ikke længere kun psykotiske, autistiske og incestofre, der udviser denne adfærd, men mange teenagepiger med lav selvfølelse har enten prøvet, eller vedbliver at skære sig på arme og ben.

Det kan for de fleste mennesker virke modbydeligt og uforståeligt, at pigerne vælger denne løsning, da den ikke umiddelbart synes at kunne give nogen lindring på psykiske problemer. Snarere tvært imod: til den psykiske belastning kommer nu også en fysisk.
Men for unge piger med en diffus angst, depression, aggression, selvhad, indre tomhed, mindreværdsfølelse og nok især ambivalente følelser, (dvs. to modsatrettede følelser, som eksisterer side om side, og er det værste et menneske kan opleve), er det, at skære i sig selv, eller brænde sig på arme og ben med cigaretter blevet en metode til beherskelse af den psykiske smerte, og måske for nogle ligefrem en lystbetonet strategi.

Man kan måske nærme sig en forståelse af fænomenet på den måde, at de selvskadende piger i stedet for en uudholdelig diffus psykisk smerte, får erstattet den psykiske smerte med en fysisk smerte, som de oven i købet kan kontrollere. Hertil kommer, at familie og venner, som måske ikke har været i stand til at reagere på den vagt udtrykte psykiske smerte helt sikkert reagerer, når de ser snitsårene på armene. Mange tror fejlagtigt, at der er tale om selvmordsforsøg, men det er ikke tilfældet. Selvmutilerende piger ved af erfaring, hvor og hvor dybt de skal skære.

Adfærden giver pigen et kick, fordi hun oplever at være i kontrol, i modsætning til oplevelsen af afmagt over for de uudholdelige psykiske problemer. Hertil kommer den lettelse, som aggressionen mod egen krop medfører, fordi der ikke er koblet straf til. I hvert fald ikke i første omgang. At der kommer sår- og ar-dannelse, og at det ser forfærdeligt ud, er en anden sag, som først giver problemer på et senere tidspunkt.

Hvor Cutting tidligere kun eksisterede som et svært abnormt symptom, eksisterer det nu som modefænomen eller yndlingssymptom blandt unge, og derfor i forskellige grader.
Men de svære tilfælde er kendetegnet ved, at de psykiske traumer ligger før forsvaret fortrængning har kunnet udvikles, hvorfor ambivalens og diffuse psykiske lidelser har nødvendiggjort en strategi, som kunne rumme de psykiske energier, som var knyttet til problemerne. Da selvfølelsen ikke er tilstrækkeligt udviklet, og da pigen til stadighed er afhængig af ydre bekræftelse for at kunne opretholde selvfølelsen, bliver det at skære sig i armen mere logisk og forståeligt, fordi andre straks reagerer med forskrækkelse, hjælp, medynk, indlæggelse, forbinding, dårlig samvittighed, hvis man er forældre osv. Hermed opnår pigen:

1. Kontrol over smerten.
2. Kontrol over andre.
3. Bliver centrum for begivenhederne, og får den nødvendige opmærksomhed til opretholdelse af selvværd.
4. Får flyttet focus fra psykisk smerte til fysisk smerte.
5. Får afløb for aggressioner uden at der er koblet straf til.
6. Får tilfredsstillet såvel sadistiske som masochistiske tilbøjeligheder i en og samme handling.
7. Hertil kommer en fysiologisk reaktion, forårsaget af smerten med frigivelse af endofiner, dvs. narkotisk virkende stoffer, som kroppen selv udskiller, og som er med til at fastholde den selvmutilerende pige i problematikken.

Behandlingen må i første omgang tage sigte på at løse op for de umiddelbare eksterne problemer, som kan have været med til at udløse den selvmutilerende adfærd, (det kan være problemer i familien, i de nære omgivelser osv.) og dernæst kan man sætte ind med f.eks. kognitiv terapi.
Behandlingen må anses for at være længerevarende.