HRV - Heart Rate Variability


Der er nu publiseret en lang række studier om variabilitet i hjerterytme HRV (Hjerte Rytme Variabilitet) og kobling til forskellige lidelser. Der har længe været evidens for, at hjertepatienter med samtidig depression har øget dødelighed, men man har været i tvivl om det er årsag eller virkning. Det synes nu, at mange har denne rytmeforstyrrelse helt fra fødselen, og at det er en prædiktor for udvikling af depression, angst og forskellige nervøse tilstande. Det teoretiske grundlag antager at dysfunktion i det limbiske system sender signal via vagusnerven til hjertet hvilket bevirker rytmeforstyrrelsen. Det eneste man selv kan gøre for at få det bedre er som altid de kedelige sunde ting med at holde sig i form, undgå overvægt og stoppe med cigaretterne, nu er der endnu et argument for at gennemføre det.