Metaboliske syndrom

Det metaboliske syndrom er en legemlig risikoudvikling ofte som følge af forkert livsstil . Det ses hyppigt i psykiatrien hos skizofreni, depression og anden psykose. Det metaboliske syndrom består af mindst tre ud af følgende objektive fund:

• Taljemål i niveau med navlen større end 80 cm hos kvinder og større end 100 cm hos mænd.
• Blodtryk forhøjelse med blodtryk over 140mmHg systolisk og 90mmHg diastolisk.
• Forhøjelse af Se-tryglycerid over 2,0mMol/liter.
• Fasteblodsukker større end 6 mMol/liter.

Det er vist ved flere undersøgelse, at disse faktorer spiller en ganske betydelig rolle for udvikling af hjerte- karsygdomme, diabetes og blodpropper i hjernen. Når man ved, at risikoen for hjerteinfarkt er forhøjet med faktor 8-10 hos diabetikere, er det af ganske væsentlig betydning at patienterne får reduceret deres risikofaktorer.

Årsagen til det metaboliskesyndrom er kompleks, der er flere arvelige faktorer, ligesom livsstilen indlært hos ens forældre, kan være et ganske solidt springbrædt til udvikling af det metaboliske syndrom. Den simple forklaring er som følger.

Ens vægt er at sammenligne med et badekars indhold af vand, der er ligevægt, når der lukkes lige meget ud som der lukkes ind, eller hvis der er balance mellem indtagne kalorier og antal forbrændte kalorier vil der være vægtmæssig ligevægt. Hvis der gennem længere tid er et misforhold, vil der enten komme vægttab eller vægtstigning. Det kan være noget så enkelt som at bruge sukker i kaffen, om der er smør på brødet, eller om der drikkes for megen light som ikke light sodavand eller saftevand. Langsomt men sikkert stiger vægten og nu kommer den onde cirkel:

Vægten er øget og der ophobes fedt i bughulen, hvilket medfører, at leveren begynder at sende glykogen i blodbanen. For at holde et normalt blodsukker må bugspytkirtlen så øge produktionen af insulin. Insulin bevirker at blodsukkeret atter bliver normalt, men på den anden side bevirker øget insulin i blodet, at arteriolerne trække sig sammen, hvilket bevirker at blodtrykket stiger. Med stigende blodtryk kommer der ændringer i kolesterolsammensætningen således at HDL kolesterolet (Den herlige) falder, mens LDL kolesterolet (Den lede) stiger ligesom antallet af frie fedtsyrer i organismen stiger. Dette er en vigtig forudsætning af arterosklerosen (forkalkning af blodkar) og der er nu lagt godt i kakkelovnen til fremtidig blodprop i hjernen eller hjertet. På et tidspunkt bliver bugspytkirtlens kapacitet for produktion af insulin overskredet og systemet kolapser og der udvikles type II sukkersyge.

Således vil der efter nogle år med bare en eller to daglige mundfulde mad for meget være udviklet forkalkning af blodårene, kosmetisk og helbredsmæssigt uhensigtsmæssig fedme, sukkersyge og hyperkolesterolæmi. Fra at være sund, rask og rørelig er man blevet endog alvorligt syg.

Den enkleste og bedste behandling er forebyggelse med motion, sund livsstil og gode oplvelser. Først i slutstadiet kommer der medicin til med store udgifter til hjertemedicin, antihypertensiv medicin, antidiabetisk medicin og mod forhøjet kolesterol.