ADHD - DAMP

Betegnelsen DAMP står for Deficit in attention, Motor Control and Perception, hvad der betyder problemer med opmærksomhed, motorik og sansning (f.eks. læsevanskeligheder). DAMP er en skandinavisk diagnose og bør rettes til ADHD. ADHD bør ikke forveksles med APD. Unge med ADHD kan være normalt begavet, men udviser symptomer af ovennævnte karakter. I diagnosesystemet ICD-10 kaldes DAMP for en hyperkinetisk forstyrrelse.

Problemerne, der kan beskrives som opmærksomhedsproblemer, grovmotorisk uro og koordinationsproblemer samt en indre følelse af rastløshed, impulsivitet og tendens til utilfredshed fortsætter som regel ind i ungdom og voksenalder. Diagnosen stilles ofte i 5 – 6 års alderen, og skal være stillet inden det 7.de år. Ca. 60-70 % af dem, der har haft ADHD som børn, har fortsat symptomer i voksenalderen. Svær ADHD forekommer med en hyppighed på 1 – 3 % af befolkningen. Årsagen er genetisk i ca. 70 % af tilfældene med forstyrrelse i receptor DRD og DAT, der er ansvarlig for dopamintransporten.

Hos mindre børn ses hyppigt en mere udtalt grovmotorisk defekt eller uro, ligesom koncentrationsevnen er mere svækket, end man ser hos unge med ADHD, men den indre følelse af rastløshed, impulsivitet og tendens til utilfredshed bevares op i årene, ligesom en begrænset udholdenhed og mangel på energi stadig vil gøre sig gældende.
Den manglende koncentration viser sig især ved problemer med at kunne følge med i en samtale, læse bøger, lytte til foredrag osv. Herudover kan de have en ringe frustrationstærskel, svingende humør, og være uforudsigelige i deres reaktioner og handlinger. Der er følgende 18 spørgsmål i screeningen:

1. Har du svært ved at fokusere på detaljer?
2. Er det svært at koncentrere sig om bare en opgave?
3. Hører du, hvad der bliver sagt?
4. Har du svært ved at følge instrukser eller fuldføre opgaver?
5. Har de svært ved at planlægge eller tilrettelægge opgaver?
6. Undgår du opgaver der kræver vedholdende opmærksomhed?
7. Mister du nemt dine ting?
8. Bliver du let distraheret af bagateller?
9. Glemmer du nogle gange, hvad du er i gang med?
10. Har du uro i kroppen og har svært ved at sidde stille?
11. Kan du ikke forblive i ro på dit arbejde?
12. Er din adfærd utilpasset i forhold til dine kontakter?
13. Er det svært at være stille, skal du markere dig?
14. Er det umuligt at styre din uro?
15. Har du en tendens til at svare på spørgsmål inden det er helt afsluttet?
16. Kan du vente til det bliver din tur?
17. Har du en tendens til at afbryde eller kræve din ret?
18. Taler du for meget og mangler du situationsfornemmelse?

Såfremt der er positive symptomer ved denne screening, anvendes nu efterfølgende en såkaldt DIVA undersøgelse, for at komme diagnosen så tæt på som muligt.

Unge med ADHD klarer sig uddannelsesmæssigt dårligere end man skulle tro ud fra en vurdering af deres intellekt. Det skyldes, at de er langt dårligere til at etablere overblik, planlægge, overskue og udnytte den grundlæggende viden, som de har været i stand til at tilegne sig i skolen. De dominerende symptomer hos unge voksne med ADHD er rastløshed, dårlig koncentration, glemsomhed, motoriske vanskeligheder, vanskeligheder ved at etablere vennekreds og parforhold, lav frustrationstærskel med humørsvingninger og tendens til dagdrømmeri. Der ses ofte stort forbrug af stimulanser som nikotin og kaffe. De begynder misbrug af alkohol og tobak i en ung alder ligesom de har mange skiftende seksuelle kontakter.

30 – 40 % af unge med ADHD vil senere klare sig uden væsentlige problemer. En gruppe vil klare sig rimeligt, men være generet af deres problemer, mens en mindre gruppe på 25 % klarer sig dårligt og risikerer at udvikle psykisk sygdom, kriminalitet eller misbrug. Der kan komme depressioner og adfærdsforstyrrelser mindende om personlighedsforstyrrelser.

Behandlingen består fortrinsvis i kognitiv terapi, gruppeterapi, strategi-indlæring, specialundervisning, og evt. medikamentel behandling. Den medicinske behandling kan være en kombination af visse centralstimulerende mediciner alle afledt af amfetamin, idet amfetamin har en paradoks beroligende effekt. Der er endog mange bivirkninger herved. Med de amfetaminlignende præparaters mulige misbrug in mente kan man hos ”tidligere” misbrugere anvende  straterra(R), der er et ikke afhængighedsskabende medicin.