Simpel Skizofreni

Den simple skizofreni eller skizofrenia simplex, er en af de mange undertyper af skizofreni, den har den afgørende forskel fra de andre undertyper, at patienterne aldrig bliver psykotiske, men i stedet over en årrække, langsomt udvikler ejendommeligheder og svigtende evne til at være et fungerende medlem i samfundet og ofte ender med svært nedsatte menneskelige og sociale kompetencer. Der er ofte de såkaldte negative symptomer med eksempelvis: Træghed, sløvhed, affektaffladning, initiativløshed, passivitet, sprogfattigdom, nedsat kontakt til omverdenen, ingen fremdrift eller initiativ, tom eller formålsløs adfærd, indsynken i sig selv og social isolation. De formelle krav i ICD-10 til diagnosen er følger:

Gennem mindst et år snigende udvikling af:

• personlighedsændringer eller adfærdsændringer.
   
• negative symptomer.
   
• social funktionsnedsættelse.

Der må aldrig have været psykotiske symptomer til stede, ligesom tilstanden ikke må være som led i en legemlig sygdom. Simplex skisofreni har en stor overlapning i fremtræden med både residual skizofreni og skizotypisk sindslidelse. Validiteten af diagnosen simpel skizofreni diskuteres fortsat, idet ikke alle trænede psykiatere mener, at det er en selvstændig lidelse. Dette kan sammenfattende udmøntes i, at simplex skizofrene burde væer skizofrene uden at være psykotiske. Dette er i sagens natur ikke muligt.