Anoreksi

Anoreksi er den alvorligste sindslidelse hos yngre kvinder. Vi har kendt anoreksi i flere tusinde år. Første nogenlunde sikre tilfælde var kongedatteren Wilgefortis ca. 1000 år før vor tidsregning. I middelalderen var de periodisk epidemier af sultende jomfruer, eks. Catarina af Siena. I vore dage har ca. 1 % af teenagepiger og unge kvinder anoreksi, mens ca. 20% har periodiske problemer. I specielle fag er disse tal højere: Fotomodeller, studerende og halv- eller helprofessionelle dansere.
Omkring 95 % af de anorektikerne er kvinder, de befinder sig i 14 - 55 års alderen, med hovedvægten på de yngre kvinder. Anoreksi er i ICD-10 klassificeret under lidelser med fysiologiske forstyrrelser, og der er hyppig tilstedeværelse af anden psykisk lidelse, oftest personlighedsforstyrrelse, depression og OCD .

Lidelsen anoreksi et er syndrom (det vil sige en samling symptomer), der består af overdreven optagethed af at være slank og manglende erkendelse af kroppens fremtoning. Målet nås ved hjælp af slankekure, overdreven motion og misbrug af afføringsmidler og vanddrivende medicin.Der sker herefter et betydeligt vægttab målt ud fra udgangsvægten. En god markør for svær sygdom er ophørt menstruation.

Anorektikeren er stærkt optagethed af sin figur, uanset fremtoning. Hun synes aldrig, at hun kan blive slank nok. Der er således forstyrret kropsopfattelse med forvrænget billede af dens fremtoning.

Hyppigste symptomer

1. Overdreven stræben efter vægttab. Man ser ofte, at anorektikeren har stor interesse for madlavning og sund mad. Hun kokkererer, samler på madopskrifter om sund mad og sørger for at resten af familien får sund og nærende kost, mens hun selv kun spiser et salatblad.
2. Udrenselse - behovet for at rense sig selv ud, opstår oftest ved den mindste vægtstigning.
3. Overdreven motion graden af intensiv motion kan nå groteske størrelser. I de første faser med intensive løbeture eller ture til fitness centeret. I de sene faser et er ikke ualmindelig, at patienten sidder med benene hævet en cm. over underlaget, for at motionere i det skjulte.
4. Overdrevne slankekure - kan omfatte faste, at springe måltider over, sammensætning af kost med meget lav energiindhold og misbrug af såkaldte slankemidler. Når anorektikeren endelig kommer i behandling er det en almindelig oplysning, at det hele startede med en slankekur, der kørte af sporet.
5. Afføringsmidler og vanddrivende midler – bruges for at holde vægten nede. De er farlige at bruge med dette formål, kalorierne er optagne og de vanddrivende midler virker kun på kroppens væskeindhold. Begge midler kan ved overdrevent brug give varige skader på hjerte og nyrer.
6. Forstyrret kropsopfattelse, trods fremtoning som et skelet, anser anoreksi patienten sig som ulækker og fed. Påklædningen er enten et af følgende: flere lag tøj i overdimensioneret størrelser (forvrænget kropsopfattelse), eller stramme strækvelour bukser med tilsvarende top, håret skrabet tilbage i en stram hestehale, og make up der understreger de høje kindben, der ses efter afmagring. Huden er ofte kølig med øget behåring den såkaldte "lanugo behåring".

Klager

Anorektikeren har helbredsmæssige problemer, men det er sjældent, at vægttabet er årsagen til lægekonsultationen. Det er ofte helt andre symptomer som:

• Menstruationsforstyrrelser, oftest i form af udeblivende menstruationer eller uregelmæssige menstruationer.
• Utilfredshed med egen krop, føler sig overvægtige. Det er ikke ualmindelig at en anorektiker køber sig en fedtsugning hos en plastikkirurg.
• Mangel på selvagtelse – patienten føler sig "fed" så selvagtelsen falder.
• Diverse fejlernærings symptomer. I form af træthed, dårlig søvn, uoplagthed, hævede hænder. Dette skyldes oftest forstyrrelserne i væskebalancen ved medicinmisbrug.
• Muskelsmerter skyldes både forstyrrelser i væskebalancen, muskelsvindet og motionen.

Ofte småinfektioner med forskellige typer virus, hvor hun aldrig kommer sig helt over de enkelte infektioner. Hun føler sig svækket og svag.

Ønsker

Hvis anorektikeren havde uendelige valgmuligheder er de største ønske typisk:

1. At have en perfekt krop.
2. At ligne en feteret kvindefigur som en fotomodel, sportsstjerne, filmstjerne.
3. At være elsket af alle.
4. At have kontrol over situationen.
5. At undgå frygten for at blive kvinde, at menstruere, være seksuel aktiv og få børn (forpligtelser)

Psykiske symptomer

Når anorektikeren har psykiske symptomer, hvilket ikke altid er tilfældet, er disse symptomer ofte som følger:

1. Udefinerbar skyldfølelse.
2. Usikre - kan ikke være sammen med mange mennesker på en gang.
3. Lav selvværdsfølelse – patienten foragter sig selv.
4. Vrede og aggressioner er forbudte følelser.
5. Følelse af tomhed.
6. Angst for uforudsete ting.
7. Seksuelle forstyrrelser med manglende seksuel aktivitet.

Anoreksiens årsag

Der er mange teorier, om hvad der fører til anoreksi. Ingen teori kan give den fulde forklaring, da alle har mange samtidige forstyrrelser. Der er dog 5 - 10 % af de henviste kvinder, der har en legemlig lidelse oftest sukkersyge, stofskiftesygdom og Addissons syge. Genetiske studier over arvemassen er ikke sikre, som minimum er syndromet multigenetisk. (1)

Sociokulturelle faktorer
Patientens ønske om ungdom, skønhed, intelligens, at være attraktiv ,at have en slank spændstig gudekrop følger tidens trend. Opinionsundersøgelse vedr. Højeste ønske - hvor mange tusinde kvinder blev spurgt om det højeste ønske, gav resultatet: vægttab - som det bedste der kunne ske. Annoncer, tv, ugeblade viser, at "kvinderne" for at få den ønskede accept og succes skal matche trenden. Overvægt er uacceptabelt for anorektikeren, den forbindes med lav social status, dumhed og dovenskab.

Familiære tendenser
Visse familiære træk er typiske i anorektiernes familier:

• Manglende evne til konfliktløsning
• Forældrenes overbeskyttelse af barnet
• Stivhed, ubøjelighed, kompromisløshed
• Depression eller alkoholmisbrug i familien
• Udviskning af generationsskel
• Forældrenes høje forventninger til barnet
• Nogle undersøgelser viser øger hyppighed af grænseoverskridende seksuel adfærd i familien, samme resultat for fysisk/psykisk overgreb i familien

Når man herefter betragter anorektikeres samlede univers, med symptomer, fund, klager og ønsker, begynder der at tegne et tydeligt billede, hvor den absolutte fællesnævner er:
det er vigtigt at have kontrol over tingene, og om ikke andet så i det mindste at have kontrol over sin egen indtagelse af mad. Det er samtidig en af forklaringerne på, hvorfor det er så vanskeligt at behandle spiseforstyrrelser, idet behandlingen til dels går stik imod det sidste som patienten har kontrol over - kalorieindtagelsen.

Indlæggelse

Det er ofte nødvendig med indlæggelse i specialafsnit, og altid ved følgende komplikationer:

1. Svær afmagring ved BMI<15. BMI måles som vægt i kilo divideret med kropshøjden i meter, atter divideret med kropshøjden i meter. Normalt BMI er omkring 20 - 25.
2. Hurtigt vægttab.
3. Tegn til organsvigt med hjertearrytmier, forstyrrelser i elektrolytterne og svær muskelsvaghed.
4. Puls under 40-50, Blodtryk under 60-80 Legemstemperatur under 36
5. Påvirket bevidsthed.

Behandling

Behandlingen af den svære anoreksi er vanskelig, årelang og ofte med skuffende resultater. Behandlingen er tværfaglig med samarbejde mellem læger, psykologer, plejepersonale og diætister. De principper der oftest anvendes er følgende:

1. Patientens accept at have en psykisk forstyrrelse, dette er det primære, men også svært opnåeligt.
2. Herefter patientens accept at tage på i vægt.
3. Ved manglende bedring accept at indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig, oftest i måneder.
4. Under indlæggelse etableres pisk/gulerod holdning. Hun er i begyndelsen sengeliggende med meget få goder, ved fremskridt - læs vægtstigning - udløses flere goder.
5. Behandlingsresultat: ca. 60 - 80 % får det bedre, men der kan ses tilbagefald ved store ændringer i livsmønsteret i fremtiden.

Den raske anorektiker får ofte problemer med det generelle helbred det være sig som knogleskørhed, nedsat frugtbarhed, neurologiske symptomer og maveproblemer. De kroniske anorektikere ældes 30 til 40 år hurtigere end deres medsøstre.