Selvmord

Et af de mere triste kapitler i vores civilisation er den store rate af selvmord og selvmordsforsøg. Tallet er ganske vist svagt faldende, men der er stadig ca. 600 – 800 fuldbyrdede selvmord i Danmark på årsbasis. Faldet begyndte i de sene firsere, og der er ikke nogen logisk forklaring på dette fald. Det begyndte inden de nye midler mod depression, de såkaldte ”lykkepiller” blev introduceret. For hvert fuldbyrdet selvmord har der foregået mindst 10 forgæves forsøg, og efterfølgende beskrives, hvilke typer der hyppigst forsøger selvmord, og hvordan man evt. kan identificere dem og yde hjælp.

Det må dog slås fast med syv tommer søm, at intet kan forhindre en fuldt ud determineret person i at begå selvmord. Det er i første og sidste række personens eget frie valg, om end valget set udefra kunne være anderledes og omgivelsernes og specielt familiens smerte kunne være mindre, såfremt personen havde tænkt lidt mindre på egen smerte og lidt mere på andres. Statistikken for selvmord er ikke 100% korrekt. Der er mange suspekte dødsfald specielt i trafikken, hvor en dødsulykke kan tolkes i retning af enten total manglende opmærksomhed eller et overset selvmord.

Det er ofte psykiatriske patienter og andre mennesker i svær nød, der forsøger at begå selvmord. Lidt skarpt kan man sige, at der ikke eksisterer selvmord uden psykisk sygdom. De hyppigste sygdomme/tilstande i rækkefølge efter hyppighed er følgende:

Svært depressive patienter har en sygdomsrisiko på ca. 15% for fuldbyrdet selvmord.
Svært alkoholiserede patienter har overdødelighed som følge af selvmord.
Psykotiske og specielt skizofrene har ligeledes øget risiko omkring 5 – 10%
Dernæst kommer de personlighedsforstyrrede med grænsepsykotikerne som de dominerende.
De sidste personer er mennesker der er i svær krise. Alt lige fra mistet job, mistet kæreste, forsvundet social ståsted til anklager (rigtige eller falske) om kriminelle forhold, overgreb, svær sygdom (kræft), skilsmisse etc.

Der er nogle få kendetegn, der går igen fra person til person der er selvmordstruet. Ofte er det menneske, der har været trist igennem nogen tid, for efterfølgende at være klaret op. Det er typisk for de depressive, at selvmordet ikke kommer i de allerdybeste depressive tanker, men i faser med bedring. Ofte er der betalt regninger og gældsposter er indfriet, ligesom der er lagt planer for familiens fremtid. Herefter er den selvmordstruede oftere mand end kvinde, der er ofte et vist element af misbrug af alkohol eller beroligende medicin og alderen er hyppigst 50+. Besøg hos den almen praktiserende med klager over uro og tristhed er særdeles hyppige, det er dog typisk, at besøgene hos lægen aldrig er med betroelse af selvmordstanker for øje. Tidligere selvmordsforsøg tæller tungt i bedømmelse af alvorsgraden.

Det er vage tegn, så at alle læger har overset flere selvmordstruede, ligesom det er en sandhed med klare modifikationer, at de patienter der henvender sig til de psykiatriske afdelinger og truer med selvmord, A L D R I G nogensinde begår selvmord, selv om de kan finde på at tage nogle piller eller at ridse sig overfladisk i huden, for at sætte trumf på. Kvinder vælger ofte "bløde metoder" i form af at spise piller eller at gå i havnen. Mænd anvender skydevåben, ligesom hængning og voldsomheder er foretrukne metoder.

Sammenfattende er en selvmordstruet person vanskelig at identificere og vanskelig at hjælpe. De efterladte er ofte i en situation med svære selvbebrejdelser og manglende forklaringer på, hvorfor livet blev så tungt. Der er flere steder i landet oprette selvhjælpsgrupper af efterladte, der kan støtte hinanden i den efterfølgende periode.